Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 „Huldregaverne
". •
Livs. — Ikke desto mindre fik vor Digter netop
fra én af Medlemmerne af selve det lærde
Kollegium den bedste Haandsrækning.
Det var Frederik Kristian Sibbern, Professor
i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet. Han skrev
ham et langt, aabent Hrev til i Anledning af
„Huldregaverne". Denne Digter i en
Filosofkappe, denne religiøse Tvivler, dette grublende
Hoved med det varme Hjærte, folte sig tiltrukket
af hin ingemannske Digtning ligesom
Elektriciteten af den metalliske Spids. Som man siger,
det skal forholde sig med kvindlige Epistler, at
Grunden til deres Afsendelse indeholdes i
Efterskriften, saaledes ogsaa her. Han kjender en
Mand, siger Brevskriveren, der, skjønt han er
Præst og forstaar at tale meget bevægeligt om
Bønnens Væsentlighed, dog, naar han er kommen
hjem, kaster sig, ikke paa Knæ, nej, paa en Stol
og siger: hjælp min Vantro Herre, og klager for
sig selv over, at der nu er gaaet Aar hen, i hvilke
han ikke ham bedet en eneste Gang. Han er
langtfra at miskjende Indsigtens,
Fornuftovervejelsens og den grundende Betragtnings Værd. Men
han føler, at der vil Andet til*). „Undertiden
vaagne nu hos ham dybe Erindringer fra hans
Ungdomstid, da ogsaa han laa ved Algodheds
evige, naaderige Barm og følte et VerdenshjeTte
*) Pette lader S. trykke med spærret Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
