Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breithaupt ... - Ordbøgerne: D - dekan(us) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Folkeslaget» ved Leipzig 16—19 okt. 1813 mellem
Napoleon og de allierede blev delvis udkjæmpet ved B.
Breithaupt, Johann August Friedrich (1791—1873),
t. mineralog. Ansattes i 1813 som lærer i mineralogi
ved bergakademiet i Freiberg og overtog samtidig
fuldførelsen af Hoffmanns «Handbuch der Mineralogie».
B. har indlagt sig store fortjenester af mineralogien og
paavist en mængde nye mineraler, men desuden ogsaa
havt betydning for den praktiske bergverksdrift. Hans
hovedverker er «Ueber die Echtheit der Krystalle» (1813),
«Paragenesis der Mineralien» (1849) og «Vollständiges
Handbuch der Mineralogie» (3 bd. 1836—47).
Breithaupt, en tysk familie, hvoraf flere fremragende
konstruktører af maaleinstrumenter.
Johann Christian B. (1736—1800), hofmekanikus i
Kassel, er kjendt som konstruktør af flere landmaalerinstrumenter,
som f. eks. en distancemaaler og en murkvadrant.
Friedrich Wilhelm B. (1780—1855), foreg.s søn,
konservator ved museet i Kassel, konstruerede udmerkede
markscheiderinstrumenter, deriblandt den første grubeteodolit.
I 1827 paabegyndte han udgivelsen af «Magazin neuester
mathematischer Instrumente».
Dennes søn Georg August B. efterfulgte faderen i stillingen
og er især kjendt som konstruktør af en længdedelingsmaskine,
hvormed kan aflæses 1/1000 mm. Desuden indførte han
flere andre forbedringer i grubemaalingsinstrumenterne.
Breitinger, Johann Jakob (1701—74), Schweiz.-t.
forfatter, æstetiker, teolog og filolog, professor i Zürich.
Hans litterære virksomhed stod i nær forbindelse med
Bodmers (s. d.). Hans «Kritische Dichtkunst» (1740) gav
signalet til striden mellem schweizerne og Gottscheds leir.
Breitkopf (& Härtel), betydeligt musikforlag i Leipzig,
hvis virksomhed kan føres tilbage til 1664, opr. bogtrykkeri
og skriftstøberi, grundlagt af familien B., fra hvem
bedriften i 1795 gik over til Gottfried Christoph
Härtel (1763—1827), som udvidede den betydelig. Her
udkom den første musikavis, «Allgm. mus. Zeitung».
I nogen tid omfattede bedriften ogsaa pianofabrik.
30000 forlagsnummere og flere filialer i udlandet.
Breivik, fiskevær og handelssted med post, telefon
og dampskibsanløb ved Breivikbotn paa vestsiden af
Sørøen, Hasvik herred. Finmarkens amt. I været bor
seks fast bosiddende familier; der er 20 rorboder med
plads for 240 fiskere. Et tranbrænderi. Der opfiskedes
1900 700000 stkr. loddetorsk af 518 fiskere, i 1903 170000
af 180 fiskere. I 1904 var udbyttet 78000 stkr. torsk.
Breivik (Breive), fjeldgaard med turiststation øverst
i Bykle, Sætersdalen. Herfra udgaar fjeldveie til Suldal
over Bleskestadmoen og Roaldkvam, og til Flaathyl paa
Haukeliveien.
Brekelenkam, Quirijn Gerritsz van (ca. 1620—68),
holl. maler, arbeidede i Leiden. Hans figurbilleder
med smaaborgerlige interiører, som er paavirket
af Gerhard Dou, er meget ujevne. Bedst repræsenteret
i Amsterdam; tre billeder af ham i Stockholms
nationalmuseum.
Brekke, Knud Olai (1855—), n. skolemand, siden
1898 rektor ved Bergens katedralskole, siden 1898
medlem af undervisningsraadet. Hans udmerkede lærebøger
i engelsk for middelskolen og gymnasiet har faaet stor
udbredelse ogsaa udenfor Norge.
Brekke, herred i Nordre Bergenhus amt, 186 km.2
med 982 indb.; 5.3 pr. km.2 Svarer til B. sogn under
Lavik prestegjeld. Herredet, der ligger paa sydsiden af
Sognefjorden, nær dennes munding, er indskaaret af
flere smaa nord-sydgaaende fjorde, der fortsætter i smaa
dalfører. Bebyggelsen er spredt langs kysten. Fjeldene, der
er lidet karakteristiske, naar op til en høide af 640 m.
Herredet har kun en ca. 11 km. lang offentlig vei
ved B. kirke. Næringsveiene er fiskeri og jordbrug.
Laviks sparebank, oprettet 1882. Antagen indtægt 1906
122175 kr., formue 686200 kr.
Bremanger, herred i Nordre Bergenhus amt,
347 km.2 med 2332 indb.; 7 pr. km.2 Svarer til B.
prestegjeld med B. og Midtgulen sogne. Herredet, der ligger
paa begge sider af Frøisjøen ved indløbet til Nordfjorden,
bestaar dels af fastland (226.8 km.2) dels af øer (120.2
km.2), hvoriblandt Frøien og omtrent halvdelen af
Bremangerland. Af herredet er 7.6 km.2 aker og eng, 50km.2
skog (furu 23 km.2, birk 27 km.2), 289.4 km.2 udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer (13.6 km.2 ferskvand). Fastlandet
er sterkt indskaaret af fjorde med spredt bebygning
langs bredderne. Fjeldene er steile og naar op til 1359 m.
(Kjeipen). Fiskeri (skrei, fedsild, vaarsild) er den
vigtigste næringsvei. 1 1899 var det samlede udbytte af
fiskerierne 275564 kr., deraf faldt 115176 kr. paa
skreifisket, 22400 kr. paa fedsildfisket og 157265 kr. paa
vaarsildfisket. I 1904 var udbyttet af skreifisket 55840
kr. Aktiselskabet Hamrø havfiskeselskab med kapital
37000 kr. har sit sæde inden herredet. I Kalvaag paa
øen Frøien er god havn. Herredet har ingen offentlige
veie. Paa gaarden Grotle ved Bremangerpollen laa
Grátl kirke (omtalt i 1345); i nærheden er gjort flere
stenaldersfund. Herredet har egen sparebank. Antagen
indtægt 1906 108712 kr., formue 965800 kr.
Bremangerland (Bremanger), en 153 km.2 stor ø i
mundingen af Nordfjorden. Øen, der har 1439 indb.,
tilhører Bremanger og Daviken herreder, med omtr. en
halvpart paa hvert herred, Nordre Bergenhus amt. Den
væsentlige bebygning grupperer sig om de store bugter
Bremangerpollen og Berlepollen. Forøvrigt er kysterne
steile og øen bjergrig; i øst (ved Skatestrømmen) ligger
det bekjendte fjeld Hornelen (s. d.). B. er ved Frøisjøen
skilt fra fastlandet.
Bremen.
1. Tysk fristat, «Freie Hansestadt B.», ved
Weser, 256 km.2, 265000 indb., omfatter byerne Bremen,
Vegesack og Bremerhaven samt det omkring byen B.
liggende land. Landet er mest marskland, omhyggelig
dræneret og anvendt til jordbrug og kvægavl.
Landbefolkningen er for det meste nedersachsere og taler
plattysk. Staten B. er en republik. Den tiltraadte det
Nordtyske forbund 1866 og udgjør nu en af forbundsstaterne
i det Tyske rige. De nugjældende forfatningsbestemmelser
er af 1849, sidst revideret 1894. «Den bremenske stats
regjering» er senatet bestaaende af 16 medlemmer;
i lovgivningen deltager ogsaa «borgerskabet»,
en repræsentation paa 150 medlemmer. I spidsen for
senatet staar 2 af senatet blandt sine medlemmer paa
4 aar valgte borgermestere, hver et aar ad gangen
senatspræsident og bystyrets leder. Senatets medlemmer
vælges paa livstid af senat og borgerskab, borgerskabets
paa 6 aar af alle borgere, delt i klasser. Hertil kommer
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
