Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aiguille - Aiguillette - Aiguillon, Armand Vignerot du Plessis Richelieu - Aiguillon - Aigun - Aikin, A. L, se Barbauld - Ailanthus - Ailli, Pierre d' - Ailsa Craig - Aimak - Aimard, Gustave - Ain - Ainhum - Ainmiller, Max Emanuel - Aino - Ainsworth, William Francis - Ainsworth, William Harrison - Aïntab - Aiolos - Aion, se Æoner - Aïr - Air, se Arie - Airdrie - Aire-sur-l'Adour - Aire-Sur-la-Lys - Airolo - Airstone - Airy, George Bidell - Ais - Aischa - Ordbøgerne: A - afsats ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa forbjerge, har der ofte været tænkt paa
magnetnaalen. Spansk aguja, portug. agulha.
Aiguillette [ægyijét], skuldersnor med korte,
naaleformede kvaster, der findes paa distinktioner for
officerer i særlige stillinger, f. eks. adjutanter.
Aiguillon [œgyijõ’], Armand Vignerot du
Plessis Richelieu, hertug af (1720—82), blev til
trods for sin uduelighed ved mad. Dubarrys yndest 1771
udenrigsminister. Saa lidet forstod han sin opgave, at
Polens deling 1772 fandt sted, uden at det franske
udenrigsministerium anede noget om det. Afsk. 1774.
Aiguillon [œgyijõ’], by i Frankrige, depart.
Lot-et-Garonne, nær sammenløbet af Lot og Garonne. 2 000 indb.
Aigun (Holung-Kiang), by i Mandsjuriet, provinsen
Holung-Kiang, ved Amur, nedenfor Blagovjestsjensk; var
handels- og strømflaadestation og havde 15 000 indb.
Ødelagt 1904—05.
Aikin, A. L, se Barbauld.
Ailanthus, ostindisk-kinesisk siegt af familien
simarubaceæ. Ailanthus glandulosa, skyrækker, med
indtil meterlange, finnede blade og lange, hængende
blomsterstande, dyrkes hos os som prydtræ. I Kina er det
vertplante for en silkeorm (bombyx cynthia), hvis spind
er meget anvendt til klædningsstykker. — I lag fra
miocentiden findes baade frugter og blade af a.
Ailli [aji’], Pierre d’ (1350-1425), skolastisk
teolog i Paris, senere biskop af Cambray og kardinal.
Ved kirkemøderne i Pisa (1409) og Kostnitz (1414—18)
hævdede han, at koncilierne stod over paven. Han bidrog
væsentlig til Johan Hus’ domfældelse.
Ailsa Craig [ēlsœ krég], klippeø i Clydefjordens
munding, 22 km. s. f. Arran, hæver sig steilt op af sjøen 339 m.
Aimak, en tyrkisk tatarisk folkestamme i Nordafghanistan
s. f. Herat. (Ordet a. betyder hos mongolerne en slegtsgruppe.)
Aimard [æmár], Gustave (1818—83), fr. forf.,
opholdt sig flere aar i Amerika blandt indianere og
eventyrere, var 1848 officer i mobilgarden i Paris, dannede
under krigen 1870 et frivilligt korps af pressemænd,
vandt sit navn som forfatter med romanen «Les trappeurs
de l’Arkansas» og befæstede sin popularitet, særlig
blandt ungdommen, ved en række lignende spændende
fortællinger.
Ain [ẽ].
1. Elv i det østlige Frankrige, udspringer i Jura,
løber parallelt med Saône og falder ovenfor Lyon
i Rhone; 190 km. lang.
2. Departementet A., omkring elven, 5 825 km.2 med
350 000 indb. Hovedstad Bourg.
Ainhum, en hos negre i Sydafrika og Sydamerika
forekommende sygdom, under hvilken femte taa paa den
ene eller begge fødder bliver sædet for et slags
koldbrand og falder af. Aarsagen ukjendt.
Ainmiller, Max Emanuel (1807—70), t. maler,
født i München. Han har udført en række glasmalerier
(bl. a. i domkirkerne i Köln, Speier og Regensburg)
og har stor andel i gjenoplivelsen af denne kunstart.
Aino el. Ainu («mennesker»), et jæger- og fiskerfolk
paa den japanske ø Jesso, det sydlige Kamtschatka og
Sakalin, samt paa Kurilerne. Tidligere var de udbredt
ogsaa over de sydlige japanske øer, fornemmelig Nippon,
hvorfra de efter haarde kampe fordreves af japanerne i
løbet af det første aartusen e. Kr. A. staar
antropologisk og sproglig isoleret. Endel opviser
berøringspunkter med mongoler som følge af blodsblanding med
disse. Men den som typisk betragtede a. nærmer sig i
udseende kaukasiske folk. Legemet er sterkt behaaret,
haar- og skjegvekst kraftig, hudfarven lys. Trods alle
klassifikationsforsøg er deres stilling endnu gaadefuld.
A s religion er animistisk; bjørnedyrkelsen indtager en
fremtrædende plads. Samfundsudviklingen er ringe,
konens stilling inden familien agtet.
Ainsworth [énzwəþ], William Francis (1807—
96), eng. læge, geolog og forskningsreisende, har bereist
og skrevet om Eufrategnene (Assyrien, Babylonien og
Chaldæa, 1835) og Lilleasien (1838).
Ainsworth [énzwəþ], William Harrison
(1805—82), eng. forfatter, slog igjennem 1834 med romanen
«Rookwood». Af hans talrige senere spændende
underholdningsromaner med dels historiske dels moderne
emner kan nævnes tyvehistorien «Jack Sheppard» og
«The Tower of London», som begge flere gange er blevet
dramatiseret.
Aïntab el. Antab, en garnisonsby i tyrk. vilajet
Haleb (Aleppo) i det nordlige Syrien, ved elven Sadsjur,
bielv til Eufrat, 105 km. n. f. Haleb; 43 000 indb.;
handel med huder, læder, bomuld.
Aiolos.
1. Hos Homer vindenes hersker, der bor i Aiolia;
hos senere forfattere ligefrem vindenes konge og gud.
2. Nævnes i de græske sagn som hersker i
Thessalien, stamfader til æolerne.
Aion, se Æoner.
Aïr (Asben, Azbin), merkeligt bjerglandskab (over
50 000 km.2) midt i det sydlige Sahara, med bjerggrupper
stigende til 1550 m. Rigeligt regn gjør dalene
frugtbare, og den mægtige tuaregstamme, som her har en af
sine hjemstavne, bebor disse egne i et antal, som
anslaaes til 130 000 individer, deraf de saakaldte kel-owi
70000. I Aïr krydser vigtige karavaneveie (50 dages
reise fra Tripolis), og her ligger flere, forhen langt
betydeligere oasebyer, saaledes Agades (7 000 indb.) og
Tintellust (577 m. o. h.).
Air [ær], se Arie.
Airdrie [æədri], by i Skotland, Lanarkshire, 18 km.
ø. f. Glasgow, 22 000 indb. I et strøg rigt paa kul- og
jerngruber. A. har en mangeartet industri.
Aire-sur-l’Adour [œrsyrladúr], liden by i Frankrige,
depart. Landes.
Aire-Sur-la-Lys [ærsyrlalís], by i Frankrige, depart.
Pas-de-Calais, mellem St. Omer og Béthune, fæstning,
5 000 indb.
Airolo, by i Schweiz, kanton Tessin ved elven Ticino
(Tessin), øverst i Val Leventina, station ved den sydlige
udgang af St. Gotthard-tunnelen, 1179 m. o. h., 1700
indb.
Airstone [æəstōn] er en slags fin skotsk hvæsseskifer.
Airy [æri], George Bidell (1801—92), eng. astronom;
fra 1836—87 direktør for observatoriet i Greenwich,
opdagede bl. a. en ulighed af lang periode i Venus’ og
jordens bevægelser. Han behandlede med overlegen
dygtighed de vanskeligste astronomiske problemer.
Ais, den med ♯ forhøiede A-tone. Tonearterne
Ais-dur og Ais-moll erstattes af B-dur og B-moll.
Aischa, g. m. Muhammed (s. d.).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
