Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Confucius ... - Ordbøgerne: F - farvand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411 Connellsville
Fasching-fashion Ord, som ikke findes und<
dyrkes der meget tobak (for 4V2 mill. doll.). Af fjeldene
udvindes lidt brunkul, granit, kalk etc. Der er temmelig
stor industri. I 1905 var der omtrent 3500 fabriker
med omtrent 182 000 arbeidere og en produktionsværdi
af over 370 mill. doll. I 1904 havde staten over 1600
km. jernbane og over 1000 km. sporveie og elektriske
baner. G. er en af de ældste kolonier i Amerika
(tilhører de saakaldte Ny-Englandsstater) og er derfor
jevnt og tæt befolket. Det er ogsaa en af de oprindelige
13 stater, som dannede de Forenede stater; alt da var
indbyggertallet over 200 000. Foruden flere colleges er
der et universitet, Yale universitet i New Haven, et af
de største og mest an seede i Amerika med (i 1906) 377
lærere og 3200 studenter. Hovedstaden er Hartford,
største by New Haven (omtr. 117 000 indb.). Til
kongressen sendes to senatorer og fem repræsentanter.
Connellsville [kå’ndlzvil], by i de Forenede stater,
Pennsylvanien, 70 km. s.ø. for Pittsburg, 7160 indb.
(1900). Lokomotivfabriker, kulgruber.
Connemåra [kånimård], landskab i det vestlige Irland,
grevskabet Galway, ved Atlanterhavet. Navnet (bugternes
land) har det faaet af de talrige, store bugter paa
vestkysten. G. er opfyldt af bjerge, af hvilke det høieste
er The twelve pins (730 m.); har mange sjøer og fosser.
C. er bekjendt for sine ponier.
Connersville [kå’ndzvil], by i de Forenede stater,
Indiana, 90 km. 0. for Indianopolis, 6836 indb. (1900).
Cigarfabriker, kornmøller etc.
Connétable [kånetå’bl], af lat. comes stahuli,
staldmester (jfr. Konstabel), hos Merovingerne og
Karo-lingerne navnet paa den mand, der havde opsyn med
kongens stald. Fra at være et slags tyendestilling blev
det efterhaanden et høit rigsembede (sml. Stallare og
Marskalk). Fra 13 aarh. er c. den første mand i riget
næst kongen og har overkommandoen over de kgl.
tropper. Værdigheden blev afskaffet af Richelieu.
Connubium (lat.), 1. egteskab; 2. ret (for folkeslag,
stammer, familier) til gjensidig at slutte retsgyldige
egteskaber.
Conolly [kå’nålij, John (1796—1866), læge ved en
stor sindssygeanstalt i England. Bekjendt som stifteren
af no-restraint-systemet (d. e. ingen mekanisk tvang
overfor de sindssyge), hvorved der blev indført en hel
ny retning i behandlingen af sindssyge, saa at i 1856
spændtrøien var saagodtsom ukjendt i 24 eng. anstalter
med omkr. 10 000 sindssyge.
Conques [kok], i depart. Aveyron, berømt
benediktinerkloster fra den tidlige middelalder, med St.
Foy’s undergjørende helgenskrin, hvortil der valfartedes.
Den skjønne, høist interessante romanske kirke har bl. a.
en mægtig relieffremstilling af den yderste dom. Den
gamle kirkeskat af middelalderske kunstgjenstande er
overmaade værdifuld og af stor arkæologisk interesse.
Conquistadores [kånkistado’res] (sp., erobrere) kaldes
de spanske krigere, ofte eventyrere, som i 16 aarh.
erobrede hele det sp. Amerika. (Jfr. Almagro, Gortez,
P i z a r r o.)
Conrad, Johannes (1839—), t. socialøkonom og
statistiker, har siden 1870 været professor i Halle a. S.
og siden 1872 medredaktør af det høit anseede
måa-nedsskrift «Jahrbiicher fur Nationalokonomie und Stati-
-Conradsen
412
T C, maa søges under K.
stik», hvis sedvanlige navn er «G.s Jahrb.»; desuden er
han medudgiver af den stort anlagte «Handworterbuch
der Staatswissenschaften» (Jena, 1890—94; 3 udg. under
forberedelse). Foruden talrige afhandlinger i disse
publikationer har han forfattet den sterkt benyttede haandbog
«Grundriss zum Studium der politischen Oekonomie» i
4 dele (6 bd.) og kortere udtog af samme under titelen
«Leitfaden», begge i forskjellige oplag.
Conrad, Joseph (1857 -), eng. forfatter, f. i Polen.
Hans forældre deltog i den polske opstand i 1862 og
straffedes, moderen med at sendes til Sibirien, faderen
med fængsel. Sønnen flj^gtede til England, blev sjømand
og flakkede som saadan jorden rundt. Sine reiser har
han senere skildret i en række arbeider, af hvilke kan
nævnes: «Almayer’s folly», «An outcast of the islands»,
«Tales of unrest», «Typhoon», «Nostromo». G. bor nu
i Kent.
Conrad, Michael Georg (1846—), t.
politiskpædagogisk forfatter, har levet vekselvis i Genf, Paris
og Miinchen, hvor han grundede tidsskriftet «Die
Gesel-schaft». Har i frisindet aand skrevet en række
afhandlinger som «Erziehung des Volkes zur Freiheit»,
«Flammen! Flir freie Geister», derhos causerier over litteratur
og kunst, dernæst noveller, romaner og dramaer. I
bogen «Majeståt» behandler han Ludvig Il’s forhold til
Richard Wagner.
Conrad von Hotzendorf, Franz (1852—), østerr.
militærforfatter, udmerkede sig under det bosniske
okkupationsfelttog, blev 1903 feltmarskalkløitnant, 1906
chef for generalstaben. Har skrevet en række taktiske
o. a. afhandlinger, hvoraf nævnes «Infanteristische Fragen
und die Erscheinungen des Burenkrieges», 1903; «Die
Gefechtsausbildung der Infanterie», 1906.
Conradi, Andreas Ghristian (1809—69), siden
1845 prof. i indre medicin i Kra. Har ved sin skarpe
iagttagelsesevne og høit begavede lærerpersonlighed samt
ved sin omfattende indgriben i datidens medicinske
diskussion øvet en stor indflydelse paa den norske
lægestand, uagtet han som videnskabelig forfatter var
forholdsvis lidet frugtbar. Indførte i 1830-aarene benyttelsen
af auskultation og perkussion i Norge.
Conradi, Hermann (1862—90), t. forfatter, sluttede
sig til den naturalistiske skole, skrev skizzer og romanen
«Phrasen» (1887), hvortil sluttede sig tidskarakteristiken
«Wilhelm II und die junge Generation». Hans roman
«Adam Mensch» paadrog ham en proces for krænkelse
af sedeligheden.
Conradi, Johan Gottfried (1820—96), n. musiker,
reiste flere aar omkring i Norge for at vække sansen for
musik og stiftede herunder flere musikalske foreninger,
grundlagde 1857 sammen med Halfdan Kjerulf de
offentlige abonnementskoncerter i Kra., var i 1850-aarene en
kort tid dirigent ved det nye teater der. Virkede senere
væsentlig som lærer og leder af forskjellige
sangforeninger. G. har skrevet musik til Ghr. Monsens drama
«Gudbrandsdølerne» med motiv fra skottertoget,
kirke-kantate, mandskvartetter («Det spredes mer og mer»),
«Oversigt over den norske musiks historie» (1878).
Conradsen, Harald (1817—1905), d. billedhugger
og medaljør. Hans vigtigste medaljer er «Thorvaldsens
minde», «Oehlenschlågers minde», «Collins medalje»,
Fasching ® m, fastelavn,
fascia (e) baand, list; planets
belte.
fasciation ® f, (bot.)
fladtrykt-hed.
fascicule ® m, fasciculus
© bundt; ® ogs. hefte, levering,
fascie (f) f, stribe,
fascinate ©, fasciner (f) (for)-
trylle, indtage, besnære; (?) ogs.
beklæde med faskiner.
fascinateur ® fortryllende,
fascination (§ & ® f,
fortryllelse, trylleri; ® ogs.
faskinebeklædning.
fascine © & (f) f, faskine,
risknippe.
fase — ® Phase f — © phase,
phasis - ® phase f.
Fase(l) (t) f, traad, trevl, fnug.
Fasel ® m a(v)l, opdræt.
F.-hengst m, stodhingst. F.stier
springtyr.
Faselei ® f, vrøvl. Faseler
m, vrøvlehoved, faselhaft,
fa-selig vrøvlevoren; flygtig
Fasel-hans m. -Hese f, vrøvlehoved.
faseln (t) trevles: faa unger;
frembringe frugt; vrøvle, tale over sig.
fasel-, fasen-, fasernackt
® splitter naken.
faséole (f) f, (snitte)bønne.
faserig ® trevlet, fasern op-
trevle(s).
fashion ©bygning, form; stil,
snit, facon; mode; maade, vis;
danne, forme; afpasse, sætte skik
paa. f.-book, -sheet
modejournal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
