Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cabanis ... - Ordbøgerne: E - einschlagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Cabanis-
einschlagen—einseitig Ord, som ikke findes un
maler inden den fornemme dameverden. Var direktør
for École des beaux-arts.
Cabanis [kahani’], Jean Louis (1816—1906), t.
ornitolog, indehavde fra 1849 i en længere aarrække en
ledende stilling ved Berlins zoologiske museum. G. gav
sig især af med systematiske arbeider og har opstillet
et naturligt fuglesystem. Sammen med Tschudi har G.
bearbeidet fuglene i dennes «Fauna peruana» (184S).
Stiftede 1853 «Journal ftir Ornithologie», der siden har
været hovedorganet for de tyske ornitologers
publikationer.
Cabani’s, Pierre Jean George (1757—1808), fr.
læge og filosof, var Mirabeaus raadgiver i medicinske
og hygieniske anliggender, f. eks. ang. hospitalsvæsenet.
Som filosof har han særlig betydning ved at have
fremhævet forbindelsen mellem psykologi og fysiologi. Uden
egentlig at være materialist mente han, at sjælen var
materiel, men dog besad en vis selvstændighed i forhold
til det øvrige legeme, som den ved døden løstes fra,’og
hvis livsfunktioner derved ophørte.
Cabarrus [kahary’], Francois, greve af (1752—
1810), sp. statsmand, direktør for statsbanken San Garlos
(1782) og statsraad, fængsledes 1790 for underslæb, men
frikjendtes og blev greve og hofbankier. G. anvendtes
som gesandt i Basel (1795), Rastatt (1797) og i Holland,
var finansminister under Ferdinand VII (1808); under
Josef beholdt G. sin stilling og blev atter direktør for
San Garlosbanken.
Cabat/7caM7, Nicolas Louis (1812—93), fr. maler.
En af grundlæggerne af det naturalistiske
stemnings-landskab (le paysage intime) og forløber for Dupré og
Rousseau. I midten af 1830-aarene bragte en reise i
Italien ham til at forlade sin tidligere retning og slaa
ind paa en idealiserende, mindre frisk og personlig
retning. Billeder fra hans første periode er: «Dam i Ville
d’Avray» (1834) og «Høstaften», i Luxembourgmuseet.
Cabedello [-Ijo], brasiliansk havn i prov. Parahyba
n.ø. f. byen Parahyba, med hvilken den staar i
jernbaneforbindelse. Anløbes leilighedsvis af norske fartøier.
Caberon, Don Felix Antonio de (1510—66),
fremragende sp. komponist og organist ved Filip Il’s
hof. Blindfødt. I Pedrell’s «Hispaniæ schola musica
sacra» er nylig hans verker offentliggjort.
Caberu, farvede af blandet blod.
Cabes, havn i Tunis, se Gabes.
Cabet [kahæ], Étienne (1788—1856), fr. kommunist.
Som ung advokat med stor praksis kastede G. sig med
glødende iver ind i den carbonariske bevægelse. Efter
julirevolutionen var han en tid statsadvokat paa Korsica,
men blev 1834 dømt for en presseforseelse og flygtede
til London. Under sit ophold her indtil 1839 blev han
kommunist. Sin nye sociale og politiske trosbekjendelse
fremstillede han i romanen «Reise i Ikarien> (1840), i
hvilken han skildrer et opdigtet samfund, hvor alle er
lykkelige, fordi den private eiendomsret er ophævet, og
staten har overtaget ledelsen af alt arbeide og af
indbyggernes livsførelse. Sine forholdsvis moderate teorier
forsøgte G. 1848 praktisk at gjennemføre i en «ikarisk»
koloni i Texas. Dette første forsøg mislykkedes, men
et nyt, grundlagt 1850 i Illinois under G.s personlige
ledelse, lykkedes det efter mange indre rivninger at
Ca^adores 48
ler C, maa søges under K.
redde fra undergang, og det bestaar endnu. [Litt.:
Nordhoff, «Gommunistic societies of the United States», 1875.]
Cabi’ldo (sp.), kapitelhus; i Sydamerika raadssal,
raadsforsamling, senat.
Cabinet noir [kabine’ nwarj («det sorte kammer»),
et hemmeligt værelse, hvor politiske breve aabnes og
undersøges. Indført af Richelieu i Frankrige, meget
benyttet under enevældet samt til nutiden især i Rusland.
Ca’bo (sp.), forbjerg, kap.
Cabochiens [kabåsæ’J, Les, navn paa et demokratisk
parti i Frankrige, der 1411—13 havde stor magt i Paris.
En slagtersvend, Gaboche, var dets fører.
Caboclo kaldes i Brasilien de civiliserte
efterkommere af indianerne eller af blandet indiansk og
hvid race.
Ca’bo Frio, forbjerg paa Brasiliens kyst, stikker ud i
Atlanterhavet 120 km. ø. f. Rio de Janeiro. Stort fyrtaarn.
Caboto (Gabot), berømte sjøfarere og opdagelsesreisende.
1. Giovanni, i England kaldt John, G. (ca. 1428—98),
f. i Genua, kom til England 1491, hvor han af kong Henrik
VII fik et skib til at udforske og tage i besiddelse alle
ukjendte lande, han maatte opdage. I juni 1497 opdagede
han kysten af New-Foundland eller Labrador, hvilken
kyst han fulgte i flere hundrede km. I 1498 seilte han
ud fra Bristol paa en ny reise med 5 skibe, men vendte
aldrig tilbage og intet kjendes om ekspeditionen. — 2.
Sebastiano G. (ca. 1474—1557), forann.s søn. Nogle
mener, at han i 1517 opdagede Hudsonstrædet og
Hudsonbugten; men dette er usikkert. Han gik saa i
spansk tjeneste og blev 1526 sendt afsted for at opdage
Ofir og det østlige Gathay (Kina). Han seilede langs
kysten af Sydamerika, udforskede elven Paraguay, men
vendte saa tilbage til Spanien. Senere gik han igjen i
engelsk tjeneste og aabnede for dette land handelen
med Rusland.
Cabra, by i Spanien, Andalusien, 55 km. s.ø. f.
Gor-doba, 13127 indb. (1900), med vakker slotsruin. I
omegnen vi navl.
Cabrål (el. Gabrera), Pedro Alvarez (omtr. 1460—
1526), var admiral for en flaade, som efter Vasco da
Gamas hjemkomst blev sendt til Indien. For at undgaa
vindstille valgte han en mere vestlig kurs og blev tilslut
drevet over til det da ukjendte Brasilien, som han tog i
besiddelse for Portugal. Han seilede derpaa til Indien,
hvorved halvdelen af hans flaade gik tilgrunde. Han
vendte tilbage til Lissabon 1502 med rigt bytte.
Cabréra, Don Ramon, greve af Morella (1807—77),
sp. karlistgeneral og en af karlisternes dygtigste og
tapreste guerillahøvdinger, men tillige hevngjerrig og grusom.
G. tilføiede christinerne flere nederlag og trængte frem
lige til Madrid (1837); men medanførernes og
hofkamarillaens uenighed hindrede ham meget. Han blev slaaet
af Espartero i Katalonien og trak sig ind i Frankrige
(1840). Forsøgte 1848 oprør paany for greven af
Monte-molin, b^ev slaaet ved Pasteral og levede siden i London.
Cabréra, ø i Middelhavet blandt de Baleariske øer,
s. f. Mallorca, 16 km.^, men med faa indb. God havn.
Caburet, farvede af blandet blod.
Ca^adores (port.), jægere tilfods, sp. cazadores (af
sp. caza, fr. chasse, jagt), skarpskytter, gammel national
vaabenart, først i nyere tid indført i Spanien.
(lyn)nedslag; omslag; indlæg,
bilag: islæt; læg, fold.
einschlagen (t) slaa l, ind paa,
istykker; slaa til (om enighed);
indpakke; slaa ned; slaa til, lykkes ;
høre ind under.
einschl^gig ® vedkommende;
didrørende.
einschleichen sich e.
liste sig ind, indsnige sig.
einschliessen ® indeslutte,
-sperre, -lukke; vedlægge;
(med)-indbefatte. einschliesslich
inklusive = mit Einschluss.
einschlupfen ® smutte ind.
einschneidend ® indgaaende,
indgribende: skarp.
Einschnitt ® m, indsnit, skaar.
einschrånken (t) indskrænke,
einschrecken (t) sætte skræk i.
Einschreibebrief (t) m,
rekommanderet brev. einschreiben
indskrive, -føre; rekommandere,
einschuchtern ® skræmme,
einschulen (t) afrette, dressere,
einschutten (t) øse, helde i;
styrte i sæk.
einschwarzen ©sværte;
indsmugle.
einschwatzen (t) indbilde.
einschwenTmen ® skylle ind.
einschwenken ® svinge, dreie
ind.
einsegnen ® velsigne;
(ind)-vie, ordinere; konfirmere
einsehen ® se i(nd); tage i
øiesyn, efterse: indse.
einseifen ® indsæbe; tage ved
næsen.
einseitig ® ensidet; ensidig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
