Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændflade ... - Ordbøgerne: D - dissolu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 4 skilling pr. pot à 50 pct. alkoholstyrke
(= 26 2/3 øre pr. 0.963 liter à 100 pct.), er denne med
faa aars mellemrum blevet paalagt og er siden 10 dec.
1904 kr. 2.53 pr. liter à 100 pct. Af stor betydning
var det, at loven af 1845 gjorde detaljsalg (d. e. salg under
40 liter) af brændevin til en undtagelsesnæring,
afhængig af bevilling og forment adgang til udøvelse
sammen med anden handel, ligesom at det blev lagt i
kommunestyrernes haand at fastsætte udskjænkningsstedernes
antal og størrelsen af bevillingshavernes afgift.
Et yderligere skridt paa veien mod en gjennemført
kontrol med brændevinshandelen var lov af 3 mai 1871
om adgang til i byerne at oprette samlag (s. d.) for
handel med spirituosa. Ved disse forholdsregler er
udskjænkningsstedernes antal i riget blevet formindsket fra
1101 i 1847 til 640 i 1857, 501 i 1871 og 130 i 1906.
Ved lov af 24 juli 1894 er fastslaaet som princip, at der,
paa faa undtagelser nær, gjældende hoteller og sanatorier,
intet brændevinssalg maa finde sted paa landet, og at
det i byerne er undergivet afgjørelse af den
stemmeberettigede del af befolkningen, hvorvidt samlagene skal
kunne bestaa, nedlægges eller i tilfælde atter gjenoprettes.
Den nugjældende lov af 17 mai 1904 opretholder i det
store og hele bestemmelserne i loven af 1894, men
skjærper yderligere dens indskrænkninger i adgangen
til at drive handel med spirituosa. Et betydningsfuldt
led i b. er, ved den adgang, den giver til at søge
drukkenskabslasten modarbeidet, lov om løsgjængeri
m. v. af 31 mai 1900, traadt i kraft fra 1 aug. 1907.
[Litt.: «Lov om salg og skjænkning af brændevin, øl,
vin, frugtvin og mjød af 17 mai 1904». Udgivet med
anmerkninger og henvisninger af H. Gurstad, Kra. 1904.]
Brændflade, brændlinje, brændpunkt.
Brændpunkt er det punkt, i hvilket lysstraaler, som falder paa
et krumt speil eller linse parallelt med dennes optiske
akse (se Akse) efter refleksion eller brydning, skjærer
hverandre enten virkelig, eller naar de tænkes forlængede
tilbage bag linsen (speilet). Brændplan er et plan
lodret paa aksen gjennem brændpunktet. Hvis de
brydende eller speilende flader udgjør en betydelig del af en
hel kugleflade, dannes intet brændpunkt, men en
brændflade, og et snit gjennem denne danner en brændlinje.
Brændglas, en ikke for liden samlelinse (se Linse);
holdes det mod solen, samles solstraalerne i
brændpunktet, og anbringes en brændbar gjenstand her, kan
den fatte ild.
Brænding, bølge som bryder. Jo grundere vandet
er, desto langsommere gaar bølgerne. Kommer bølger
fra dybet ind paa grundere vand, trænges de derfor
sammen, bliver høiere og brydes i toppen. Gaar
bølgerne mod en steil strand, bliver de kastet tilbage, de
tilbagekastede bølger interfererer (se Interferens)
med de indfaldende, og der opstaar en skvulpen med
høie bølgetoppe, som kan bryde. B. bliver især stor
omkring skjær og smaa øer; her udskiller storbølgen en
mindre bølge, som skyller ind over øen fra alle sider.
Det har hændt, at b. har gaaet over det 41 m. høie
fyrtaarn paa Eddystone ved Plymouth. Paa det frie hav
brydes bølgetoppene, fordi de er mere udsat for
vindtrykket end de lavere dele af bølgen. B. kan der have
en betydelig energi; man har maalt et tryk af 3 kg. pr. cm.2
Brændoffer (hebr. olāh, græ. holokauston), et jødisk
offer; 3 Mos. 1, 3 ff. Offerdyret skulde være et
lydefrit, mandligt dyr. Efter haandspaalæggelsen blev dyret
slagtet og skindet afflaaet, hvorefter hele dyret brændtes
paa alteret. Ifølge 2 Mos. 29, 38—42 og 4 Mos. 28,
3—8 blev et etaarigt lam hver morgen og aften ofret
som brændoffer i templet.
Brændpunkt, se Brændflade.
Brændsel el. brændematerialier er i
omfattende forstand stoffe, som ved sin forbrænding frigjør
varme og afgiver den til gjenstande, som skal ophedes,
i økonomisk henseende dog kun saadanne, som
forekommer i større mængder og ved forbrændingen ikke
indvirker skadelig paa det, som ophedes, eller paa
omgivelserne. Et b.s varmeevne afhænger af den
varmemængde, et bestemt kvantum deraf ved sin forbrænding
udvikler. Varmeeffekten angives i varmeenheder
(kalorier), som er den varmemængde, der behøves for
at opvarme 1 kg. vand fra O° til 1° Celsius. Kulstoffet
udvikler saaledes, naar det forbrænder fuldkomment,
d. v. s. til kulsyre, 8080 varmeenheder, og vandstof,
naar det forbrænder til vand, 34462 varmeenheder.
Stenkul frembringer ca. 7000, tørt træ 2900—3000 og torv
omkring 3000 varmeenheder. De egentlige b. indeholder
blot to nyttige brændbare bestanddele, kulstof og
vandstof, medens tilstedeværende svovl og fosfor, som ogsaa
er brændbare legemer, er skadelige, og andre bestanddele,
saasom surstof, kvælstof, kiselsyre lerjord, kali,
jernoksyd o. s. v., er indifferente og danner aske, hvoraf
ønskes mindst muligt. Man har faste, flydende og
gasformige b. Førstnævnte anvendes i størst mængde.
De flydende b. har imidlertid flere fortrin, nemlig
foruden renslighed og letvindthed ved benyttelsen især det,
at de, fordi de saagodtsom udelukkende bestaar af
kulstof og vandstof, optager liden plads i forhold til sin
varmeværdi og derfor særlig egner sig til brug for
dampskibe, baadmotorer og automobiler (nu ogsaa
luftskibsmotorer). De gasformige er derimod selvfølgelig
voluminøse; men da de benyttes paa produktionsstedet,
somoftest er billige og forøvrigt i flere henseender er
fordelagtige, saa er de i mange tilfælde af stor vigtighed.
Af faste b. har man forskjellige slags stenkul og de
af samme fremstillede koks, desuden træ og trækul,
samt torv og torvkul eller torvkoks. Af flydende
b. har man spiritus, petroleum og benzin.
Spiritus anvendes væsentlig i kemiske laboratorier,
petroleum i dampskibe, samt denne eller benzin til
motorvogne og motorbaade. Af gasformige b. har man lysgas,
der blandes med luft før forbrændingen, gas, som
fremstrømmer af jordens indre, «vandgas»,
«generatorgas», Dowson-gas, sugegas og gigtgaser,
d. e. gasarter, der udvindes som biprodukter ved høiovne.
Brændspeil, et stort hulspeil, som, naar det rettes
mod en varmekilde (solen), kan frembringe sterk
opvarmning omkring brændpunktet.
Brännkyrka, sv. sogn omtr. 6 km. s. f. Stockholm.
Sten Stures bondehær, som skulde undsætte hovedstaden,
stødte 23 juli 1518 ved B. sammen med Kristian II’s
hær. Denne seirede først, men bønderne brød atter
frem og slog danskerne paa flugt. Den unge Gustaf
Vasa bar det svenske banner.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
