Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - County court ... - Ordbøgerne: F - ferrant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461 County court—Courbet
Ord, som ikke fmdes under C, maa søges unde
462
ferrant—fersk
County court [kau’nti kådt] betegner i den
nu-gjældende engelske domstolsorganisation en civildomstol,
oprettet 1846, som beklædes af en enkelt dommer;
hans jurisdiktionskreds falder nu ikke mere sammen
med grevskabet men med en circuit (s. d.). Den
havde oprindelig kun domsmyndighed i mindre
gjælds-sager, men har efterhaanden faaet en mere udvidet
kompetence. Dens domme kan appelleres til the high
court of justice, og derfra kan sagen med denne rets
samtykke indbringes for court of appeal og overhuset.
Coup [ku] (fr.), hug, slag, stik, stød; raskt udført
foretagende (ofte i nedsættende mening). — C. d’ar c het
[- darsæ] (mus.), bueføring. — G. d’état [- deta],
statskup. — G. de main [- mæ] (eg. slag med
haan-den), overrumpling. — G. de théåtre [- dtedlr],
teaterkup, overraskende hændelse paa scenen for at frembringe
effekt. — G. d’æil [- dø’i], øiekast, blik; hurtigt
overskuende blik; standpunkt.
Coupé [kupt] (fr.), kaldes i fegtning med floret og
kaarde den udfaldsbevægelse, under hvilken man fører
sin klinge over modstanderens klingespids.
Couperin [knpræ], F r an (}ois (1668—1733), fr.
komponist, af en bekjendt musikerslegt, organist ved St.
Gervais i Paris og ved Ludvig XIV’s hofkapel, høit
anseet virtuos paa klavicymbal og lærer. Som
klaverkomponist var han fører for en hel tidsperiode og
forbillede for den senere slegt. Han komponerede smaa
kunstverker af tonemalerier og udgav en banebrydende
klaverskole.
Couperus [kupérds], Louis (1863—), nutidens
betydeligste holl. romanforfatter, tilbragte sin første
ungdom i Batavia, men vendte tilbage til Holland og udgav
20 aar gammel sin første digtsamling. Hans første
roman, «Eline Vere», der udkom 1889, skildrer det høiere
selskabsliv i Haag og gjorde megen lykke.
Betydeligere er dog «Noodlot», «Majesteit», «Metamorphoze» og
«De stille Kracht». Har ogsaa skrevet et par
novellesamlinger og eventyrdigtninge.
CoVLV [kur], Janus Andreas Bartholin la (1837—),
d. landskabsmaler, elev af P. G. Skovgaard; hans arbeider
med emner dels fra d. skog- og kystlandskaber, dels fra
Italien, røber en kjøligt fornem, behersket karakter,
forenet med fin naturfølelse.
Cour [kur], Poul la (1846—), d. fysiker, professor, var
en kort tid underbestyrer ved det danske meteorologiske
institut og er fra 1878 lærer i fj^sik og matematik ved
Askov folkehøiskole. Blandt G.s mange opfindelser skal
nævnes tonehjulet, et instrument, der muliggjør samtidig
afsendelse af flere forskjellige telegrammer ad samme
linje, spektrotelegrafen, et apparat til telegrafering ad
optisk vei over kortere afstande, samt en hel del
indretninger i forsøgsmøllen i Askov, hvor G. siden 1898
med understøttelse af offentlige midler har drevet
omfattende undersøgelser over vindkraftens anvendelse, den
hensigtsmæssigste form af vindmøller samt metoder til
vindkraftens omdannelse i andre energiformer, navnlig
elektricitet. Til at arbeide for udbredelsen af de
sidstnævnte opfindelser er dannet et «Dansk
vindelektricitetsselskab», som udgiver et «Tidsskrift for vindelektricitet»
og som (indtil jan. 1906) har udført 40 mindre
elektrici-tetsverker rundt om paa landet. G. har bl. a. skrevet
en fortræffelig «Historisk
matematik» og (sammen
med T. Appel) en
«Historisk fysik», som ogsaa er
oversat paa tysk.
Cour [kur] (fr.), hof,
hofpersonale;
høfligheds-bevidnelse ; domstol. C.
d’a p p e 1, Frankriges
overretter, hvortil
arrondisse-ments-tribunalernes dømme appelleres; landet er
delt i 26
overretsdistrik-ter. G. d’ass i ses
svarer nærmest til vore
lagmandsretter ; de dømmer
i sager angaaende større
forbrydelser (crimes) samt
visse presseforbrydélser
og politiske forbrydelser.
C. de cassation.
Frankriges hølesteret baade i civile og kriminelle sager.
Den afsiger ikke ny dom, men enten stadfæster den
paaankede afgjørelse eller ophæver den og henviser
sagen til behandling for en ny ret. Den bestaar af
tre kamre: chambre des requétes, chambre civile og
chambre criminelle. Haute c. de justice, senatet
konstitueret som rigsret, dømmer i politiske sager mod
republikens præsident og ministre samt i forbrydelser
mod statens sikkerhed. G. de comptes, statsrevision
og øverste domstol i finansforvaltningsspørsmaal. Den
afgiver hvert aar indberetning til parlamentet om
revisionen og desuden rapport til præsidenten om de reformer,
som den tinder paakrævet i statsforvaltningen.
Courant-dukat [ku-], dansk guldmynt fra 1757
kr. 6.77.
Coura.nte [kura’t] (fr.), corrente (ital.), en ældre i
dansesuiten optaget ital. dans med lige noteværdier og
af livlig bevægelse. Franske og tyske komponister gav den
en mere lidenskabelig karakter.
Courbet [kurbæ], Amédée Anatole Prosper
(1827—85), fr. sjøofficer. Fik 1883 overkommandoen
over den franske flaade ved Tongkings kyst, erobrede
forterne ved Hué elven og havde i nogle maaneder, til
febr. 1884, ogsaa overkommandoen over landhæren;
indtog Sontai-fæstningen. Aug. 1884 overbefaling over
den franske Stillehavstlaade, blokerede Formosa og forjog
en kinesisk undsætningsflaade. Døde ombord paa
panserskibet «Bayard» under Pescadores-øerne.
Courbet [kurbæ], Gustave (1819 — 77), fr. maler.
Regnes for den moderne realismes fader i malerkunsten
og ansaa sig ogsaa selv herfor. Med sin store
egen-kjærlighed og forfængelighed vilde han gjerne gaa for
en voldsom reformator og kaldte sig «tilhænger af enhver
revolution». Publikum, som ikke forstod at skjelne
mellem hans meninger og hans kunst, tog megen
forargelse af hans billeder. «Stenhuggerne» (1850,
Dresdener-galleriet) blev endog opfattet som et socialistisk
agitations-billede. Paa verdensudstillingen i 1855 blev han negtet
at udstille og holdt da en særudstilling med skiltet
«Le réalisme. G. Gourbet». G. er en ligefrem virkeligheds-
Poul la Cour
kjevle, skjendes, ferrailleur m,
jernskrabhandler; slagsbroder.
ferrant (f): maréchal (m) f.
beslag-, grovsmed.
ferrate (f) m, jernsurt salt.
ferrement ® m, fødselstang;
(pi) jernbjelker, -dele.
ferreous © jern-,
ferrer (f) beslaa; sko (hest);
sætte dop paa (stok); plombere
(uidvarer); ringe (svin), f. å glace
skarpsko. étre ferré (å glace)
(sur qc) være vel bevandret,
hjemme (i), voie (f) ferrée
jernbane.
ferret (e) fritte, slags ilder;
floretbaand, opstøve, -snuse = f.
out.
ferret (f) m, dup.
ferriage (g færgeløn.
ferriferous @ jernholdig,
ferronnerie (f) f,
jernhammer-verk, -handel; isenkram,
jernhandel. ferronnier m, grovsmed,
jernhandler, ferronniéfe f.
pan-desmykke.
ferrugineux (f), ferrugin(e)-
OUS (e) jern(holdig)-; @ ogs.
rustfarvet. ferruginosité f,
jernholdighed.
ferrugo (e) rust paa planter,
ferrule @ dopsko; holk;
(dampmaskine) bøssing(sring), klemring.
ferrure (f) f, (jern)beslag;
(he-ste)sko
ferry © færge(sted), sund; (vb)
færge.
Perse (g f, hæl. Fersengeld
n: F. geben smøre haser.
fersk - ® frisch; (vand) siiss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
