- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
287-288

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christianissimus ... - Ordbøgerne: E - étayer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

etherialize-étirer

287 Christie—Christophersen

Ord, som ikke findes under C, maa søges undi

288

Bergen. I 1814 mødte han som første repræsentant for
denne by paa rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvis stadige
sekretær han var, og deltog derpaa sammen med Aall
i den resultatløse deputation til England. Paa det
første overordentlige storting (1814) repræsenterede han
atter Bergen og stemte efter sine vælgeres
udtrykkelige mandat mod foreningen. Men som præsident i
stortinget, hvortil han allerede ved dets
sammen-træden var valgt, og senere som medlem af
forhandlingskomiteen, blev det netop ham, der kom til
at lede de forhandlinger med Karl Johan og svenskerne,
der resulterede i unionens oprettelse. Og dette hverv
udførte han paa en maade, der med rette har skaffet
ham et udødeligt navn i vort fædrelands historie. Ved
sia fasthed og sin overlegne dygtighed vidste han at
skaffe respekt for grundloven af 17 mai og satte igjennem,
at der kun foretoges saadanne forandringer i denne,
som foreningen med Sverige antoges nødvendigvis at
maatte medføre. Til alles og ikke mindst sine
landsmænds store tilfredshed udførte han det derpaa
ingenlunde lette hverv at overbringe Karl XIII stortingets

adresse tilligemed et
eksemplar af grundloven.
Hans store fortjenester
anerkjendtes beredvillig
af samtiden; stortinget
skjænkede ham en
guldpokal og voterede ham
en takadresse, og Bergens
borgere oprettede et legat
til hans ære. Karl Johan
tilbød ham plads i
regjeringen; men G. afslog og
udnævntes derpaa (1815)
til stiftamtmand i Bergen.
Herfra mødte han paa
stortingene 1815 og 1818,
hvor han jevnlig
fungerede som præsident. Og
naar det lykkedes
stortinget forholdsvis hurtig
at overvinde de første
parlamentariske
vanskeligheder, skyldtes dette
først og fremst C., som derfor med rette kan betegnes
som grundlæggeren af norsk konstitutionel praksis.
Sin store anseelse tiltrods undgik G. ikke miskjendelse.
Da han nød stor anseelse hos Karl Johan, mistroede
embedsmandsoppositionen ham for at spille under
dække med regjeringen og med bønderne, ja endog for
at ville fremme svenske amalgamationsplaner, en
mistanke, som var helt ugrundet. Imidlertid knækkede
det uhyre arbeide G. før tiden. Efter 1818 negtede han
af hensyn til sin helbred at modtage gjenvalg til
stortinget; 1825 tog han afsked fra sit embede med fuld
gage; tre aar efter var han dog saa vidt bra, at han
kunde overtage stillingen som toldinspektør i Bergen
(1828). Derimod afslog han et tilbud om at blive
statsminister i Stockholm. G., der livlig interesserede sig for
arkæologi, folketraditioner og norske dialekter, er
stifteren og grundlæggeren af Bergens museum. Der er

w. F. K. Christie.

(Efter tegning af Gaertner.)

reist mindesmerker over ham, i hans fødeby (buste) og
paa Bergens torv (statue, afsløret 1868). G.s dagbog fra
Eidsvold er trykt i Norske saml.», II; hans dagbog fra
1815 i «Hist. tidsskr.» 1901.

Christie [kri’sti], William Henry M a h o n e y
(1845—), eng. astronom, blev 1870 assistent ved og 1881
direktør for Greenw^ich-observatoriet(«astronomer royal»).
G. udgiver de aarlige Greenwich observationer og har især
beskjæftiget sig med spektrallinjernes forskyvning og med
st j er nefotogr aferi n g.

Christie [kri’sti], bekjendt firma for kunstauktioner
i London, grundet 1766 af James G.

Christiern, se Kristian.

Christine de Pisan [kristi’n da pizå’] (1363—1431 ?),
fr. digterinde, fulgte sin fader, der som berømt astronom
blev kaldt til den fr. konge Karl V’s hof, giftede sig 15
aar gammel, men blev straks efter enke. Hun søgte da
sin trøst i litteraturen. Har skrevet ballader, et digt om
•Jeanne d’Arc og en livsskildring af kong Karl V, der er
en af de vigtigste kilder til den tids historie.

Christmas [kri’smds]. 1. 0 i det Indiske hav, 400
km. s. f. Java, 20 km. lang, 15 km. bred og 400 m. høi,
omgivet af koraller, bedækket med tropisk urskog. Nogle
hundrede indb., kinesere, malaiere og etpar europæere,
som er beskjæftiget i øens rige kalkfosfatleier. G.
tilhører England. — 2. 0 i Stillehavet, 1° 57’ n. br. og
157° 27’ v. 1. Atol. Ga. 150 km. i omkreds med en
stor lagune i midten. Tilhører England.

Christmas [kri’smds] (eng.), «kristmesse >, Kristi dag
(25 december), jul. G.-box, «julekasse», julegave.

Christmas pantomime [kri’smds pdntdmaim],
jiile-pantomime, engelske teaterstykker, blandinger af opera,
ballet og feeri, bygget over eventyr og udstyret med
største pragt; den første opførelse foregaar 26 dec. G. p.
stammer fra 17 aarh.

Christofle/7cW.sM’//7, G har les (1805—63), fr.
guldsmed, grundlægger af et endnu bestaaende stort
galvano-teknisk etablissement i Paris og Karlsruhe, der
fremstiller forgyldte og forsølvede brugsgjenstande og smukt
udførte plastiske arbeider.

Christol, paastrygningsmasse for paptage og isoleringer.
G. angives at danne en gummiagtig fibrig masse, som
ikke flyder eller sprækker, og som ikke forandres af
regn. Den kan paaføres som tjære uden opvarmning.

Christophe, Henri (1767—1820), negerkeiser paa
Haiti; var fører for negeropstanden mod Frankrige 1793
og efter Dessalines død 1806 overanfører. Delte 1808
Hai’ti med mulathøvdingen Pétion og udraabtes 1811 til
keiser over den nordlige del af øen. Han herskede
ganske dygtig, men var grusom og pragtlysten; der
udbrød derfor opstand 1820, og G. skjød sig selv.

Christophersen. 1. Wilhelm Ghristopher G.
(1832—), n. konsulatembedsmand og diplomat, blev n.-sv.
konsul i Barcelona 1864, Buenos Ayres 1867, Leith 1878,
forflyttedes endelig 1882 som konsul til Antwerpen, hvor
han er generalkonsul siden 1884. Ved siden af sin
virksomhed som konsul har G. oftere indehavt
diplomatiske og andre officielle missioner, besøgte saaledes
1872 Australien og Ny-Seeland, udsendtes i særligt
diplomatisk hverv til Mexico 1884—85, deltog i
afslutningen af handelstraktater med Frankrige 1892, Spanien

etherialize (S) forvandle til
(mætte med) æter.

éthériser (f), etherize @
æter-bedøve.

éthérol (T) m, æter olje.
ethic(al) éthique (f) etisk.
ethic(s) (e) (pl), éthique (f) f,

etik.

ethnarque (f) m, etnark,
statholder.

ethnic ethnique (f)
hedensk: folke-, race-.

ethnicism © hedendom,
hedenskab.

ethnographe ® m,
ethno-grapher © etnograf.

ethnographie (f) f,
ethno-graphy © etnografi.

ethnologie ® f. ethnology
© læren om folkeslags slegtskab.

étiage (f^ m, lavvande,
étier (f) m, saltvandskanal,
-rende.

étinceler ® funkle, gnistre,
tindre.

étincelle (f) f, gnist,
etiolate étioler (f) blege,
falme, bringe til at sygne hen; (e)
ogs. sygne hen - s’é. (f).

etiolation ©, étiolement ®

m, vantrivsel.

étique (f) udtæret, mager,
étiqueter ® etikettere, sætte
merke(lap) paa.

etiquette ©, étiquette (f) f,

(omgangs , ydre) former, (hofjskik;
(f) seddel, merke(lap).

étirer (?) strække, trække,
étireur m, traadtrækker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free