- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
13-14

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalesund - Aaleøgler - Aalfjorden - Aalfoten fjord - Aalgaards uldvarefabriker - Aalholm, Nils Matthias - Aalhus, se Jølster - Aali pasha, Mehemed Emin - Aall - Aall, Anathon - Aall, Hans Jacob - Aall, Hans Jørgen Christian - Aall, Jacob - Ordbøgerne: A - aare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hele det centrale strøg af byen bestaar nu udelukkende
af murbygninger, blandt hvilke der findes flere smukke
og stilfulde. Den nævnte brand fremkaldte en storartet
offervillighed i mange lande; men særlig fremtrædende
var den hjælp, som paa keiser Wilhelm II’s initiativ
sendtes fra Tyskland, hvorfor ogsaa en af byens
hovedgader nu er opkaldt efter ham. Aalesund har høiere
almenskole (sprogl.-hist. linje) og andre skoler, flere banker
(afdeling af Norges bank) og staar i livlig forbindelse med
udenverdenen gjennem en hel del lokalbaade, rutegaaende
kystbaade og udenlandsbaade. A. har stortingsrepræsentant
sammen med Molde.

Aaleøgler, en uddød krybdyrfamilie (dolichosauria)
fra kridtperioden med meget langstrakt krop og hale.
De havde lemmer og to sammenvoksede bækkenhvirvler.

Aalfjorden, en i sydlig retning gaaende arm af
Bømmelfjorden, Søndre Bergenhus amt.

Aalfoten fjord, en mod sydvest gaaende arm af
Nordfjorden i Nordre Bergenhus amt. Noget i syd ligger
det ganske store og høitliggende sneparti Aalfotbræen.

Aalgaards uldvarefabriker paa Jæderen ved Figgja’s
(Figgenelvens) udløb af Edlandsvandet i Gjesdal herred
er stiftet 1870 af farver Ole Nielsen, oprindelig som
et leiespinderi. 522 indb. Efterat forretningen i 1874
var gaaet over til et aktieselskab med en kapital paa
60 000 kr. à 200 kr. pr. aktie, optog Aalgaard i løbet
af 1875/76 tanken om at lave vadmel og drestøier paa
haandstole og bragte den til udførelse paa en maade,
som straks vakte opmerksomhed for det saakaldte
«jædervadmel» eller «maalstrævtøi», som det ogsaa kaldtes.
I 1893 indkjøbtes Figgen co.s uldspinderi, væveri og
trikotagefabrik i Høiland pr. Sandnes, som i 1889 var
anlagt af farver O. Nielsen m. fl. Tilvirkningen omfatter
drestøier af forskjellig slags, vadmel, kjolestoffe, trikotagevarer
m. v., saavel i grovere som finere kvaliteter. Samtidig drives
ogsaa leiearbeide (spinding og vævning for kunder). Den aarlige
produktions værdi gaar nu op i 1 1/4 mill. kr. Ialt 17 spindeverk
med 5880 spindler, 100 mekaniske vævstole, talrige sy- og
strikkemaskiner, moderne appreturmaskiner og dampfarveri m. v.
Henved 400 arbeidere; i arbeidslønninger betales over 1/4 mill.
kr. om aaret.

Aalholm, Nils Matthias (1811—94), n. skolemand
(Arendal), har udgivet en række franske og tyske
lærebøger, ordsamlinger, parlører og grammatiker. Skrev
i 1838—47 under pseudonymet Theodor Reginald 3 bind
«Norske noveller», som hørte til samtidens mest yndede
skjønlitteratur, men har nu knapt nok litteraturhistorisk
Interesse. To samlinger smaafortællinger: «Fra hverdagslivet»
og «Fra land og strand», som udkom 1884—86
under forfattermerket Senex, skyldes ogsaa A.

Aalhus, se Jølster.

Aali pasha, Mehemed Emin (1815—71), tyrk.
statsmand, kom 1840 ind i udenrigsministeriet og var 1841—44
gesandt i London. Derefter var han indtil 1853 den ledende
i det tyrkiske udenrigsministerium, i de sidste aar tillige
storvizir. 1855 deltog han i konferencen i Wien og var 1856
Tyrkiets tillidsmand paa Pariserkongressen. I slutten af
s. a. trak han sig tilbage til privatlivet, men kom i 1858
atter med i det offentlige liv og var gjentagne gange saavel
storvizir som udenrigsminister. I sidstnævnte egenskab
gik hans politik stadig ud paa en energisk hævdelse af
Tyrkiets suverænitet specielt overfor dets lydlande, medens
hans navn i Tyrkiets indre politik er knyttet til hans
bestræbelser (1856) for indførelse af vesteuropæiske
statsformer og mere tolerante religiøse bestemmelser.

Aall. En familietradition vil vide, at familien
skriver sig fra Aal sogn i Ribe amt, Jylland, men dens
ældste kjendte norske medlem var født i London i
begyndelsen af det 18 aarh. og døde som trælasthandler i
Porsgrund 1784. Hans søn Nicolai Benjamin A.
(1739—98) var kjøbmand og eier af Ulefoss gods. Hans
sønner var nedennævnte Jacob, Jørgen og Nils A.

Aall, Anathon (1867—), n. filosof, cand. teol. 1892,
tog 1896 doktorgraden med afhandlingen «Logosideen
inden den græske philosophi». Høsten 1898 deltog han
i konkurrancen om et professorat i kirkehistorie ved
universitetet, men censurkomiteen betegnede hans
teologiske standpunkt som yderliggaaende radikalt. Han
er nu privatdocent i filosofi ved universitetet i Halle.
Skrifter: «Vort sjælelige og ethiske liv» (1900); «Glaube»
(1901); «Macht und Pflicht» (1902) etc. Høsten 1905
holdt han ved Kjøbenhavns universitet en serie
forelæsninger over Henrik Ibsen.

Aall, Hans Jacob (1869—), sønnesønssøn af nedennævnte
Nils A., tog i 1894 initiativet til grundlæggelsen af Norsk
folkemuseum, som han siden har bestyret.

Aall, Hans Jørgen Christian (1806—94), n.
politiker og embedsmand, søn af nedennævnte Jacob A. Efter
hurtig at have gjennemløbet den juridiske embedsbane
blev han 1846 amtmand i Bratsberg, hvor han udfoldede
en initiativrig administrativ virksomhed. Navnlig er her
hans navn knyttet til anlægget af Skien—Bandak-kanalen.
Han var stortingsrepræsentant fra Bergen 1842 og 1845
(præsident i odelstinget), fra Bratsberg paa de fleste ting
mellem 1851 og 1869, og da stedse stortingspræsident ;
desuden medlem af en mængde komiteer, bl. a.
adressekomiteerne af 1851 og 1860. Da han 1877 tog afsked
fra sit embede, bevilgede stortinget ham enstemmig og
uden debat «i anerkjendelse af hans fortjenester af
fædrelandet» en nationalbelønning stor 6 000 kr. aarlig.

Aall, Jacob (1773—1844), n. industridrivende og
politiker, en af vor forfatnings grundlæggere, tilbragte sin
ungdom i Danmark, hvor han studerede til prest.
I 1795 tog han sin teologiske embedseksamen med
udmerkelse. Efter sin egen mening lidet skikket for
den geistlige gjerning kastede han sig over
naturvidenskaberne, navnlig bergkyndighed, og kjøbte
1799 for 170 000 rdl. dansk courant Nes jernverk i
Holt, Nedenes, mellem Arendal og Tvedestrand.

illustration placeholder
Jacob Aall.


Her satte han efterhaanden igang en omfattende
industriel virksomhed med blik for stadig at indføre
forbedrede metoder. For sine arbeidere var han som
en far, og han blev en velgjører for befolkningen i
vid omkreds, da krigen brød ud 1807; hans haand var
aaben for alle gode formaal, saaledes skjænkede han
20 000 rdl. til oprettelsen af vort universitet. Ikke
mindre betydningsfuld var hans medvirken til landets
politiske gjenreisning. I 1814 mødte han som repræsentant
for Nedenes ved rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor

[1]



[1]
aarebetændelse — ⓣ Aderentzündung, Venenentzündung f — ⓔ phlebitis — ⓕ phlébite f.

aareknude — ⓣ Krampfader f — ⓔ varix, varicose vein, aneurism — ⓕ varice f.

aarelade — ⓣ (zur) Ader lassen — ⓔ let blood — ⓕ saigner.

aareladning — ⓣ Aderlass m — ⓔ blood-letting — ⓕ saignée f.

aaresvulst — ⓣ Krampfadergeschwür n — ⓔ thrumbus, (pulsaare-) aneurism — ⓕ tumeur f.

aare II — ⓣ Ruder n, Riemen m — ⓔ oar — ⓕ rame f, aviron m.

aareblad — ⓣ Ruderblatt, Riemenblatt n — ⓔ oar-blade, wash of an oar — ⓕ pale f.

aaretag — ⓣ Ruderzug m — ⓔ stroke — ⓕ coup (m) de rame.

aaretol — ⓣ Rudernagel m. Dullen m, Dolle f — ⓔ row-pin, thole(-pin) — ⓕ tolet m.

aaret — ⓣ aderig, äderig — ⓔ veined, veiny — ⓕ veiné, marbré.

aarfugl — ⓣ Birkhuhn, Auerhuhn n — ⓔ heath-cock, black game (grouse) — ⓕ coq m, poule (f) de bouleau.

aaring — ⓣ Jahr n — ⓔ year, season; crop, growth, vintage — ⓕ année f.

aarle — ⓣ früh — ⓔ early — ⓕ de grand matin.

aarlig — ⓣ jährlich - ⓔ annual, yearly - ⓕ annuel.

aarsag — ⓣ Ursache f, Grund m — ⓔ cause — ⓕ cause f, sujet m, raison f.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free