Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Huldregaverne".
323
himmelske Præg, der tit har ladet ham glemme
Formen for Udtrykket hos den, som besad det.
Pludselig aabner Fjældgrottens Væg sig, og den
gamle t Ire ves og hans Datters Skikkelser aftegne
sig paa den stjæmebesaaede Nathimmels Baggrund.
Hun staar i sin aandelige Ungdomsskjønhed
venligt udstrækkende Haanden imod ham; hendes
Fader med opløftet advarende Finger. — Da
vaagner Ole — han har ligget og sovet Rusen
ud paa den smudsige Bænk i den af Lampe os,
Brændevins- og Punsehedunst stinkende Kippe.
„Aa det hele var jo ikke andet end dumt Tøjeri
og Indbildning", siger han til sig selv — da
erindrer han Vfngudens ()rd. Og han bliver
konfus i Tvivl og Uvished om, hvilken af de to
forskjellige Verdner, han skal ansé for den sande og
virkelige.
For at komme til Resultat herom, beslutter
han for Alvor at slaa sig paa Drik. Han lukker
sig inde med et helt Flaskefoder. Atter kommer
Synerne over ham, men denne Gang i en anden
Følge. Mellem de gale og tyssede Mennesker,
der tumler sig i Vingudens Forgaard, ser han en
Mand*) „med et græsselig surt og fortrædeligt
Ansigt opføre et Stillads af lutter oppustede Svine-
*) Hvem Ingemann har ment med denne, kan ikke
lære Tvivl underkastet. Det er hans uskaansonmie
Kritiker, Kristian Molbech.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
