Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 697-698 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bangkok - Bangor - Bangsund - Bangveolo - Banian, se Banyan - Banim, John (pseudonym O'Hara) og Michael - Banjaluka - Banjer - Banjo - Banjoemas - Banjoewangi - Bank - Ordbøgerne: B - besom ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omgivet af en mur; hele den indre by er ogsaa
omgivet af en mur. B. er Siams vigtigste handelsby, men
al handel er i hænderne paa kineserne og europæerne.
Norges udførsel til B. har bare en værdi af et par tusen
kr., Danmark udfører derimod for flere hundrede tusen
kr. De vigtigste udførselsartikler fra B. er ris, teaktræ,
bomuld, peber o. m. Den norske skibsfart paa B. er
stor og stigende. I 1904 var af samtlige fremmede skibe
58 pct. tyske, 19 pct. engelske og 14 pct. norske.
Byen blev det aar anløbet af 114 norske dampskibe og
9 seilskibe med en samlet tonnage af ca. 92000 tons.
Fra B. udgaar flere jernbanelinjer, telegrafkabler og
dampskibslinjer (deriblandt en linje til Kjøbenhavn).
Norsk generalkonsulat for Siam.

Bangor [bæᶇgåə].

1. By i Wales, Garnarvonshire, ved Menaistrædet, i en
liden vakker dal, 11269 indb. Store skiferbrud, badested.
Gammelt bispesæde, ældgammel domkirke (525),
universitetsafdeling (fakultet).

2. By i nordlige Irland, Downshire, Ulster, fiskeri, sjøbad.

3. By i det nordøstlige af de Forenede stater, Maine, ved
elven Penobscot, 21850 indb., skibsverfter, udførsel af
tømmer og is; teologisk seminarium.

Bangsund, liden havn ved Lyngsfjorden nær Namsos.
Postkontor, telegrafstation.

Bangveolo, Central-Afrika, en af større og mindre
øer opfyldt sjø i brit, Nordøst-Bhodesia, ca. 250 km. s. f,
Tanganjika, 1120 m. o. h. Ligger med n.-s. hovedretning
paa en flad slette, og da den er grund og har meget
lave og sumpige bredder, har den ligesom Tsad høist
forskjellig udstrækning til de forskjellige aarstider.
Dens hovedtilløb er Tschambesi fra n.ø., og dens afløb
(paa sydbredden) er Luapula, Kongos østlige kildeelv.
Opdaget 1868 af Livingstone, som døde i Tschitambo straks
s. f. B. 4 mai 1873.

Banian, se Banyan.

Banim [bénim], John (pseudonym O’Hara) (1798—
1842), irsk forfatter, har sammen med sin broder
Michael B. (1796—1874) skrevet «Tales of the O’Hara
family», hvor de har leveret interessante realistiske
skildringer fra den irske bondestands liv. John B.,
der var den mest fremtrædende af de to brødre, har
desuden skrevet den historiske roman «The Boyne
water» og en række andre fortællinger og Michael B.
«The town of the cascades» med nye skildringer af
irsk folkeliv,

Banjaluka.

1, Distrikt i sydlige Bosnien, 8 500 km,² med 268000 indb.

2. Hovedstad i distriktet, ved elven Vrbas, 14812 indb.,
hvoraf halvparten muhammedanere, resten græsk og romersk
katolske. Befæstet. Industri i krudt og klæde, handel med
tobak, korn og kvæg. 45 moskéer, garnison, ruiner af gamle
romerske bad. I nærheden trappistklosteret Maria Stern.

Banjer, det dæk eller det rum, hvor mandskabet
paa et krigsskib bor. Paa handelsskibe betegner b.
gjerne et dæk under hoveddækket; det bruges saaledes
ofte om et midlertidigt, mindre dæk, som lægges paa
tyskendæksbjelkerne til brug ved et eller andet arbeide,
for seilmageren f. eks. (ogsaa i norsk undertiden som i
dansk «en banjer). — I seilbaade bruges b. om et fast
gulv over ballasten, f. eks. om gulvet i storrummet
(kahytten) paa en lodsbaad.

Banjo, et fra Afrika til Amerika overført negerinstrument,
en aaben ring med trommeskind paa oversiden og tilsat lang
hals, af hvis 5—9 strenge den yderste er en melodistreng,
som kneppes med tommelfingeren.

Banjo.

Banjoemas [banju-], residentskab paa sydkysten af Java,
ca. 5600km.² med 1251963 indb. (225 pr. km.²), heraf
925 europæere. I n. og ø, bjergfuldt med mange vulkaner
(Slamat 3439 m.). Meget frugtbart, dyrkning af kaffe
og en mængde andre nytteplanter. Hovedstad B. med
havnen Tsjelatjap.

Banjoewangi, havn i nederlandsk Ostindien, øen
Java. Postkontor, telegrafstation.

Bank, bankvæsen. Ved en b. forstaaes et økonomisk
foretagende, som gjør sig en forretning af at give og
selv tage kredit, først og fremst gjennem udlaan
og indlaan af penge, samt i det hele af at formidle
omsætning af penge, værdipapirer og kreditrepræsentativer.
Den enkelte person, som driver saadan virksomhed for egen
regning, kaldes bankier og hans forretning bankierfirma
eller bankhus, medens betegnelsen b, fortrinsvis benyttes
om de upersonlige firmaer, oftest kapitalsterke
aktieselskaber, der har forskjellig slags kreditformidling
og betalingsomsætning til opgave; en lovfæstet definition
af betegnelserne bank og bankier har man ikke i noget
lands lovgivning. Selve ordet b. er af italiensk
oprindelse; b. (banco) var nemlig betegnelsen for den disk
eller bænk, hvorfra pengevekslerne drev sin virksomhed
paa de offentlige markedspladse i middelalderens italienske
byer. Endnu minder udtrykket «bankerot» herom;
naar en saadan pengeveksler misbrugte sin stilling eller
gjorde sig skyldig i forbrydelse, der medførte tab af
tillid, blev hans sæde slaaet istykker (banco rotto).
Forøvrigt er bankvæsenets aner meget gamle. Bankmæssig
omsætning af penge og forvaring af betroede midler
finder man allerede i det gamle Babylon (6 aarh. f. Kr.),
i Grækenland og i Rom. Ogsaa i middelalderen og endnu
længe fremefter i tiden spillede pengevekslerne en stor
rolle, fordi myntforholdene var saa usikre. Navnlig
udviklede italienerne denne slags forretning og udbredte
den til andre lande. Efter sin oprindelse kaldtes disse
italienere lombarder; herom minder endnu Lombard
Street i Londons city. Den laanevirksomhed, de særlig
foretrak, kortsigtige udlaan mod haandfaaet pant,
kom ogsaa til at gaa under navnet lombardlaan.
Italienerne var jødernes læremestre, men blev efterhaanden
overfløiet af dem. Jøderne led imidlertid ofte
forfølgelser; dette opøvede deres gløghed, og de gjorde
pengene usynlige og overflødige ved hjælp af veksler.
Forøvrigt var vekselerforretning i ældre tider ofte
forbundet med guldsmedhaandverket. Ikke sjelden
misbrugte de gamle bankholdere sine kunders tillid,
og da lovgivningen viste sig frugtesløs herimod, blev
bankvæsenet lagt ind under staten. Den første offentlige
b. var Banco di Rialto i Venedig, oprettet 1587.
Snart fulgte Amsterdam, Hamburg og Nürnberg efter.
I det 18 aarh. begynder en ny udvikling af bankvæsenet; de
italienske forbilleder og traditioner blegner, og Holland,
men navnlig England, overtager ledelsen. Aktiebankerne

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>