Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestøvning - Besuki - Besvangrelse - Besvergelse - Besvimelse, se Afmagt - Besætning - Bet - Beta - Beta, se Beter - Betafo - Beta-graut - Betalingsstansning - Betanzos - Bete - Ordbøgerne: B - bæst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støvknapper og ar, selv-b., eller støvkornene fra en
blomst overføres til en andens ar, fremmed-b. Det
sidste maa nødvendigvis finde sted, naar blomsterne er
særkjønnede, men forekommer ogsaa alm. hos tvekjønsblomster.
Nogle planter, f. eks. byg, havre, er altid
selvbestøvere, og det samme gjælder for de saakaldte
kleistogame («lukkede») blomster hos f. eks. viol. Andre er
derimod «selvsterile», d. e. selv-b. bevirker aldrig en
paa-følgende befrugtning; atter andre kan som nødhjælp
bestøve sig selv, men resultatet bliver færre frø og mindre
kraftigt afkom, end hvis fremmed-b. finder sted. Hos en
stor mængde tvekjønnede blomster er selv-b. udelukket,
fordi blomsten er bygget saaledes, at støvkornene umulig
kan overføres paa arret alene ved tyngden, eller fordi
støvet er modent og forlader støvknappen, efterat eller
førend arret er i stand til at modtage det; i sidste
tilfælde er selv-b. dog ikke helt udelukket. (Jfr. artiklerne
Dikogami, Herkogami og Heterostyli.) I alle
disse tilfælde forekommer altsaa fremmed-b., og da
støvkornene ikke er selvbevægelige, maa planten have
assistance af forskjellige hjælpere, som særlig er vinden,
insekterne og vandet (jfr. art. Fremmedbestøvning).
Besuki, residentskab i det østlige Java, ca. 10000
km.2 med ca. 750000 indb. (1895). Der avles ris, kaffe
og sukker. Hovedstad af samme navn ved Madurabugten.
Besvangrelse. Efter norsk ret straffes en mand, naar
han uden gyldig grund vægrer sig for at egte en kvinde, som
er besvangret af ham efter hans fyldte 21de aar under
vitterlig forlovelse eller i tillid til givet egteskabsløfte.
Derimod kan han ikke tvinges til egteskab, ligesaalidt
som den besvangrede kvinde med virkning kan nedlægge
forbud mod hans egteskab med en anden. Selv om intet
egteskabsløfte er givet, har besvangreren efter strtl.s §§
240 og 241 visse pligter overfor den besvangrede kvinde,
hvis tilsidesættelse kan medføre strafansvar.
Om forældres og husbondsfolks pligter overfor svangre
kvinder, der tilhører deres husstand, haves bestemmelser
i strtl.s §§ 388 og 389. (Se Barnefader.)
Besvergelse kaldes brugen af visse ord, formularer,
tegn eller handlinger til at frembringe overnaturlige
virkninger. Gjennem besvergelsen opnaar man at
befale over aander og naturkræfter, saa man kan benytte
dem i sin tjeneste eller hindre dem fra at gjøre skade.
Besvergeren kan helbrede og paaføre sygdomme, frem-
og bortmane djævle o. s. v. I oldtiden var babylonerne,
kaldæerne og ægypterne kjendt som besvergere, og
middelalderens kristelige besvergelseskunst stammer fra
Orienten. De gamle nordboere kjendte tryllesange, galdrar.
Troen paa b. forekommer hos alle naturfolk og er endnu
ikke paa langt nær uddød hos kulturfolkene. I Norden
er en mængde besvergelsesformularer samlet i
svartebøgerne. Se Eksorkisme, Svartebøger, Cyprianus.
Besvimelse, se Afmagt.
Besætning.
1. (Krigsvidensk.). Paa en befæstning omfatter b. de
troppeafdelinger, som tiltrænges til dennes direkte forsvar;
ved permanente befæstninger anvendes ofte dertil mindre
feltdygtige tropper, landstorm og reservetropper.
I fredstid har en fæstning i alm. ikke fuld krigs-b., men
en mindre sikkerheds-b., hvis styrke bestemmes saaledes,
at den kan afverge overraskende anfald, udføre de første
armeringsarbeider o. s. v. Sikkerheds-b. paa vore
fæstninger uddannes tillige til underbefal. —
2. (Marine og sjøv.). De til tjeneste ombord i
handelsskibe paamønstrede, i orlogsskibe kommanderede
mandskaber. B.s størrelse paa et større seilskib eller et
middels stort dampskib i fragtfart er omkring 20 mand.
De største krigsskibe har optil 900 mands b. —
3. (Landbr.) B. er gaardens husdyr af alle slags: hest,
fæ, svin, sau, gjed o. s. V. (se Husdyrhold). Husdyr-b.
er et nødvendigt led i landbrugsbedriften, dens værdi
repræsenterer en større del af gaardbrugerens driftskapital. —
4. B. paa en kjole, damehat el. l., pynt, helst af et andet
stof end det, hvoraf vedkommende plag er forfærdiget.
Bet (fr. bête), i kortspil indsats, navnlig for et tabt
spil. Blive b., d. e. tabe sit spil.
Beta, det andet bogstav i det græske alfabet; som
taltegn = 2.
Beta, se Beter.
Betafo («mange hustage»), by i den folkerige Betafodal,
Madagaskars indland. Her anlagde missionær Engh den
første n. missionsstation 1867. Menigheden bestaar af
10620 medlemmer. 69 skoler er i virksomhed med
2512 elever.
Beta-graut, gammel gudbrandsdalsk ret, stegt flesk
blandet med grød.
Betalingsstansning er efter konkurslovens §4 konkursgrund
overfor handelsmænd og visse andre forretningsdrivende.
Til b. fordres enten erklæring for, at man har
stanset sine betalinger, eller undladelse af at betale
forfaldne løbende forretningsforpligtelser, hvis prompte
afgjørelse man i forretningslivet venter.
Betanzos, gammel by (romernes Flavium Brigantium)
i nordvestlige Spanien, provins Coruña (Galicien), nær
havet, 8948 indb.; vin- og kornhandel, fiskeri.
Bete (beta), slegt af meldefamilien; glatte urter med en
kraftig pælerod og meget uanselige, grønne blomster i
smaa knipper opover en fælles akse. Af den alm. b.
(b. vulgaris), som nu kjendes som strandplante
(dog ikke hos os), er der ved dyrkning i tidernes løb
opstaaet flere vigtige næringsplanter; disse er alle
to-aarige og frembringer det første aar roden med en
krans af blade i toppen og næste aar blomst og frugt,
som væsentlig dannes paa bekostning af den i rod og
blade opsamlede reservenæring. B. høstes derfor efter
første sommer undtagen ved frøavl. De dyrkede varieteter
kan henføres til to grupper, eftersom dyrkningen sker
for bladenes eller for rodens skyld. Til den første
hører blad-b., mangold (var. cicla), den
har tynd rod, men store blade, der stues som kaal,
medens de tykke bladstilke kan spises som asparges.
Den dyrkes væsentlig i Mellem-Europa og er uden
betydning i Norge, hvor den dog har været kjendt i
mere end 100 aar. Hos den anden type er det roden,
som svulmer op og bliver rig paa næringsstoffe; herhen
hører sukker-b., rød-b. og foder-b.
 |
| Sukkerbete. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
