Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bever ... - Ordbøgerne: C - caboter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan findes mellem klar b. og dyb søvn, gjør det vanskeligt
at drage en skarp grænse.
Bevidstløshed, en tilstand, hvori evnen til at
opfatte indtryk og foretage viljesytringer er ophævet. Den
skyldes sygelige tilstande i hjernen. Kortvarig b.
(besvimelse) kan indtræde paa grund af mangelfuld
blodforsyning i hjernen, oftest hos svage, blodfattige individer,
f. eks. kvinder i pubertetsaarene. Langvarigere b. kan
være mindre dyb, saaledes at den syge ved sterke
irritamenter, kraftig tiltale, kan vækkes eller ialfald bringes
til at reagere for straks igjen at synke hen (sopor),
eller dybere, saa at den syge ikke ved nogen paavirkning
kan bringes til at reagere (coma). I regelen ligger han
da slapt hen med lukkede øine og snorkende aandedræt,
men kan i andre tilfælde være urolig, fantaserende.
B. kan indtræde ved organiske hjernesygdomme
(hjernerystelse, hjernebetændelse, svulster) og ved
almensygdomme, under hvilke der dannes og ophobes giftige
stoffe i organismen (febrile infektionssygdomme,
sukkersyge, nyresygdomme), endvidere ved forgiftning med
kemiske gifte; den almindeligste aarsag til b. er beruselse
ved alkohol.
Bevilgning. Efter grl. tilkommer det stortinget at
bevilge de til statsudgifterne fornødne pengemidler, —
Efter formandskabslovene har herreds- og bystyrerne
bevilgningsretten i kommunerne, og amtstinget
forsaavidt amtskommunen angaar.
Bevilling bruges om en række bemyndigelser,
tilladelser, dispensationer og begunstigelser af indbyrdes
meget forskjellig art, som meddeles af offentlige
myndigheder (f. eks. statsborgerrets-b., sagfører-b., nærings-b.,
processuelle b., skilsmisse-b. o. s. v.). Dels er de kurante,
dels er de afhængige af hvert enkelt tilfældes beskaffenhed,
dels gives de mod betaling, dels gratis, hovedsagelig
meddeles de af administrative myndigheder, men ogsaa
af folkevalgte korporationer (f. eks. b. til salg og
skjænkning af rusdrikke). B. kan hos os kun gives med
hjemmel i gjældende ret (grl.s § 95). Personlige eller arvelige
forrettigheder kan efter grl. ikke tilstaaes nogen,
ligesaalidt som nye og bestandige indskrænkninger i
næringsfriheden kan tilstedes.
Bevingede ord, se Citater.
Bevis.
1. (Log.). B. kaldes den godtgjørelse af en
paastands gyldighed, som opaaes ved at gjøre den til
følgesætning i en rigtig slutning ud fra forudsætninger
(præmisser, argumenter, b.-grunde), hvis rigtighed er givet.
Inddirekte kan en paastand bevises gjennem ugyldigheden
af den kontradiktorisk modsatte paastand eller af alle
andre tænkelige muligheder. Et b. er induktivt, naar
en doms almene gyldighed bevises ud af dens gyldighed i
samtlige enkelte tilfælde, deduktivt, naar paastanden
(gjennem en syllogisme) vises at være indbefattet i en
mere omfattende dom, hvis gyldighed er givet.
Rigtigheden af et b. beror paa, at forudsætningerne er sikre,
at de ikke selv forudsætter det, som skulde bevises
(cirkel-b.), at følgesætningen med logisk nødvendighed
fremgaar af dem, og at denne virkelig falder sammen med
eller i hvert fald indbefatter i sig den paastand, der skulde
bevises. —
2. (Jur.). B. bruges i retssproget dels for at betegne
de grunde, hvorpaa domstolen bygger sin antagelse
om tilværelsen eller ikke-tilværelsen af en kjendsgjerning
af betydning for sagen, dels om selve bevisførelsen, dels
endelig om bevisresultatet (der foreligger bevis for A.s
skyld). B. føres i forskjellige former (de forskjellige
bevismidler, f. eks. vidner, sagkyndige, tiltaltes
forklaring, granskning o. s. v.), der alle har det fællesmerke,
at de er egnet til at paavirke domstolens overbevisning
angaaende en retlig betydningsfuld kjendsgjernings
tilværelse. Oprindelig førtes beviset ved rent ydre
kjendsgjerninger, der ingen indre forbindelse havde med sagen,
f. eks. jernbyrd og tvekamp (den formelle b.-teori),
derpaa var i lang tid herskende den legale b.-teori,
hvorefter loven ved bestemte regler om de forskjellige
bevismidlers art og vegt søgte at binde bevisbedømmelsen i
den tanke derved at opnaa større ensartethed og tryghed
(f. eks. «to vidner samstemmige og udi een ting»). Endelig
er ved retsudviklingen gjennemført den fri b.-teori,
hvorefter det alene kommer an paa, om domstolen ved
det fremførte bevismateriale i hvert enkelt tilfælde er
blevet overbevist (straffeproceslovens § 349). —
B.-umiddelbarhed, det princip, at man altid bør søge b. ført
i sin oprindeligste form (f. eks. personlig afhørelse af
vidnerne istedetfor dokumentation af deres skriftlige
forklaringer), er hos os med visse undtagelser gjennemført
i straffesager ved hovedforhandlingen for meddoms- og
lagmandsret, men gjælder ikke i civile sager, og heller
ikke ved straffesagers paadømmelse af forhørsretten og
høiesteret. — B.-byrde. Den siges at have b.-byrden
for en kjendsgjerning, som faar rettens afgjørelse imod
sig, hvis han ikke beviser kjendsgjerningen. I civile
sager kan man om end med store modifikationer sige, at
b.-byrden paahviler sagsøgeren; i straffesager paahviler, med
faa undtagelser, b. for tiltaltes skyld paatalemyndigheden.
Bevisbyrde, se Bevis.
Bevæbning, se Vaaben.
Bevægelse. Et legeme el. et punkt siges at være i b.,
naar det forandrer sin plads i rummet. B.-læren hører ind
under mekaniken og kan deles i kinematik og dynamik.
Kinematik eller foronomi er den rene b.-lære;
her betragtes b. alene i forhold til rummet og tiden og
uafhængig af begrebet kraft. Som selvstændig videnskab
pleier man at føre den tilbage til A. M. Ampere (1834).
De simpleste b. er forskyvning (translation), dreining
(rotation), og skruing (torsion), d. c. b., hvorved et legeme
dreier sig om en akse samtidig med, at det forskyves
langs denne akse. — Et punkts b. er bestemt, naar man
kan angive dets bane og plads i banen til enhver tid.
Man kan da beregne dets hastighed (s. d.) og
acceleration (s. d.) til enhver tid. — Alle b. iagttager vi
som relative, d. v. s. vi iagttager legemernes
pladsforandring i forhold til et system, der ansees som
fastliggende. Vi betragter jernbanetogets b. i forhold til
jorden. Men denne dreier sig om sin akse og bevæger
sig rundt solen, og endog solen bevæger sig i forhold
til fiksstjernerne. Det er et spørsmaal, om der
overhovedet eksisterer nogetsomhelst fastliggende system,
noget absolut rum. Newton gik uden videre ud fra,
at det eksisterede. Kant benegtede det kategorisk. I vore
dage er spørsmaalet vakt paany. Efter Maxwells
elektromagnetiske teori antages rummet opfyldt af en
«fastliggende» æter (s. d.), som forplanter de elektriske og
magnetiske kræfter og derved ogsaa lyset gjennem rummet.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
