Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Kirkelammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
Kirkelammet.
Nu hørtes det Sagn fra Tømmerup By
Om Kirken, som ei kunde bygges;
Til Skoveremiten om Raad de mon tye,
At det hellige Værk maatte lykkes.
Da blegner den Olding om magre Kind:
Han sukker, og tøver at svare.
En Løndom han gjemmer i tankefuldt Sind;
Den maa han nu lydt aabenbare:
„Ei Orm maa nage paa Træets Rod,
Hvis Træet Frugter skal bære:
Uskyldig og reen, som Frelserens Blod,
Hans Kirkes Grundvold maa være.
„Skal Livets Paulun paa Jorden bestaae,
Paa en levende Grund det maa bygges:
Det Døde maa ved sig selv forgaae —
For Frelsen et Offer maa smykkes.
„Et Offerlam har jeg, uskyldigt og hvidt;
Det smykker med festlige Krandse!
En Barnehaand lede til Graven det blidt!
Og fro det paa Veien skal dandse.
„Lad Ingen det røre med Staal eller Haand!
Frivillig i Graven det springe!
See! da skal en hellig, en levende Aand
Paa Offeret Templet fuldbringe".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
