Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billedvæg ... - Ordbøgerne: C - carrière ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De ældste ciselerede norske ovne har Kristian IV’s
monogram med flotte fremstillinger fra bibelhistorien.
I nyere tid har Drammens jernstøberi og E. Poleszynski
(Kra. kunst- og metalstøberi) udført støbningen af vore
større statuer.
Teknik. B. udføres i en form af ler, sand eller
metal. Formen, der gjerne lages over modellen, er som
regel sammensat af flere dele. Er modellen meget
kompliceret, sønderskjæres den, og de enkelte dele støbes
for sig og sammenloddes siden. For at spare metal og
indskrænke vegten støbes rundfigurer som regel hule.
Der maa da inde i formen anbringes en «kjerne» (af
ler eller lignende stof). Mellemrummet mellem kjernen
og formen bliver ved støbningen udfyldt af det flydende
metal. For at holde kjernen ude fra formens inderside
støttes den ved metalstænger. Naar større arbeider skal
støbes i ét stykke, anbringes i formen et system af
kanaler, der dels skal danne tilløb for metallet, dels
afløb for luften. Efter støbningen karer man kjernen
ud og fjerner merkerne efter sammenføininger, kanalerne
og de stænger, som har støttet kjernen. Til denne
pudsning kommer desuden ofte en finere bearbeidelse
af overfladen, ved ciselering, patinering o. s. v. Hvor
der ikke kræves mere end ét støbt eksemplar af
modellen, kan man anvende «^voksudsmeltnings-metoden»
(à cire perdue). Modellen udføres da i voks, lagt i et
passende lag over en kjerne. Naar voksmodellen er
færdig, dækkes den af et lag ler eller lignende stof, der
tjener som form. Ved ophedning smelter vokset og
rinder ud; i dets sted heldes det smeltede metal ind og
fylder mellemrummet mellem kjernen og formen. Naar
formen er slaaet istykker, har man en i mindste
enkeltheder nøiagtig kopi i metal af voksmodellen, som altsaa
er gaaet tabt. Denne støbningsmetode, der var den
vanlige i oldtiden, under renaissancen og i Kina, er i
nyere tid delvis gjenoptaget til kunststøbning.
Billedvæg. Bemaling af væggen, forekommer tidlig.
Det er et led i boligens æstetik. Væggen er altid følt
trykkende, og man har med kunst søgt at overvinde
denne følelse. Af antikens b. er de pompeianske
vægmalerier mest bekjendt. Baade middelalderen og
renaissancen har berømte b. Fra middelalderen her i landet
er den bedst bevarede i Torpe kirke. Ogsaa renaissance
b. maa hos os hovedsagelig søges i kirkerne, hvor bl. a.
Eidborg og Dale har gode malerier. Fra det 18 aarh. er
b. i privathuse i Kra. samt Peder Aadnes’ paa Ringerike
og Land mest bekjendt.
Billedvævning nævnes allerede i Eddaen, hvor
Gudrun væver i teppe Sigurds bedrifter. Hos nordboerne
over i England synes b. at være ganske alm. Det er
muligt, at vi i vore stavkirkeportalers Sigurd-fremstillinger
har motiver fra denne vævning. Til Europas ældste
teppevævning hører vort teppe fra Baldishol kirke fra
det 12 aarh. I vore kilder nævnes andre middelalderske
billedtepper, men intet er bevaret. Renaissancen
frembragte i Norge en sterk b., hvoraf flere motiver synes
at gaa ind i den senmiddelalderske tankekreds. Denne
b. har været spredt over det hele land, enkelte af
frembringelserne er nær ind paa den almindelige europæiske
smag, andre har faaet en sterkere bygdekarakter. Især
synes b. fra Gudbrandsdalen og Hallingdal at eie dette.
Flere af motiverne hænger sammen med bogillustrationer.
Et norsk teppe fra Bohuslen har saaledes i vævning
overført titelbladet fra Kristian III’s bibel. Udover i
17 og 18 aarh. degenererer bygdernes b. Den sterkere
dekorative retning, som kunsten i det 19 aarh.s slutning
tog, fik ogsaa betydning for b. Gerhard Munthe har for
b. skabt en række kartoner i en egen personlig dekorativ
stil, der baade eier noget af fortid og nutid. Fru Frida
Hansen aabnede i 1889 et billedvæveri i Stavanger, samt
«Det norske billedvæveri» i Kra. 1897, hvis største
arbeider er de bekjendte «rigstepper». Flere af fru Frida
Hansens kompositioner findes i udenlandske museer.
Det Nordenfjeldske kunstindustrimuseum har et
billedvæveri, der har fremstillet en hel serie af Munthes
kompositioner. (Se planche Norsk billedvævning.)
Biller (coleoptera), en overordentlig artrig insektorden,
karakteriseret ved fuldstændig forvandling, bidemund og
to par vinger, hvoraf de forreste er omdannet til
vingedækker. Disse er fæstet til første brystring, det store
bevægelige «halsskjold» (prothorax), støder som oftest
sammen i en lige linje efter ryggen og beskytter som
et dække bagkroppens overside og de klare gjennemsigtige
flyvevinger, der er fæstet til anden brystring og
under hvilen ligger sammenfoldet under vingedækkerne.
Undertiden kan flyvevingerne mangle og vingedækkerne
være sammenvokset. I det hele taget varierer de
forskjellige legemsdele ligesom størrelsen og legemsformen
overordentlig alt efter arternes forskjellige levevis enten
som rovdyr, aadselædere, planteædere, land- eller
vanddyr o. s. v. (Se planche næste side.) Det samme gjælder
larverne, der er af høist varierende udseende i
overensstemmelse med sin forskjellige levevis. Som regel har
de tre par brystfødder; endel, der ikke lever frit, men
inde i planterne, er dog fodløse og ligner forsaavidt
mark; men næsten altid har de dog et tydelig afsat,
hornagtigt hoved med bidemund. — Pupperne er hvide
eller gulagtige og tyndhudede, og anlægget til den
vordende billes legemsdele sees tydelig udenpaa dem.
— Man kjender af b. henved 150000 arter, hvoraf 15000
europæiske. Her i landet kjendes for tiden henved 3000
arter. Paa grund af, at b. er lettere at behandle og
holdbarere end de fleste andre insekter, er det
fortrinsvis disse, der samles af amatører. — Mange af de
planteædende arter er af stor økonomisk betydning som
skadelige for kultur- og nyttevekster baade i land-, have- og
skogbruget, medens de, der nærer sig af rov, regnes for
nyttige, da de bidrager til at bekjæmpe mange af de
skadelige arter. I medicinen bruges endel blæretrækkende
arter, navnlig den saakaldte «spanske flue» (s. d.),
som i virkeligheden er en bille.
Billighed betegner i modsætning til den strenge ret,
hvad der efter en sags specielle omstændigheder kan
være rimeligt. I de nye skadeserstatningsregler, som
ikrafttrædelsesloven til straffeloven indeholder, er retten
i adskillige tilfælde paalagt at tage hensyn til, hvad den
finder billigt, saaledes ved erstatning for skade af
ikke-økonomisk art, ved erstatning for tab af forsørger og
ved erstatning for handlinger, forøvede af formuende
børn og utilregnelige.
Billing, Axel Gottfrid Leonard (1841~), sv.
biskop og teologisk forfatter. 1881 professor i Lund,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
