- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
143-144

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahasverus - Ahl (plog), se Ard - Ahlainen - Ahlborn, Lea - Ahlefeldt - Ahlefeldt-Laurvigen, Christian Johan Fredrich - Ahlefeldt-Laurvigen, Elisa - Ahlfeld, Johann Friederich - Ahlgren, Ernst, se Benedictsson, Victoria - Ahlmann, Nikolaj - Ahlqvist, Alfred Gustaf - Ahlqvist, August Engelbrekt - Ahlwardt, Hermann - Ahlwardt, Theodor Wilh. - Ahmedabad - Ahmednagar - Ahmedpur - Ahmes - Ahn, Johann Franz - Ahnen, von - Ordbøgerne: A - afmarsch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ahasverus, «den evige jøde» el. «Jerusalems skomager»,
sagnfigur, der til straf for at have slaaet Kristus
el. negtet ham hvile, da han bar sit kors, maa vandre
hvileløs om til dommedag. A. spiller en rolle i
folketroen. [Caspari: «Sagnet om den evige jøde», Kra. 1863.]

Ahl (plog), se Ard.

Ahlainen, sv. Hvittisbofjärd, Finland, kystby, 30 km.
n. f. Björneborg.

Ahlborn, Lea, f. Lundgren (1826—97), sv. medaljør.
Som myntgravør har hun leveret stemplerne til de fleste
nyere svenske mynter. Ogsaa de norske guldmynter
skyldes hende.

Ahlefeldt, gammel d. adelsslegt, oprindelig
hjemmehørende i Holsten, hvorfra den senere bredte sig til
Sønderjylland og det øvrige Danmark. Den nævnes først
i begyndelsen af 14 aarh. Claus A. (1617—78) blev
1638 hofjunker hos Kristian IV, der omfattede ham med
stor kjærlighed. Under krigen med Sverige 1643—45
steg han til generalmajor og blev derefter lensmand
paa Kalø. Da han var gift med Kristian IV’s og Vibeke
Kruses datter, Elisabeth Sofie, blev han paa grund af
Ulfelds had, straks efter svigerfaderens død 1648,
afskediget, men vandt Fredrik III’s yndest og deltog med
hæder i krigene mod Karl Gustaf. Efter freden til
Kjøbenhavn 1660 fik han overbefalingen i Norge og blev
under Kristian V feltmarskalk. Frederik A. (1623—92),
storkansler og greve, blev 1661 statholder i Kjøbenhavn
og assessor i statskollegiet, 1663 statholder i
hertugdømmerne og guvernør i Ditmarsken. 1670 blev han
ledende minister, men kom til at staa i skygge for
Griffenfeld. Var 1676 med paa at styrte denne og var
derefter storkansler til sin død.

Ahlefeldt-Laurvigen, Christian Johan Fredrich
(1844—), d. politiker og lensgreve til Langeland, tiltraadte
grevskabet ved faderens død 1889 og overtog tillige
stamhuset Ahlefeldt og Lundsgaard. Blev 1883 medlem
af landstinget, hvortil han stadig senere er blevet
gjenvalgt. Tilhører høire.

Ahlefeldt-Laurvigen, Elisa (1783—1855), egtede
friskareføreren Adolph v. Lützow («L.s wilde verwegene
Jagd»), blev senere skilt fra ham og traadte i forhold
til digteren Carl Immermann, som forlod hende 1839.

Ahlfeld, Johann Friederich (1810—84), udgiver
af prækener og andagtsbøger, var prest i Halle og siden
i 30 aar i Leipzig.

Ahlgren, Ernst, se Benedictsson, Victoria.

Ahlmann, Nikolaj (1809—90), nordslesvigsk patriot,
godseier paa Als. Ordfører for den af 47 danske
nordslesvigere bestaaende deputation, som i august 1866
overrakte kong Wilhelm I en af 17 000 danske
undertegnet adresse i anledning af Pragerfredens § 5. 1867
medl. af d. grundlovg. nordtyske rigsdag. 1867—75
stadig valgt til medl. af d. preussiske landdag, hvor han
dog ikke fik sæde, da han negtede at aflægge eden.
Levede fra 1875 i Kjøbenhavn.

Ahlqvist, Alfred Gustaf (1838—81), sv. historiker,
har skrevet flere for sv. historieskrivning betydningsfulde
verker deribl. om Erik XIV, som han hævder blev
forgivet i sit fængsel, og Karin Månsdotter.

Ahlqvist, August Engelbrekt (1826—89), finsk
sprogforsker og digter. 1863 professor i Helsingfors.
A. kjæmpede for at faa finsk indført som skrift- og
talesprog og for at fremme finsk litteratur og aandsliv.

Ahlwardt, Hermann (1846—), t. politiker, deltog
i den antisemit, agitation og grundede sammen med
Boeckel d. atisemit. folkeparti i Berlin. Hans agitation
medførte hans afskedigelse som rektor ved folkeskolen.
Forf. af talrige smaaskrifter med angreb paa jøderne.

Ahlwardt, Theodor Wilh. (1828—), t. orientalist,
prof. i Greifswald, har fornemmelig beskjæftiget sig med
den arabiske poesi («Ueber Poesi und Poetik der Araber»,
«The divans of the six ancient Arabic poets»), samt
udarbeidet en katalog i flere bind over de arab.
manuskripter i det kgl. bibliotek i Berlin.

Ahmedabad (el. Ahmad-), brit. Indien.

1. Distrikt i den nordlige del af prov. Bombay, 9 896 km.2,
800 000 indb.

2. Hovedstad sammesteds, ved elven Sabarmati. 186 000 indb.
Silke- og bomuldsindustri. Grundlagt 1412 af Ahmed shah, engang
den glansfulde hovedstad i Gudsjarat med Cambay som havneplads.
Et jordskjælv ødelagde 1819 mange af byens herlige bygverker.

Ahmednagar, brit. Indien, Dekan.

1. Distrikt i prov. Bombay, 17 216 km.2, 800 000 indb.

2. Hovedstad sammesteds, 200 km. ø. f. Bombay, ved Sina-elven,
42 000 indb. Ved byen et fort. Vævning af sarri (det prydelige
ind. kvindegevandt) og tepper, tilv. af kobber- og messingkar.

Ahmedpur, by (10 000 indb.) i brit. Indien, i
Punjabstaten Baháwulpur, i egnen mellem Sutledsj og Thar,
ved jernbanen 55 km. s.v. f. hovedstaden B.

Ahmes, ægypt. matematiker fra oldtiden, mellem
2000 og 1700 f. Kr. Har skrevet den ældste kjendte
matematiske lærebog. Bogen er egentlig en eksempelsamling,
og A. giver sjelden almindelige regler. Den
viser saavel aritmetikens som geometriens standpunkt.
I aritmetiken kjendte man de fire regningsarter samt
ligninger af 1ste grad med 1 ubekjendt. I geometrien
var det særlig arealberegninger, man lagde vegt paa af
hensyn til Nilens oversvømmelse, der ofte forandrede
grænseskjellene. [Cantor, «Vorlesungen über die
Geschichte der Matem.»]

Ahn, Johann Franz (1796—1865), t. skolemand,
sproglærer ved gymnasiet i Aachen (1824), grundlægger
og bestyrer af en privat realskole sst. (1826), senere
ansat ved realgymnasiet i Reuz, udgiver af en lærebog
i fransk. Ahns metode blev fulgt i mange lærebøger i
nyere sprog; den fører eleven ind i sprogets grammatik
gjennem eksempler, som indøves mekanisk.

Ahnen, von, pommersk adelsæt, der i slutningen af
det 16 aarh. kom til Danmark og fra begyndelsen af
det 17 aarh. gjennem flere medlemmer var knyttet til
Norge. — Claus v. A. (d. 1628) var fra 1614 lensmand
over Semb, Eker og Maria provstigods; hans brodersøn
Preben v. A. (1606—75) var 1646 lensmand over
Nordlandene. Han foretog i feb. 1658 et indfald i Sverige
og ødelagde Nasafjäll sølvverk. 1 1669 blev han amtmand i
Bratsberg; han eiede betydeligt jordegods i Norge,
hvoriblandt Fossum og Hollen jernverker og de adelige
sædegaarde Fosnes, Dønnes, Kaupanger og Stedje m. fl.
Sønnen Iver V. A. var amtmand i Romsdalen, Nordmør og
Søndmør og senere stiftamtmand i Trondhjem. Med
ham uddøde i 1722 slegten, der allerede 1680 var uddød
i Tyskland. [Litt.: «Danmarks adels aarbog» I.]

[1]


[1]
afraid ⓔ ræd, bange.

afregning — ⓣ Abrechnung f — ⓔ settling of account; final accounts — ⓕ règlement (m) de compte, gjøre, holde afregning — ⓣ Abrechnung halten — ⓔ quit scores — ⓕ régler le compte.

afreise - ⓣ Abreise f — ⓔ departure — ⓕ départ m. Vb ⓣ abreisen — ⓔ depart, start, set out, leave — ⓕ partir.

afresh ⓔ paa ny, paa en frisk.

afrette — ⓣ abrichten — ⓔ train; (hest) break in — ⓕ dresser.

afrids — ⓣ Abriss, Riss m — ⓔ sketch, outline, rough-draught; diagram — ⓕ ébauche f, esquisse f.

afrigge se aftakle.

Afrika — ⓣ Afrika n — ⓔ Africa — ⓕ l’Afrique f.

afrive — ⓣ abreissen; (fyrstik) abreiben — ⓔ tear off, pull off, rend off; strike (a match) — ⓕ arracher, détacher.

afrunde — ⓣ abrunden, abründen — ⓔ round (off) — ⓕ arrondir.

afrunding — ⓣ Abrundung, Abründung f — ⓔ rounding — ⓕ arrondissement m; (i stil o. l.) rondeur f.

afruste — ⓣ abrüsten — ⓔ disarm — ⓕ désarmer.

afryste — ⓣ abschütteln — ⓔ shake off — ⓕ secouer.

afsadle — ⓣ absatteln — ⓔ unsaddle, offsaddle — ⓕ desseller; (lastdyr) débâter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:26 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/1/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free