Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Compositæ ... - Ordbøgerne: F - farandole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401 Compositæ—Comunéros
Ord, som ikke findes under C, maa søges unc
Compositæ (bot.), kurvblomstrede (s. d.).
Composte^Ia, se Santiago de G.
Compound [kå’mpaund] (eng.), sammensat. En
«c.-maskine> er en dampmaskine med mere end én cylinder;
ofte bruges benævnelsen dog kun om maskiner med
to cylindere, eller rettere to ekspansionsstadier. En
c.-dynamo er en dynamo, hvis magneter magnetiseres
ved strøm gjennem mere end ét sæt traadvindinger eller
fra mere end én elektricitetskilde.
Comprador [-då’r] (portug.) kaldes i Østasien (især
Kina og Japan) et slags mægler, som skaffer de
udenlandske handelshuse forbindelse med indfødte handlende
og ofte indestaar for disses soliditet. De større firmaer
har hver sin c., der foruden fast løn faar provision.
Desuden er der c., som arbeider for egen regning.
Compsognåthus er en til dinosaurierne (s. d.) hørende
fossil dyreform, som har flere om fuglene mindende
kjendemerker. Er fundet i juraformationens øverste
afdeling.
Co’mputus ecclesia’sticus(lat.), «kirkelig beregning»,
betegner læren om de regler, hvorefter tiden for de
bevægelige kirkelige fester udregnes. Da disse bestemmes
ud fra paaskefesten, gjælder det først og fremst at
beregne tiden for denne, I ældre tid var læren herom et
vigtigt led i den teologiske uddannelse.
Comte [kot], Isidore Auguste Marie
Francois Xavier (1798—1857), fr. tænker, grundlægger af
den positive filosofi og af sociologien som selvstændig
videnskab. G. havde gjort grundige studier i matematik og
naturvidenskaber og, efterat han 1818 var kommet under
paavirkning af St. Simon (s d.), i historie, politik og
samfundslære. Tidlig modnedes hos ham tanken om at
anvende de eksakte videnskabers metode paa de sociale
kjendsgjerninger for derigjennem at udvikle en virkelig
videnskabelig samfundslære. I nogle aar var G. St. Simons
medhjælper, og hans første arbeider blev offentliggjort
som dele af lærerens skrifter. 1826 laa G. under for et
anfald at sindsforvirring; han kom sig imidlertid snart
og fandt omsider en stilling som tarvelig aflønnet lærer
ved den polytekniske høiskole, hvor han virkede 1832—51.
Udenom holdt han privatforelæsninger i filosofi,
samtidig som han udarbeidede sit berømte «Gours de
philo-sophie positive» (6 bd. 1830—42; 5 udg. 1893-94), en
af aarhundredets merkeligste aandelige bedrifter. Fra
dette verk udgaar den moderne positivisme (s. d.) og
den videnskabelige samfundslære, af G. givet navnet
sociologi. G. finder, at der gives tre maader at opfatte
verden og tilværelsen paa. Den første, og i tid ældste,
er den teologiske, som antager, at verden styres af
iboende, levende vilje; den antager naturformaalene
besjælet. Den næste, høiere verdensopfatning er den
metafysiske; den skjelner mellem den konkrete naturgjenstand
og det «væsen», som ligger bagved de ydre egenskaber;
den søger «kræfterne» i naturen, «begreberne» bag de
sanselige forestillinger. Disse stadier er forberedelsen
til den først af G. konsekvent gjennemførte positive
tankeform, som ikke erkjender noget «væsen» bag den
sanselige verden. Mennesket maa, mener derfor G., nøie
sig med at gribe og forstaa «fænomenerne», tingenes
udslag i konkret form, deres konstante forhold og love.
Efter at have optrukket grundtendenserne i de verdens-
402
_ ^^ ________farandole—farder
forklaringer, menneskeheden maa gjennemgaa, paaviser
G. deres historiske udslag paa forskjellige omraader af
samfundslivet. G. er i særegen grad en systematisk
konstruktiv aand. Videnskaberne danner for ham en
helhed og enhed. Udgangspunktet er de enkleste
matematiske forhold, men erkjendelsen omfatter stedse mere
sammensatte fænomener. Videnskabernes trinfølge bliver
derfor: aritmetik, geometri, mekanik, astronomi, fysik,
kemi, biologi med sociologien som deres slutsum. Logik
og psykologi finder ingen plads i hans system; at
forklare de intellektuelle og moralske fænomener overlader
han til frenologien. Samfundslæren inddeler G. i den
sociale «statik», som undersøger det menneskelige
samlivs former og betingelser, og den sociale «dynamik»,
hvis gjenstand er den lovmæssige, fremadskridende
udvikling. — G.s sidste leveaar formørkedes af pinlige
økonomiske sorger og af sterke aandelige kriser. En
sværmerisk forelskelse i en gift dame, Glotilde de Vaux,
bidrog omkr. 1845 til at
føre hans spekulation i
retning af religion og
mysticisme. Saaledes
paa-virket skrev han sit andet
store verk, «Systéme de
politique positive,ou traité
de sociologie» (1852—54;
3 udg. 1890 flg.), hvortil
sluttede sig nogle
mindre propagandaskrifter. I
denne del af sin
produktion fremtræder han som
religionsstifter. Formaalet
for hans forkyndelse blev
alle tiders menneskehed
opfattet som en enhed,
det store væsen (le grand
etre). At «leve for andre»
erklærede han nu at være
det høieste sedelige bud,
og for bestræbelserne i
den retning indførte han benævnelsen «altruisme». Der
maa skjelnes mellem de to, fra hinanden meget afvigende
stadier i G.s produktion. Begge retninger fandt
begeistrede tilhængere. Det er dog udelukkende i kraft
af sit «Gours», at han blev en af aarhundredets ledende
aander; fra det udstraaler impulser til alle sider. [Litt.:
H. Waentig, «A. G.» (Leipzig 1894); Franck Alengry,
«La sociologie chez A. G.» (Paris 1899); M. Defourny,
«La sociologie positiviste» (Louvain 1902); Wald. Dons,
«Om positivismen» i «Nyt norsk tidsskrift», I og II
(Kra. 1877—78); A. Nystrom, «Positivismen» (Stockholm
1879) giver med ubetinget tilslutning en fremstilling af
G.s samlede tankeverden indbefattet dens religion.]
Comte [kot], Pierre Gharles (1823—95), fr.
historiemaler. Har væsentlig malt episoder af fransk historie
omkring Henrik Hi’s tid: Jane Gray (1847), Henrik HI
og hertugen af Guise (1855, Luxembourgmuseet), Karl IX
før Bartholomæusnatten o. s. v.
Comtesse [kotæ’s] (fr.), grevinde, en greves hustru
eller datter. I Danmark især en greves ugifte datter.
Comunéros (sp.), de oprørere, som ledede af by-
Auguste Comte.
farandole ® f, slags dans.
faraud ® (m), laps(et).
farbar — (t) fahrbar - (o)
available; practicable; boatable;
navigable - (f) praticable; (for
vogne) carrossable; (tilsjøs)
navigable.
farbroder — ® Vatersbruder,
Oheim, Onkel m - © father’s
brother, paternal uncle - (f) onde
m (paternel).
Farbe ® f, farve, kulør; maling,
fårben (t) farve.
Farbar ® m, farver.
Farberei ® f, farveri,
farbig ® farvet, kulørt,
farce - ® Posse(nspiel) f (n)
- © farce — ® farce f. Se ogs.
fars(e). farceagtig, -mæssig
— ® possenartig — © farcical —
® burlesque.
farce © & ® f, (kjød)fars(e),
hakket spinat (syre); farce(spil); ®
ogs. grov komik; spøg; pl, løier,
spilopper.
farce @ farcir ® farsere,
fylde, spække; stoppe, proppe.
farceur ® m, vindbøitel,
gjøgler, spilopmager, galfrans; udhaler.
farcin ® m, springorm.
farcissure ® f, fyld, fars(e).
farcv © udslæt, skab hos heste,
fard (g m, sminke;
udsmykning, pragt.
fardeau ® m, byrde, last, bør;
vegt tryk, besvær(lighed).
fardel © (poet.) bundt, knytte,
pakke; byrde.
farder ©tynge, trykke; synke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
