Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constantia ... - Ordbøgerne: F - faste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Ord. som ikke fmdes un
kede 1830 for hertugen
af Orléans valg til konge.
Glimrende taler
(«Parlamentstaler» udg. 1828 i
2 bd.) og skarp politisk
tænker(«Den
konstitutionelle politik», 1816—20 i
4 bd.). Betydelige
religi-onshist. og -filosofiske
arbeider. Overs. Schillers
«Wallenstein». Hans
berømteste arbeide er dog
den lille roman« Adolphe»,
som skildrer hans forhold
til Madame de Staél.
Hans breve til hende,
Madame Récamier o. fl.
er udgivet, ligesaa en
dagbog («Journal intime et
lettres å sa familie et å
ses amis», 1895).
Consta’ntia (lat.), standhaftighed, fasthed, dyrkedes
af romerne som gudinde, fremstillet som en siddende
kvinde, der løfter høire haand op mod ansigtet.
Constantia, brit. Syd-Afrika, navn paa 3 godser ca.
4 km. s. f. Kapstaden, hvor de berømte røde og hvide
likøragtige G.-vine avles. Vinavlen her begyndte allerede
i 17 aarh.; men produktionen har aldrig været stor, nu
kun ca. 1 000 hl. aarlig; G.-vinen er derfor dyr.
Constantina, by i det s.v.-lige Spanien, prov. Sevilla,
60 km. n.n.ø. f. Sevilla, 9 975 indb. (1900), har bly- og
sølvminer og handel med vin, brændevin og eddike.
Constantine/VcosMZi’nJ, fr. Nordvest-Afrika. 1. Depart.
i det østl. Algerie, 85 518 km.^ med (1901) 1 875 722 indb.
(22 pr. km.’). — 2. Hovedstad i 1, det østl. Algeries
vigtigste by med (1901) 48 243 indb. Ligger 60 km. inde
i landet og har en storartet beliggenhed 590 m. o. h.
paa en af dybe kløfter omgiven klippe, som kun i s.v.
har naturlig forbindelse med omgivelserne, men særlig
i 0. og n.ø. falder steilt af mod Rumels dal. Over denne
førte en gammel romersk bro, som styrtede sammen
1857 og erstattedes med et moderne broverk. G. har
livlig handel og adskillig industri og er med jernbaner
forbundet med Philippeville i n. og det indre land helt
til Biskra i s. G., oldtidens Girta, som allerede dengang
ansaaes for næsten uindtagelig og derfor tidlig fik stor
betydning, blev efter at være ødelagt 311 e. Kr.
gjen-opført og sterkt befæstet af Konstantin den store, deraf
navnet. Trodsede i længere tid franskmændenes
gjentagne angreb; først 1837 lykkedes det dem at erobre byen.
Consta’nza el. Kystendsje, by i Rumænien,
landskabet Dobrudsja, ved det Sorte hav, 12 725 indb. (1899).
G. har en udmerket havn, der blev aabnet 1902; den er
8 m. dyb og har et areal af 80 ha. G. udfører korn,
faar og petroleum og indfører jern og kolonialvarer.
G. er det romerske Gonstantiana. I nærheden laa
Ovids forvisningssted Tomi. I 1857 stod her en kamp
mellem russere og tyrkere. Da byen var tyrkisk, hed
den Kystendsje, men siden den i 1878 blev rumænsk,
er det officielle navn G.
Constitucion, Sydamerika, by i den chilen, prov.
faste-fatal
Const^antia—Co’nsus 418
r C, maa søges under K.
Maule nær elven Maules munding, med 6 400 indb. (1905).
Ved jernbane forbundet med Talca. Handel med korn
og tømmer.
Consti^tuens, bindemiddel, anvendes f. eks. om de
stoffe, som maa tilsættes for at faa en passende
pille-masse. Jfr. Piller.
Constitutio er i romerretten navn paa keiserlige
forordninger. Saadanne er bl. a. samlet af keiserne
Theodosius H og af Justinian, jfr. Godex og Gorpus
juris civilis.
Constitutio criminålis Carolina er en i 1532
vedtaget straffeproces- og straffelov for det Tyske rige. Til
grund for den ligger dels gammel tysk strafferet, dels
romerretten. Dens straffe var meget strenge og grusomme.
Med forskjellige ændringer udgjorde den i 300 aar
grundlaget for den tyske strafferet. Den kaldes ogsaa «Die
peinliche Gerichtsordnung Kaiser Karls V» eller bare
«Garolina».
Constitutionel [kostihjsjånæl], Le (fr., «Den
forfatningstro»), var et blad grundlagt 1815 i Paris og som i
1820-aarene spillede en fremtrædende rolle som moderat
oppositionsorgan; det oplevede en ny glansperiode, da det
1844—49 havde Thiers som hovedredaktør. Under det
andet keiserdømme var bladet regjeringsorgan og blev
under republiken afbleget liberalt og betydningsløst.
Constitutionelle, Den, n. dagblad 1836—47,
grundlagt af boghandler Johan Dahl (s. d.), med G. A. F’ougstad,
U. A. Motzfeldt og A. M. Schweigaard som første redaktører,
som politisk og litterært organ, særlig for den
Welhaven-ske retning. Bladet fik stor betydning ved de navne, der
bar det, og ved sit ofte meget værdifulde indhold. Foruden
redaktørernes artikler fandt man her bl. a. æstetisk-kritiske
bidrag af P. J. Gollett, skjønlitterære af Welhaven og A.
Munch. Bladet er den vigtigste kilde for studiet af
«Dæmringsfeidens» skarpe brydninger og for de politiske
kampe mellem den 1833 fremtraadte demokratiske
opposition og det af «D. c.» forsvarede bureaukratiske
«intelligensparti». Redaktionen gik 1841 over til cand. jur.
Garl Motzfeldt, der kort efter afløstes af A. Munch, som
fra 1844 af ogsaa blev bladets forlægger, indtil det juli
1846 blev overtaget af den ivrige skandinav G. A. Krohg.
Fra 1 april 1847 blev det slaaet sammen med «Den
norske rigstidende» (s. d.).
ConstitUtionen, det første norske dampskib (bygget
i England), eiedes af staten. Ankom til Norge dec. 1826.
Gik om sommeren i ruten Kristiania-Bergen.
Constri’ctor, anatom, benævnelse for muskler, som
ved sin sammentrækning kan lukke eller forsnævre en
kanal, f. eks. svelget.
Consuålia, se Gon sus.
Consuégra (romernes Gonsaburum), by i Spanien,
prov. Toledo, ved Amarguillo, 7601 indb. (1900). Lidt
industri og handel; i nærheden jaspis- og marmorbrud.
Consu^lta (ital., sp., af lat. consulere, raadslaa),
raad-givende forsamling, statsraad.
Co’nsus, en oldital. høst- og frugtbarhedsgud, der ogsaa
dyrkedes hos romerne; G.s fest hed Gonsualia og
feiredes i Rom navnlig 15 dec. med veddeløb i Gircus
maximus; G.s alter i cirkus var nedgravet i jorden
og opgravedes kun til hver fest; senere stilledes G. ofte
sammen med Poseidon, som ogsaa feiredes med veddeløb.
faste ® m, pragt(udfoldelse),
pomp, prunk, bram, svulst; (pi)
aarbøger; historien, jour (m) f.
romersk retsdag.
fasten (e) fæste, fastgjøre,
(-)bin-de; fæste sig.
fasthed - ® Festigkeit f - ©
firmness; solidity; compactness,
consistency; fastness;
(standhafUg-hed) constancy; (karakter-) forti-
tude; stability ; fixity — (f) fermeté;
solidité; compacité, densité, dureté
(d’un corps); consistance (d’une
matiére); fixité constance,
persé-vérance, stabilité f.
fastidieux (f) kjed(somm)elig.
fastidious kræsen, fm paa
det.
fastueux®
pragtelskende,over-daadig, brammende.
14 - Illustreret norsk kon
fat: tage f. - (t) ans Werk
gehen - © set to work — ® se
mettre å la besogne. faa f. i,
paa — ® einer Sache habhaft
werden - © catch, get hold of;
pick up - ® saisir, attraper,
hvorledes er det f. med
ham? — ® wie steht’s um ihn,
wie geht’s ihm — © how is he —
(?) comment va-t-il (vont ses
af-faires).
fat® fed, før; fedt; ister; fede.
cut it f. overdrive.
fat (f) indbilsk; vigtig; m,
vigtigper, blære, laps.
fatal - (t) fatal - © fatal,
calamitous, unfortunate - (?) fatal,
funeste; (slem, kjedelig)
malheur-eux, fåeheux.
H. B. Constant de Rebecque.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
