- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
145-146

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castleton ... - Ordbøgerne: E - enlever ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

Castleton—Castruccio Castracani

146

Ord, som ikke findes un

hær til Portugal. Efter toget til Walcheren blev C.
udfordret af Canning og saarede ham i duellen. De
ud-traadte nu begge af ministeriet, men 1812 blev G.
udenrigsminister og regjeringens egentlige leder. Han
var sjælen i koalitionen mod Napoleon, deltog i
kongressen i Ghatillon og fredsslutningen i Paris. Paa
kongressen i Wien viste G. for stor eftergivenhed mod
de andre stormagter, og paavirket af Metternich lod
han den hellige alliance tilriv^e sig den overveiende
indflydelse paa Europas politik. C. var en fuldblods tory
og modsatte sig indadtil ethvert demokratisk fremskridt.
Han blev derfor forhadt af almuen, som han altid
behandlede med største foragt. De mange angreb paa
hans styrelse, overanstrengelse og sorg over Englands
sunkne anseelse gjorde ham tungsindig, og tilsidst skar
han halsen over paa sig med en pennekniv.

Castleton [kasltdn], by i England, Derbyshire, i den
vildeste del af Peakbjergene; ca. 2000 indb. Er bekjendt
for sine drypstenshuler.

Castletown [kdsltaun], by paa den eng. ø Man, var
tidligere hovedstad; 1965 indb. (1901). I nærheden
slottet Rushen castle, der er fra 10 aarh. og nu
benyttes som fængsel.

Ca’stor, se Bever.
• Castoreum, se Bevergjel.

Ca’stor og Po’llux. 1. (Myt.) se Dio sku rerne.
— 2. (Astron.) se Tvillingerne.

Ca’stra, flert. af lat. castrum, s. d.

Castrén, Jonas (1850—), finsk advokat og
politiker, indtraadte 1885 som medlem af bondestanden
i den finske landdag, hvor han stillede sig skarpt mod
gammelfennomanerne og fik betydelig indflydelse, indtil
det omsider lykkedes disse at umuliggjøre hans gjenvalg.
Han deltog i deputationen til tsaren 1899, udtalte efter
hjemkomsten de berømte ord: «Ett sinne fastån två
språk», blev landsforvist 1903 og bosatte sig i Stockholm.

Castrén. 1. Mathias Alexander C. (1813—52),
finsk sprogforsker. Foretog vidtløftige videnskabelige
reiser, besøgte flere gange lapperne (finnerne), bereiste hele
det vestlige Sibirien og indsamlede et overordentlig rigt og
værdifuldt sprogligt og etnologisk materiale fra mange
forskjellige finsk-ugriske, samojediske og mongolske
stammer. Efter hans hjemkomst oprettedes for ham 1851
det første professorat i finsk sprog ved Helsingfors
universitet, men hans helbred var da undergravet, saa
han ikke naaede vidt med bearbeidelsen af det
indsamlede stof. Efter hans død udkom «Nordiska resor
och forskningar», udgivet paa tysk ved Schiefner 1853
—62 i 12 bd. — 2. Robert C. (1851—83), finsk forfatter,
foreg.s søn, medarbeider ved, senere redaktør af
«Helsingfors dagblad», udgav flere afhandlinger om Finlands nyere
historie og deltog ogsaa i det politiske liv. Hans tidlige
død tilintetgjorde de forhaabninger, man havde til ham.

Castres [kastr], by i Frankrige, depart. Tarn, ca. 65
km. 0. f. Toulouse, ved Agout; 19 483 indb. (1901). Meget
betydelig industri i klæde, bomuld og silke samt i papir
og pergament.

Castries [kastri’], Port, se Port Castries.

Ca’stro, C ip ri an o (1863—), præsident i Venezuela,
er halvblodsindianer (andino); hjalp 1892 general Crespo
med at styrte præsident Palacio. Forjog 1899 præsident

r C, maa søges under K. enlever—ennemi

Andrada og blev selv præsident; gjenvalgtes 1905.
Indviklede Venezuela i strid med England og Tyskland,
der blokerede havnene. Kom 1907 paany i strid med
Tyskland og kjæmper for tiden med indre uroligheder
og oprør.

Ca’stro, Eugénio de (1869—), portug. digter, har
bl. a. skrevet «Oaristos» (1890), «Horas» (1891), «Salomé»
(1896), «Constanga» (1900). Et udvalg af hans digte
udkom 1902: «Poesias Escolhidas».

Ca’stro, Guillén de, se Gastro y Bel vis.

Ca’stro, Ines de, sp. adelsdame, kom 1328 til
Portugal som hofdame hos
Gostan^a de Paza, infanten
Dom Pedros gemalinde.
G. blev Pedros elskerinde
og efter Gostan^as død
(1345) hemmelig viet til
ham. Hans fader lod
hende dræbe af tre af
rigets fornemste mænd;
Pedro gjorde i sin harme
oprør, men forsonedes dog
med faderen. Da Pedro
1357 blev konge, hevnede
han sig grusomt paa
morderne, erklærede G. for sin
retmæssige hustru og lod
hende bisætte i det kgl.
kapel. G.s skjæbne er
behandlet i flere tragedier og
i Gamoes’ «Os Lusiadas».

Ca’stro, Joao de (1500—48), portug. sjøfarer,
kjæm-pede som ung mod maurerne, var med Karl V i Tunis
1533. Kom 1540 til Indien, blev guvernør der 1545 og
vicekonge 1547. Forsvarede heltemodig Din mod araberne
og udvidede Portugals besiddelser i Indien.

Ca’stro, by i Ghile, prov. Ghiloé (en ø), ligger ved en
bugt paa østsiden af denne; har et regnfuldt klima.

Ca’stro del Rio, by i Spanien, prov Gordoba, ligger
ved Guadalquivirs bielv Guadajoz; 11821 indb. (1901).
Saltverk, gibs- og kalkstensbrud.

Castrogiovanni [kastrådzåvåmii], by paa Sicilien,
prov. Galtanissetta, 997 m. o. h.; 23 290 indb. (1901).
Er bygget paa ruinerne af det gamle Enna, midtpunktet
for Geresdyrkelsen.

Ca’stro Urdiåles, by i Spanien, prov. Santander,
ved den Biscayiske bugt; 14 191 indb. (1901). Fiskeri;
udførsel af jernmalm.

Ca’stro y Belvis, Guillén de (1569—1631), sp.
digter, var en tid i stor gunst hos den sp. statsmand
Olivarez og skrev skuespil for det kgl. teater. Senere
drev hans eventyrlyst ham til Neapel. G. hørte til Lope
de Végas skole. Af hans talrige dramaer er «Las
moce-dades del Gid» (Gids ungdomsbedrifter), som ligger til
grund for Gorneilles «Gid», det mest kjendte.

Ca’strovillåri, by i Syd-Italien, prov. Gosenza, paa en
høideryg ved Goscile; 8887 indb. (1901). Vinavl og handel.

Castruccio [stru’ttso] Castracani, hertug af Lucca
(1281—1328), berømt ghibellin. Efter at have vundet
krigerry i udlandet, blev G. Luccas hærfører og slog
guelferne 1315. Nu tog G. selv magten i Lucca, forøgede

Ines de Castro.

bortførelse; opsnappelse ; (stillings)
erobring; sterkt opkjøb, rift.

enlever (f) løfte op, i veiret;
bortrive; tage med magt; fængsle,
bortføre; vinde (stemmer) for sig,
henrive; (qc å q) berøve; opkjøbe;
uddybe (kjedel), udhamre (buler).

enlier (?) forbinde kvader- og
murstene.

enlig - © einsam, einzeln;

(ugift) ledig - © lone(Iy), solitary;
(ugift) single - (f) seul, solitaire,
isolé; (ugift) célibataire.

enlighten © oplyse,
enligh-tenment oplysning.

enligner (f) stille snorlige,
bringe i flugt; tilhugge ens.

enliouber (f) (tilsjøs) indfælde
(tap).

enlist © indskrive, (lade sig)

hverve, vinde (for, imod),
enlist-ment indrullering; (compulsory)
vernepligt.

enliven © oplive; garnere,
staffere (i maleri).

enlizement (f) m, nedsynken i
flyvesand.

enluminer (f) illuminere; gjøre
blussende rød; farve (stil) sterkt,
enluminure (^ f, illuminering;

ansigtets røde farve; søgt
farvepynt (i stilen).

enmity @ fiendskab, uvenskab,
ennasser (f) bringe fisk i rusen,
teinen.

enneagon ennéagone ®

m, nikant.

enneigé (g tilsneet,
ennemi (fj m, fiende, uven; (adj)
fiendtlig; som ikke passer sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free