Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clostridium butyricum ... - Ordbøgerne: E - extensional ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 Clusia—Cobbett
extincteur-extract Ord. som ikke findes
Clusia, slegt af guttiferæ; epifytiske buske eller ogsaa
trær med luftrødder og læderagtige blade. Meget rige
paa harpiks. Omtr. 80 arter fra urskogene i Amerika.
Af enkelte arter, som de vestindiske c. rosea og
minor, anvendes harpiksen i medicinen, dels ogsaa til
fremstilling af heg og tjære.
Clusium, se G hin si.
Clusius, fr. botaniker, se Lecluse.
Clyde [klaid], Golin Campbell, lord, se Campbell.
Clyde [klaidj, Skotlands betydeligste elv, udspringer
paa Lan arkbjergene, gaar i nordvestlig retning forbi
byerne Lanark, Hamilton, Glasgow, Reufrew og
Glyde-bank og falder efter et 170 km. langt løb ved Dumbarton
i G.-fjorden. Denne fjord er 100 km. lang, 1.6—60
km. bred og mellem 6.7—180 m. dyb. — G.-d i s tr i k te t
kaldes skibsbyggeridistriktet om G.-elven. Det omfatter
49 større og mindre skibsverfter og 73 mekaniske
verksteder. G.-sd ale er G.-elvens opland i Lanark, bekjendt
for sine ypperlige heste og sin rigdom paa frugthaver.
Clydebank [klai’dhænk], by i Skotland, grevskabet
Dumbarton, ved Clydes høire bred, 9 km. n.v. f. Glasgow;
18 654 indb. (1901). Skibsbyggerier.
ciydesdale [klaidzdél], se Clyde.
Clydesdale-hesten [klaidzdél-], se Hesteracer.
Clypeastndæ, se Sjø pindsvin.
Clytæmne^stra, se Klytaimnestra.
Cliiver (Gluverius), Philipp (1580—1623), t. geograf,
den historiske geografis grundlægger, d. som professor i
geografi i Leyden. 1607—13 gjennemreiste han
størstedelen af Europa. Efter offentliggjørelsen af «Germania
antiqua» (1616) fik han titel af geographus academiciis.
Hans hovedverk «Introductio in universam geographiam
tam veterum quam novum» udkom først efter hans død.
Clælia [klø-], en ung romerinde, om hvem
traditionen fortalte, at hun udleveredes til kong Porsenna
som gidsel; hun svømmede imidlertid over Tiberen og
slap saaledes hjem, og da senatet sendte hende tilbage
til Porsenna, frigav han hende af beundring for hendes
mod; i Rom skal der have staaet en rytterstatue af hende.
Cm., forkortelse for centimeter = Vioo m. Cm.^
betegner kvadrat-cm. og cm.^ kubik-cm.
C-moll, se C og Toneart.
Cnicus benedi^ctus (de kurvblomstrede), en ca.
m. høi, grenet urt med vingede stængler, gulblomstrede
kurve og tornet-fligede blade. Vildtvoksende paa golde
steder i Spanien og Grækenland. Indeholder et
bitterstof, korbendikt-bitter, og er af den grund officinel.
Cnidåria, nesledyr (s. d.).
Co, kemisk betegnelse for cobaltum, kobolt.
Co., forkortelse for fr. compagnie og eng.-amer.
county, grevskab, provins.
C/o, eng. forkortelse for care of, under adresse.
Coahuila, stat i Mexico, inde i landet paa grænsen
mod de Forenede stater og skilt herfra ved Rio Grande
del Nørte, omtr. 165 000 km.- med 296 938 indb. (1900).
Den nordlige og østlige del er opfyldt af de fjeldkjeder,
som begrænser det mexikanske høiland i øst, medens
resten af landet er en høislette, ofte ørken- eller
steppe-agtig, tør og kun opdyrket i dalene eller paa de steder,
hvor der er anledning til kunstig vanding. Der er flere
store saltsjøer uden afløb. Klimaet er bedt om sommeren
348
ider C, maa søges under K.
Og meget koldt om vinteren, i det indre kan der være
indtil-I-10 Der dyrkes hvede, mais og bomuld samt
lidt vin. I fjeldene findes der sølv og guid, jern og
kobber, og der vindes ogsaa lidt kul og salt. Jernbane
fører gjennem staten ind i Texas. Hovedstad Saltillo (i s.ø.).
Coalbmejavrre (paa n. Klostervand), et 17 km. langt
og 3 km. bredt vand i Pasvikelven paa grænsen mod
Rusland, Sydvaranger herred. Finmarkens amt.
Bredderne er flade og skogklædte (furu). Ved Svanviken, en
bugt paa nordvestsiden, hvorfra kjørevei fører over til
Langfjordvatn og Langfjorden, er en norsk
nybyggerkoloni.
Coalville [kolvil], by i England, grevskabet Lancaster,
15 280 indb. (1901). Jern- og silkeindustri og kulgruber.
Coast Range [kost rendz], d. e. Kystkjeden,
fjeld-kjede i det vestlige Nordamerika, strækker sig langs
kysten af Stillehavet gjennem Britisk Columbia,
Washington, Oregon og Kalifornien og danner den yderste rand
af det store fjeldsystem, som fylder den vestlige del af
Nordamerika. I Britisk Columbia har kjeden en
gjennem-snitlig høide af 2000 m. med enkelte høiere toppe. I
Kalifornien er der toppe af 2600 m.s h. Kjeden
begrænser her i v. den vakre dal, som gjennemstrømmes
af Sacramento. I s.ø. for San Francisco ligger Mt.
Hamilton, 1354 m., med det berømte Lick observatorium.
Coatbridge [kétbridz], by i Skotland, grevskabet
Lanark, 14 km. ø. f. Glasgow; 36 981 indb. (1901).
Sten-kulsgruber, jernverker, bygning af jernbanevogne.
Coatepec, by i Mexico, staten Vera Cruz, lidt s. for
Jalapa, 1190 m.’^ o. h., 8539 indb. Dyrker kaffe.
Coati, 0 i Titicacasjøen, helliget til maaneguddommen
og meget rig paa monumenter fra Inkatiden.
Coating/7io7z/j7, vinterfrakketøi, temmelig sterkt valket,
med lang luv, ligner kalmuk.
Coatzacoa^lcos, by i Mexico, staten Vera Cruz, ved
den Mexikanske golf, udgangspunkt for jernbanen over
eidet ved Tehuantepec til Salina Cruz ved Stillehavet.
Cob (eng.), betegnelse for en middelstor eller snarest
mindre, tæt, sterk ridehest af halvblodstype.
Cobæa scandens (fjeldflokfamilien), en i Mexico
hjemmehørende slyngplante med enlige, store,
klokkeformede, blaa blomster. Anvendes paa grund af de
vakre blade og den hurtige vekst som espalierplante.
Cobån, by i Guatemala, 110 km. n. f. hovedstaden
Guatemala, 6351 indb. (1893), skal i 1900 have ca. 25 000,
hvilket er usandsynligt. Mange tyske kolonister i
omegnen. Udmerket kaffedistrikt.
Cobar [kébad], by i Australien, Ny Syd-Wales, langt
inde i landet, endepunkt for en jernbanelinje, 5500 indb.
(1901). I omegnen brydes kobber, guid og sølv, desuden
holdes sauer.
Cobbett [kå’b9t], William (1762—1835), eng.
politisk forfatter. Tjente 1784—91 i hæren, flygtede 1792
til Amerika, hvor han begyndte en rig
forfattervirksomhed under navnet Peter Porcupine (pindsvin) og
udgav et tidsskrift «Porcupine gazette». Idømt en stor
mulkt for et smædeskrift vendte han 1801 tilbage til
London, hvor han til sin død redigerede «Weekly
poli-tical register», først tory venlig, men fra 1804 yderlig
radikalt. Idømtes 1810 to aars fængsel for en artikel
om pryglestraffen i hæren. Skrev «History of the re-
extincteur © & (f) m,
extin-guisher (e) slukningsapparat.
extinction © & (f) t, slukning;
uddøen; udryddelse, tilintetgjørelse;
udslettelse, amortisation,
ophævelse; afskaffelse; © egs. (gjælds)
forældelse; ® ogs. (kalks) læskning.
extinguish © (ud)slukke.
ex-tinguished (om krav) foi-ældet.
extinguishable slukkelig,
amortisabel; ophævelig.
extirpate extirper (g)
oprykke med roden, udrydde; (kirurg.)
udskjære.
extirpateur (f) m, extirpator
© udrydder, grubber.
extirpation © & (f) f,
opryk-kelse, udryddelse; (kirurg.)
ud-skjæring.
extol © ophøie, (lov)prise;
udskrige.
extorquer (g, extort ©
afnøde, fravriste.
extorqueur (?) m, extortioner
© pengeudpresser; jøde.
extorsion (f) f, extortion ©
af-, udpresning; udsugelse;
optrækkeri.
extortionate @ trykkende,
liaard.
extra (e) & (f) m, noget ekstra;
tilgift: © ogs. ekstra,
e.-budgé-taire (fj udenfor budgettet,
e.-civilisé ® overciviliseret.
extract © udtrække, -drage,
extract © udtræk; ekstrakt;
uddrag; udtog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
