Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XII. Reaktionen mod Romantikken. — Ingemanns Digterværd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns lligtervserd.
477
ringsmæssige Tunghed truer med at sonderrive
de to Romantikeres line Væv og kunstige Spind.
De to Fantasusdyrkere blive til sidst Studenter;
men de mere bevægede Omgivelser, hvorunder
de nu leve, gjør ingen Virkning paa dem; i den
Grad have deres selvfostrede Illusioner indkrustet
deres Sjæle. De tænke heller ikke paa at befri
sig fra Hylstret. Den ene af dem, Kristian,
fortsætter paa den gamle Vi’s; den anden, Konrad,
gjør en ulykkelig Forelskelse endnu mere
virke-lighedssky. — Lejlighedsvis skitseres det
kvind-lige, romantisk - religiøse Fantasteri med stor
Sikkerhed: vi se, at Vrangen deraf er det kokette
Selvbehag. —
De to unge Menneskers bestandige Sejlen
omkring paa Illusionernes Hav begynder imidlertid
at blive farligt for dem. Den evige Fantaseren
har virket paa dem soin den stadige Indsprøjtning
paa Morfinisten; deres Hjærner ere syge, og de
ere ikke langt fra Afsindets Malstrøm. Kristian
gribes virkelig ogsaa af den frygtelige Hvirvel
og ender paa et Galehus; Konrad kæmper sig
med stor Anstrængelse bort derfra og kommer
endelig oven Vande igjen. Denne Arbejden sig
bort fra Fantasiverdenens hundredarmede Polyp,
der, saa snart han har frigjort sig for dens ene
Fangearm, omslynger ham med den anden, er
skildret med enestaaende Dygtighed. Overalt
bærer Bogen Præg af den selvstændige Aand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
