Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chadidsja ... - Ordbøgerne: E - épicrâne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
epilog-épiploon
203 Chalkédon—Chalon
Ord, som ikke findes und
Chalkédon, se Kalchedon.
Chalkidiske halvø el. Chalkidike, navnet paa
den halvø, der fra Makedonien strækker sig ud i det
Ægæiske hav, og som ender i tre landtunger, Kassandra
(i oldtiden Pallene), Longos (i oldtiden Sithonia) og
Athos (i oldtiden Akte). Den oprindelige befolkning var
trakere; omkr. 700 f. Kr. koloniseredes halvøen af folk
fra Ghalkis (deraf dens navn) og Eretria; senere anlagdes
ogsaa nybygder fra andre byer, bl. a. Korinth. I 5 aarh.
blev Olynthos hovedbyen; den hørte oprindelig med til
det attiske sjøforbund, men blev uafhængig i den
peloponnesiske krig og dannede et forbund af halvøens byer,
som dog kun bestod til 341, da Filip af Makedonien
erobrede og ødelagde Olynthos.
Cha^lkis, i oldtiden betydelig by midt paa Euboias
vestside ved det smaleste sted af sundet Euripos, som
den beherskede, saa den laa godt til for handel.
Befolkningen var jonere, som allerede i 8 og 7 aarh. udbredte
sit herredømme over omliggende egne og drev vigtig
liandel og industri (sverd og lervarer); desuden anlagdes
mange kolonier herfra, bl. a. paa den Chalkidiske halvø
og Kyme (Gumæ) i Gampanien. Henimod 500 begynder
det at gaa tilbage med G., der blev erobret af athenerne
og maatte modtage attiske klerucher. 411 løsrev byen
sig fra Athen og byggede en bro over Euripos; senere
sluttede den sig paany til Athen, kom derefter under
makedonerne, endelig under romerne. I det moderne G.
er der kun ubetydelige ruiner af oldtidsbyen.
Chalko^ndylas. 1. Demetrios G. (1425 — 1511),
græ. filolog, virkede som lærer i græsk i flere ital. byer,
skrev en græsk grammatik og udgav de første trykte udg.
af Homer o. fl. — 2. Laonikos G., foreg.s broder,
skrev det B^^zantinske riges historie fra 1297—1462.
Challemel-Lacour [salmæl-lakWr], Paul Amand
(1827—96), fr. politiker. Efter statskupet 1851
landsforvist paa grund af republikanske meninger. 1859
tilbage til Frankrige. 1872 medlem af
nationalforsamlingen (yderste venstre), Gambettas ven og partifælle.
1879—82 gesandt, dels i Bern, dels i London. 1883
udenrigsminister i Ferr^^s ministerium, men traadte ud
s. a., da han misbilligede Ferrys tyskvenlige politik.
1893—96 formand for senatet. Af hans litterære arbeider
kan merkes et verk om A. Humboldt og «Études et
réflexions d’un pessimiste».
Challenger-ekspeditionen [tsælandzd-J (1872—76),
eng. ekspedition med korvetten «Ghallenger» for vidensk.
havundersøgelser under ledelse af Wyville Thompson.
G. seilede fra Portsmouth syd om Afrika, ind i det
antarktiske polaromraade, syd om Australien op til
Filippinerne, forbi Honolulu til Valparaiso, gjennem
Magel-lans-strædet, om Ascension og Azorerne tilbage til
England. Paa ialt 360 stationer gjordes talrige undersøgelser
af havbundens beskaffenhed og dyreliv,
temperatur-maalinger etc. Det righoldige materiale er bearbeidet
af talrige specialister, bl. a. G. O. Sars (schizopoda) og
publiceret i 41 store kvartbind; heraf omhandler 32
bind zoologi, 2 botanik, 2 fysik og kemi, 2
reiseberetning, 1 bundafleiringer og 2 bd. resumé. Sidste bind
udkom i 1895. Foranledningen til denne, den største
videnskabelige ekspedition, som hidtil er foretaget, var
dels M. og G. O. Sars’ undersøgelser af de dybe norske
204
r C, maa søges under K.
fjorde, hvorunder det lykkedes at paavise som endnu
levende arter, som man forlængst ansaa som uddøde, og
dels de nærmest foregaaende mindre, engelske o. a.
ekspeditioners fund af dyreliv paa store havdyb. Det
antoges nemlig tidligere, at alt dyreliv ophørte ved ca.
600 m. dybde. — Med G. som forbillede blev senere den
norske Nordhavsekspedition (1876—78), den danske
Ingolfekspedition (s. d.) m. fl. udrustet.
Chalmers [tsælnuz], James (1782 -1853), skotsk
boghandler, opfinderen af frimerket, idet han 1837
foreslog at anvende dette som betalingsmiddel for
postforsendelser. Hans søn Patrick G. beviste i en række
flyveskrifter, at G. og ikke Bowland Hill var opfinderen
af frimerket.
Chalmers [tsælmdz], James (1841—1901), skotsk
missionær, udsendtes 1866 i Londonermissionsselskabets
tjeneste til Rarotonga, en af Herveyøerne i Sydhavet.
1877 overtog han ledelsen af et nyt arbeidsfelt blandt
kannibalerne paa sydøstkysten af Ny Guinea. Under
hans energiske ledelse, med Port Moresby som
hovedstation, gjorde missionsarbeidet trods alle vanskeligheder
gode fremskridt. Paa en ekspedition til Aiardelven
blev han tilligemed sin medarbeider Tomkins og 12
indfødte evangelister myrdet af kannibalerne. I «Pioneer
life and work in New Guinea 1877—94» (Rel. tract. soc.
1895) skildrer han sine missionserfaringer.
Chalmers [tsælmsz], Thomas (1780—1847), skotsk
prest, kastede sig over naturvidenskabelige, matematiske
og nationaløkonomiske studier. Han hyldede som prest
først den gjængse kirkelige forstandsretning, men naaede
gjennem en alvorlig sjælekamp 1809—10 til en inderlig
tro. Som prest i Glasgow gjorde G. sig særlig bekjendt
ved den iver, hvormed han arbeidede for en praktisk
ordning af fattigvæsenet. Flere betydelige skrifter herom
foreligger fra hans haand, af hvilke maa nævnes: «On
the Ghristian and civic economy of large towns» (1819;
senere udvidet: «On the Ghristian and economic polity
of a nation», I—III). 1823 blev han professor ved
universitetet i Glasgow i moralfilosofi og 1828 i
Edinburgh i teologi. I de kampe om prestevalget, som førte
til dannelsen af den skotske frikirke (s. d.), var G. de
udtraadtes anerkjendte fører og leder. Da han efter
udtrædelsen maatte opgive sit professorat, blev han
forstander for frikirkens første presteskole i Edinburgh.
[Litt.: W. Hanna, «Memoirs of the life and writings of
Th. G.», bd. I —IV, 1849—52; Fr. Nielsen, «Statskirke og
frikirke», Kbh. 1883; G. E. Floystrup, «Folkekirken og
den frie kirke i Skotland», Kbh. 1894. I oversættelse
foreligger: Th. Ghalmers, «Den kirkelige fattigpleie» ved
J. Friis Hansen, Kbh. 1888.J
Chalmers [tsælmdzj, William (1748—1811), sv.
kjøbmand, tjente sig en formue i Kina, testamenterede
midler til en sløidskole i Goteborg, som senere gik over
til Ghalmers’ t e k n i s k a 1 å r o a n s t a 11. Ved denne
tekniske skole har mange norske ingeniører faaet sin
uddannelse, særlig i 1870-aarene. Skolen er delt i en
lavere og en høiere afdeling hver med 3-aarskurser.
Samlet elevantal omtr. 400. [Litt.: «Ghalmerska institutet
1829—1904», Goteborg 1907.J
Chalon [såld’], et let diagonalvævet uldstof af haardt
kamgarn, gjort glinsende paa retsiden ved presning.
epilog - (t) Epilog m - ©
epilogue - (f) épilogue m.
épiloguer (f) gjøre udsæUelser
ved, dadle.
epiloguize © fremsige (tilføie
som) epilog.
épinaie (f) f, tornekrat.
épinard (f) m, spinat(plante).
épincer ® afnopre (klæde);
afknibe (skud); tilhugge (brosten).
épingoir m, kløftet
brolægger-hammer.
épine (f) f, torn; (du dos)
rygrad, (du nez) næseben; (pl) takker.
épinette (f) f, spinet
(tangentinstrument); fuglebur; nordamerik.
furu, lerketræ.
épineux (f) tornet, vanskelig;
farlig, med skjær (farvand).
épingle (f) f, naal; klemme;
(pl) damers toiletpenge,
drikkepenge til kvindelige tjenere.
épingler (f) fæste med en
knap-penaal; gjennernstikke
krudtkarduser; udrense fænghul.
épinglier (f) m, -ére f,
naale-mager(ske).
épiniére®: moelle (f) é.
rygmarven.
épiniers (f) m pl, tornekrat
hvor større vildt har tilhold,
épinoche (f) f, (zool.) stingsild.
Epiphanie (f) f, Epiphany ©
helligtrekonger.
epiphora @ (med.) øienflod.
épiplocéle (f) f, tarmbrok.
épiplotnphale (f) f, navlebrok.
épiploon (g m, (anat.) nettet i
underlivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
