Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decuria ... - Ordbøgerne: F - forlovelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Decuria Defilé
698
Decuria (lat.), eg. afdeling paa 10, undertiden paa
flere; decurio(dekurion) kaldte romerne den, der stod
i spidsen for en d., særlig en rytterofficer; decurio
betegner tillige byraadsmedlem i et romersk municipium
eller en romersk koloni; stillingen som dekiirion blev
i den senere keisertid byrdefuld, da dekurionerne skulde
garantere keiserne byernes skat.
De dato, se D. d.
Dede-Agatsch, by i Rumelien, vilajetet Adrianopel,
20 km. v. f. Maritsas munding, omtr. 4 000 indb. Vigtig
udførselshavn for Maritsadalens produkter.
Dedecker, Pierre Jean Francois, se Decker.
Dedemsvaart/-/ar(7, kanal i Holland, prov. Overijssel,
41 km. lang, forener byerne Hasselt ved Zwarte Water
med Gramsbergen ved Vecht. Kanalen paabegyndtes
1809 og var færdig 1852. — Byen D. har skibsverft og
omtr. 3 000 indb.
Dedham [de’d^m], by i Nordamerika, staten
Massachusetts, 16 km. s.v. f. Boston, ved Charlesriver. 7457 indb.
Dedicere (lat.), at indvie, hellige, hos romerne særlig
templer til guderne; nu alm. tilegne (om et skrift eller
kunstverk); dedikation, tilegnelse (af et skrift e. 1.).
Dedichen, Georg M ar i a (1870—), n. kemiker,
amanuensis ved universitetets kemiske laboratorium siden
1895. Elev af Fresenius og Curtiiis. Har særlig
beskjæf-tiget sig med den organiske kemi og i dette fag skrevet
flere afhandlinger, hvoraf en i 1904 belønnedes med
kronprinsens guldmedalje.
Dedichen, Henrik Arnold Thaulow (1863—),
n. læge, har ved Grorud (Trosterud i Østre Aker) oprettet et
privat sindssygeasyl; redigerer det ligeledes af ham
oprettede «Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri».
Har ogsaa ellers, væsentlig paa sindssygevæsenets
om-raade, udøvet en mangeartet litterær virksomhed, tildels
af journalistisk art. Hans bog «Sundt og sygt sjæleliv»
(1898) er meget læst.
Dedikation, se Dedicere.
Dedi’novo (Dednovo), landsby i Rusland,
guverne-mentet Rjåsan, ligger ved Oka, omgivet af prægtige
græsgange. Her var det, at Peter den store selv byggede en
baad, «den russiske flaades stamfader». Den opbevares
nu i St. Petersburg.
Deduktion. 1. (Log). En slutning fra almene
sætninger til de særlige tilfækie, som falder ind under
dem. D. støtter sig derfor til foradgaaende induktion,
hvorved man har naaet til de almene domme. Er disse
uvisse (hypoteser), kan d. bruges til at prøve, om de
holder stik, naar de anvendes paa nye enkelttilfælde.
Den bekræftelse, de da kan faa, kaldes verifikation. —
2. (Jur.). D. betegner i civilprocessen saggivelsen, d.v. s.
at fremstille sagen og nedlægge paastand.
Dee [dl], navn paa flere elve i Storbritannien. De
vigtigste er: 1. D. i Nordwales, grevsk. Merioneth, flyder
gjennem grevsk. Denbigh, Ghester og Flint og falder ud
i det Irske hav, 129 km. lang. 2. D. i Skotland,
kommer fra Cairngormbjergene og falder ved Aberdeen ud i
Nordsjøen, 140 km. lang.
Deelen (Delen), Dirck van (1605—71), holl. maler.
Elev af F’rans Hals. Arkitekturmalerier: herskabelige
sale med festende herrer og damer, korrekt, men tørt
malet. Repræsenteret i Stockh. og Kbh.
forlovelse—forlægge
Deés el. Dés, by i Ungarn, komitatet Szolnok-Doboka,
ved Szamos; 9 888 indb. (1901). Væverier og vinavl.
I nærheden ligger et udmerket saltbergverk, Dé s-a kna.
De fa^cto Jat.), faktisk, virkelig, modsat de jure (s.d.).
Defe^ctivum (gram.), ord, som mangler en eller flere
af sin ordklasses sedvanlige bøiningsformer.
Defe’kt (lat., af deficere), at mangle, feile noget. D
e-fektiv (adjektiv), mangelfuld, ufuldstændig.
Defektiv-kirker kalder den romerske kirke alle de kirker, som
er faldt fra pavedømmet.
Defenders [dife’nddz] (eng., forsvarere), navn paa en
hemmelig irsk forening i 18 aarh., der arbeidede for
Irlands politiske og religiøse frihed imod det eng.
høi-kirkelige parti, orangemændene. D iverksatte den store
opstand 1797—98 og opløstes derefter, men levede stadig
videre under forskjellige navne med samme formaal;
danner saaledes baggrunden for O’Gonnels repeal-agitation.
Defension (lat.), forsvar, vern, forsvarslinje,
forsvars-anstalt, forsvarsskrift.
Defensionsskib, i ældre tid om et handelsskib, som
blev forsynet med kanoner og især brugtes til forsvar
af en havn.
De’fensiv og offensiv er almindelig benyttede fr.
udtryk for de to sedvanlige kampformer: forsvar og
angreb. I almindelighed vil den, der er underlegen i
antal eller med hensyn til troppernes kvalitet, vælge at
holde sig paa d. Ved hensigtsmæssigt valg af
forsvarsstilling, ved anordning af befæstninger og udnyttelse af
de tekniske hjælpemidler, som nutildags staar til en
armées disposition, kan man nemlig i d. i væsentlig
grad sørge for at drage størst mulig nytte af de moderne
ildvaabens forfærdelige ødelæggelsesevne og derved til en
vis grad udjevne uligheden. Den, som tilsigler en
af-gjørelse, vil aldrig holde sig til den rene d., men søge
at ordne sit forsvar saaledes, at han, naar angrebets
kraft er brudt, med sin hovedreserve kan gaa frem til
offensivstød; thi alene gjennem offensiven kan
af-gjørende resultater naaes. Ved siden af en saadan
taktisk d., der gjælder anordningerne for den enkelte
kamp, tales der ogsaa om strategisk d. I sin
almindelighed har man da valgt at opgive større eller
mindre dele af et krigsteater, f. eks. for at trække sig
tilbage paa ventede forsterkninger. Men heraf følger
ikke, at man ogsaa under et slag holder sig til d. Under
de talrige kampe, Napoleon leverede paa sin retræt fra
Moskva, var han saaledes altid den angribende..
Defe’nsor, defensorat, se Forsvarer.
Defe’nsor fi’dei (lat.), «troens forsvarer», ærestitel,
som af pave Leo X tildeltes Henrik VIII af England for
hans skrift mod Luther. Føres endnu af de eng. konger.
DefFand, Marie, se Du Deffand.
Defiance [ddfai’dns], by i de Forenede stater, Ohio,
80 km. s.v. for Toledo; 7579 indb. (1900). Fabrikation
af jordbrugsredskaber.
Deficit (lat., det mangler; subst., det manglende), det
som mangler, foråt indtægterne dækker udgifterne i
statshusholdningen; i forretningen det manglende i
kassebeholdningen eller det beløb, hvormed passiverne
overstiger aktiverne (underbalance).
Defilé. En vei siges at gaa i d., naar terrænet paa
siderne af veien hindrer eller væsentlig vanskeliggjør
sprechen — © betroth, aftlance,
engage(to) — (F) fiaacer. forlovet
(sb) - ® Braut f; Bråutigam m
— (e) affianced, fiancefe), promised
bride, his (her) intended — ®
fiancé^e) m (f).
forlovelse - ® Verlobung f,
-lobnis n - © betrothment,
engagement - (f) fiancailles f pl.
forlover - (t) Zeuge m - ©
sponsor — (f) témoin m.
forlyde - (t) verlauten - ©
(det f.r) it is reported, understood;
(lade sig f. med) hint, intimate,
give to understand - (f) (det f.r)
on dit, le bruit court: (lade sig f.
med) donner å entendre.
forlydende - ® Vernehmen n
- © report - (?) on-dit m.
forlyste - (t) ergotzen,
be-lusti’en - © delectate, delight,
gladden; (- sig) amuse one’s seif,
delight in - (f) divertir (å),
ré-jouir (de); amuser (å).
forlystelse - ® Vergniigen n,
Belustigung f - © delight,
amuse-ment, recreation — ©
divertissement m, réjouissance f;
amuse-ment, plaisir m. forlystelses-
sted — (t) Vergniigungsort m —
© (place of public) resort - (?)
lieu (m) de plaisir.
forlystelsessyg - (t) vergniigungssuchtig - ©
pleasure-seeking; (sb)
pleasure-hunter - (?) qui aime les plaisirs,
avide de plaisirs.
forlægge - ® verlegen - ©
(flytte) transfer, remove; mislay;
(et skrift) publish - (?) (flvtte)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
