Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cholos ... - Ordbøgerne: E - Esthonie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
estourbir—étabiir
Chorassan—Chorti^tsa
280
Frédéric Francois Chopin.
Ord, som ikke findes undi
patetisk lidenskab, tilbagetrængt smerte og aristokratisk
overforfinelse. Ikke mindst træder det polsk nationale
sterkt frem i store dele af hans verker, særlig i
mazurkaerne. G. skabte ogsaa en helt ny klaverstil, mere
selvstændig og særegen end nutidens, ikke mindst ved
en aandfuld harmonisk
kunst og en ornamentik,
som i de fineste former
forener sig med hans
skjønne, inderlig
betagende melodier.
Eiendommelig er ogsaa de
mange trioler, kvintoler
o. s. v., som bryder den
lige rytme, og hans
hyppige brug af rene kvinter
og oktaver. Foruden en
række sange komponerede
han kun for klaver, delvis
med orkester: to
koncerter, tre sonater, ballader,
fantasier, polonæser,
rondoer, scherzoer,
nokturner, mazurkaer, valser,
etuder,
præludier,improm-tuer, berceuse, barcarole m. m. [Biografier af
Karasow-ski. Fr. Niecks, Hosick og Leichentritt etc. samt essays
af Liszt, A. Grønvold og G. Schjelderup etc.]
Chorassån, prov. i det nordlige Persien, grænser i
øst til Afghanistan og i nord til den rus. transkaspiske
provins. Størrelsen er omtrent 300 000 km.^ og
folketallet V’2—1 mill. Den sydlige del optages af saltørkenen
Kevir, hvor der findes mange rovd3^r, sjakaler, pantere
og tigere, medens den nordlige del er opfyldt af høie
fjelde, Irans randfjelde mod nord. Disse fjelde
sammenbinder Hindukusj med Elbursfjeldene og naar en høide
af over 4000 m. I fjeldene er der frugtbare dale, og
her dyrkes korn, frugt, tobak, bomuld, silke etc. Paa
stepperne og ørkenerne i syd lever nomader, som har
heste, gjeder og kameler til husdyr. I b^^erne tilvirkes
udmerkede vaaben, især sabler, og der væves silke- og
bomuldstøi. Befolkningen bestaar mest af fastboende
tadsjiker, medens den nomadiserende befolkning dannes
af arabere, kurder og afghaner. Den største by er Mesjed
i n.ø., 930 m. o. h., over hvilken flere vigtige
karavane-veie fører.
Chorazi’n, liden by i Galilæa (Math. 11, 21; Luk.
10, 13), nu ruinerne Keråze.
Cho^rda (lat,; ital. corda\ streng paa et mus.
instrument, tone.
Cho’rda dorsålis, c h ord a, notochord,
akse-streng, aksestav, rygstreng, en under
medullar-røret forløbende stav af brusklignende fasthed, som hos
de laveste hvirveldyr (lancetfisken og de rundmundede
fiske) gjennem hele livet repræsenterer akseskelettet, og
som ogsaa hos alle høiere hvirveldyrs embryoner danner
dettes første anlæg, men her under udviklingen mere
eller mindre fortrænges af den omkring samme dannede
bruskede eller benede hvirvelsøile (s. d.).
Chordi’tis, betændelse af stemmebaandene.
Choréa (sancti Vi ti). St. Veits dans, en nerve-
r C, maa søges under K.
sygdom, hvis nærmere aarsag ikke kjendes. Den
optræder hyppigst hos børn mellem 5 og 15 aar, oftest
hos piger. Hos voksne kvinder undertiden under
svangerskab. Den viser sig ved eiendommelige trækninger i
forskjellige muskler i ansigtet, armene eller benene.
Sygdommen kan vare i flere maaneder, men ender som
regel i helbredelse.
Choregei^on (græ.), det sted, hvor koret indøvedes;
choregla, opførelse af et kor; ch o reg os, 1.
kor-fører: 2. mand, som bestrider udgifterne til et kor
(se K o r)_.
Choreus, trokæ.
Choreuti’k (græ.), dansekunst; c h o r e u t el. c h o r é t,
1. danser; 2. medlem af koret i et græsk drama (se Kor).
Choria’mbe (græ.), sammensat versfod, bestaaende
af en trokæ og en jambe: — ^— (glædeberust).
Chorioidea, aarehinden, den mellem øiets senehinde
og nethinde liggende pigment- og karrige bindevævshinde,
som fortil, svarende til grænsen mellem senehinden og
hornhinden, gaar over i regnbuehinden (se Øiet).
Chorioidi’tis, aarehindebetændelse, se Øiets
sygdomme.
Chorion. 1. Den serøse fosterhinde eller aarehinden,
dannes fra fosteranlægget hos de amniote
hvirveldj^-(s. d.) ved amnionfoldens sammenvoksning af denne
folds ydre blad og kommer saaledes til at omslutte
amnion (s. d.) og fosteret. Af særlig betydning hos de
placentale patted}^ (s. d.), hvor de i allantoi’svæggen
(s. d.) forløbende navlekar vokser ind i c.s væg og der
efter foreningen mellem allantois og c. paa dennes
udside danner sig karrige fryndser, som sænker sig ind i
livmoderens slimhinde og med denne danner moderkagen
(placenta, s. d.). G. fødes sammen med amnion og
moderkagen. — 2. De sekundære eghinder, se Eghinder.
Chorioretini^tis, betændelse i øiets aare- og nethinde,
se Øiets sygdomme.
Choripe’talæ, se Fri kro nede.
Chorley [tså’dli], fabrikby i England, Lancashire, 13
km. s. f. Preston, 26 852 indb. (1901).
Bomuldspinderier og væverier. I nærheden kulgruber.
Choro^l, by i Rusland, guv. Poltava, ved elven af
samme navn; 91^9 indb. (1897). Seildugsfabriker.
Choron [sård’J, Alexandre (1772—1834), en af
Frankriges fornemste musikteoretikere, i nogen tid
direktør for den store opera og konservatoriet i Paris,
senere leder af et eget konservatorium. Hans fornemste
verker er et leksikon og en stor musikalsk encyklopædi,
udgivet af hans medarbeider Le Fage, samt en hel
række andre praktiske og teoretiske arbeider.
Chordter, indianerstamme ved øvre Pilcomayo i den
sydamer, stat Bolivia. [E. von Rosen, «The Chorotes
Indians in the Bolivian Chaco» (Stockholm 1904).]
Chorsabad (Khorsabad), liden landsby i
Mesopotamien, lidt n. f. Mosul, i nærheden af det gamle Ninives
ruiner, berømt ved Bottas udgravninger (1843) af det
gam mel-assy riske Dur-Sjarukkin (bygget af Sargon IT,
711 f. Kr.), af grundlæggende betydning for assyriologien.
Chorti^tsa, 0 i Rusland, guvernementet Jekaterinoslav,
i Dnjepr, nær Aleksandrovsk. Den er hovedsædet for
efterkommerne af de mennoniter, som udvandrede til
Rusland efter traktaten i Danzig 1789.
estourbir (?) kvæle, kverke,
estrade (f) f, forhøining, tribune,
battre Pe. streife (snuse) om.
estragon (?) m, (bot.) estragon,
burod.
estratna^on (f) m, pallask.
estrama^onner hugge løs paa.
estrange (e) gjøre fremmed,
fjerne, stille i kjøligt forhold
(estrangement).
estrapade @ sprang, hvorved
hesten søger at afkaste rytteren.
estrapade (T) f, vippegalge,
vippestraf.
estray (e) herreløs(t dyr),
omstreifende; streife om; fare vild.
estreat (e) (tage) (attesteret)
udskrift (af), uddrag af
justitsproto-kol, dom.
Estrich ® m (n), (sten-, ler-)gulv.
estropié (?) m, krøbling,
vanfør. estropiement m,
lemlæstelse; lamhed, estropier slaa
til krøbling; lamme; radbrække
(sprog), forvanske.
estuaire ® m, estuary @ os,
(elv«)munding; ® ogs. fjære, strand,
esturgeon ® m, (zool.) stør.
ettal - (t) Eins f - © one,
unit - (?) un m.
et (f) og.
établage®m,staldleie. étable
f. fjøs, stald; ni, (for)stavn.
étab-ler opstable.
etablere se grunde,
établi ® m, (høvel)bænk, buk;
(skrædder)bord.
établir (?) grunde, oprette;
op-slaa; opstille; (ind)stifte, indføre,
ind-, nedsætte; forsørge, sætte i vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
