Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangt’ Venner, én Fjende. — Tidsrøret. 42 I
mann ikke være enig med ham i: han skriver
nogle Strofer kaldet „Digterliv i Sorø".
„Havde Kongen lil stille Digtning Ko.
i det stille Sorø vilde han ho
mellem Soer og susende Skove".
Her Fortid sig spejler i Mindets So;
her tier Larmen fra Verdens O
og Livoceanets Vove.
Her er Fred til den stille Digtnings ld;
her er Ro til Forsknings kjærlige Flid;
her jeg priste mit Lod blandt Skjalde;
her sad jeg som Fuglen paa gronne Gren;
fast tyve Somre mig svandt som én; —
jeg sang i de Vintre alle.
Men nu kommer min egen Vinter snart,
og jeg længes nu efter Havet svart,
hvor det bruser med stærkere Strømme.
Fast Verden blev mig en fremmed 0;
og Hjærtet smelter ved stille Sø.
mens Sangen blev Fortids-Drømme.
Skal jeg skue de gamle Tiders Host
og blandt Fremtids Sønner hæve min Røst,
maa jeg bort fra min Ensomheds Skove.
Fra Drømmenes venlige, stille Sø
mig kalde Roster fra Verdens O
og Livsoceancts Vove.
Jeg maa hore de fjærne Holgers Brag,
der bortrulle Slordaads-Tidernes Vrag;
jeg maa se, hvad der ej gik til Grunde.
Med graanende Vinger i gyldne Sky
maa Svanen flyve mod Morgengry
hen over de dybe Sunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
