- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1281-1282

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandrør ... - Ordbøgerne: D - declare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Brandrør tjener til at antænde sprængladningen i
sprængfyldte kanonprojektiler, enten naar disse støder
an mod marken eller en gjenstand (i terrænet, paa sjøen),
nedslagssprængning, eller medens projektilet befinder sig
Î luften, luftsprængning. B. til nedslagssprængning
kaldes perkussionsrør og bruges i sprænggranater, i
almindelighed indskruet i disses spids, og i (halv)pansergranater,
indskruet i granatens bagre ende (bundperkussionsrør).

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


Fig. 1 viser et alm. perkussionsrør og fig. 2 et
bundperkussionsrør, i brug hos os. Det alm. princip
for saadanne b. er, at der inde i et rørformigt legeme (a)
findes en med tændsats (t) forsynet løber (b), som holdes
fast før skudløsningen (af en opsplittet ring (c) el. ring og
fjær), men som ved denne bliver fri, idet ringen farer tilbage
over løberen (røret armeres) og ved projektilets anslag
slaar mod en tændspids (d). For brisantprojektiler (s. d.)
maa der i regelen foruden den alm. perkussionsindretning
haves en særlig anordning med kraftigere tændsats
(detonator). For projektiler, der skal bevirke størst
mulig ødelæggelse af døde maal, og som derfor først bør
springe efter indtrængelsen, gives perkussionsrøret en
retarderet antændelse (enten ved mekanisk anordning
eller en indskudt særskilt sats, der bruger en vis
beregnet tid til forbrænding). B. til luftsprængning kaldes
tids-b., der dog nu er gaaet af brug og er erstattet af
det dobbeltvirkende b. (ogsaa kaldt enhedsrøret),
der kan bevirke projektilets sprængning i et
bestemt punkt i banen eller ved anslaget.

illustration placeholder
Fig. 3.


illustration placeholder
Fig. 4.


I fig. 3 og 4
vises vort 19 sek. dobbeltvirkende b. for feltkanoner.
Paa lignende maade som ved perkussionsrørets armering
er her anordnet en konkussionsindretning (1), der tænder
b. ved skudløsningen (ved mundladningskanoner blev b.
direkte antændt af den fra kanonens ladning forbi
projektilet strømmende krudtgas). Fra konkussionsindretningen
slaar ilden gjennem kanaler ned til satsskivernes
(2) satsriller (3), der er fyldt med en komprimeret
sortkrudtsats, hvis brændetid man kjender. Den ene
satsskive er stilbar, saaledes at dens satsrille brænder den
indstillede tid, før ilden slaar ned i b.s krudtkammer (4),
hvorfra den gaar videre til projektilets sprængladning.
Den stilbare satsskive har inddeling i sekunder (ved
kasteskyts) eller oftest i meter, afstandsinddeling,
beregnet efter projektilets flyvetid paa de forskjellige
afstande. Perkussionsindretningen (5) bevirker antændelse
ved anslaget, hvis projektilet ikke har sprunget i luften.
At indstille den stilbare satsskive paa et bestemt tal
kaldes at tempere b. Hertil bruges hos os en ganske
enkel temperingsstift eller i den sidste tid automatisk
temperingsnøgle, der er et apparat, som selv er forsynet
med temperingsinddeling, og som én gang for alle kan
indstilles for temperingen, hvad der er af betydning
under skydning i mørke og under hurtigskydning.
Endvidere haves mekaniske b., der eksempelvis kan
grunde sig paa et urverk, sat i gang ved projektilets
rotation eller ved tjære, der udløses ved skudløsningen,
eller ogsaa paa vædskers udstrømningshastighed
(hydrauliske rør), og som efter en vis tids forløb bevirker
projektilets sprængning. Disse b. maa imidlertid siges endnu
at befinde sig paa forsøgsstadiet.

Brandsaar, se Forbrænding.

Brandseggfoss, vandfald (5 m.) i Ogna, Ogndalen
herred. Nordre Trondhjems amt.

Brandskat, den ydelse, som en i landet indtrængende
fiende lader befolkningen udrede under trudsel om ellers
at afbrænde og ødelægge byer og gaarde.

Brandskorpe, se Forbrænding.

Brandsop (ustilaginaceæ) er navnet paa en familie
af basidiesoppene. Alle b. er snyltere og foraarsager
sygdomme eller ødelæggelser hos verten, som, naar
undtages én art, altid er en urtagtig plante. Sopsporerne
angriber vertplanten i dens unge alder og danner et
traadet sopmyeelium, som vokser med verten og breder
sig i den, indtil blomsterne anlægges; da stanser soppen
sin længdevekst og gaar i stedet over til at danne
formeringsorganer, der som oftest opstaar i vertens
blomsterdele. Disse sporer, som udvikles inde i myceliets
hyfer, kaldes brandsporer eller basidiefrugter og er
tykvæggede og mørkfarvede. Sporemasserne ser ved
modningen ud som et sort pulver, der bliver synligt ved, at
de af vertplantens celler, som omgiver sporerne, sprænges.
Flere b. hører til vore skadeligste snyltesoppe, saaledes
først og fremst de arter, som angriber kornsorterne og
frembringer de sorte aks («brandaks», «sotaks» el.«kulaks»)
paa byg og havre (særlig ustilago) og hvede (ustilago og
tilletia). Kornene forvandles til et brunsort sodlignende
pulver bestaaende af soppens talløse sporer. Eksempelvis
anrettede b. i Sverige i 1889 skade for ca. 15 mill. kr.
(Bekjæmpes ved afsopning (s. d.) af saakornet.) En del b.
angriber blomsterdelene eller de vegetative dele af
fodergræssene eller andre urter; af de sidstnævnte kan nævnes
ustilago tragopogonis, som hos os er meget alm. paa gjedeskjeg,

[1]


[1]
declare ⓔ, déclarer ⓕ erklære; bekjendtgjøre; angive.

déclasser ⓕ stryge af (sjø)rullen; ophæve klasseforskjel.

déclencher ⓕ lukke op.

declension ⓔ høfligt afslag; (gram.) deklination.

déclic ⓕ m, sperhake, rambuk.

déclin ⓕ m, decline ⓔ aftagen(de), hensvinden; nedgang, forfald, heldning.

déclinaison ⓕ f, declination ⓔ deklination; nedgang; afvigelse; misvisning.

déclinant ⓕ synkende, svindende.

decline ⓔ, décliner ⓕ helde; afvige; aftage; forfalde; afslaa; deklinere; ⓔ ogs. bøie nedad; søge at undgaa.

décliquer ⓕ ramme (pæler) ned.

déclive ⓕ, declivous ⓔ skraanende.

déclivité ⓕ f, declivity ⓔ bakkeheld.

déclore ⓕ tage gjærdet ned.

déclouer ⓕ løsne, tage ud; indløse.

décocher ⓕ afskyde, udslynge.

decoct ⓔ afkoge; fordøie.

decocture ⓔ afkog.

decoction ⓔ, décoction ⓕ f, afkogning: dekokt.

décoiffer ⓕ forpjuske (haar); tage hovedtøiet af, tage haaret ned.

décolérer ⓕ blive blid igjen.

decollation ⓔ, décollation ⓕ f, halshugning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/1/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free