Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delaplanche ... - Ordbøgerne: F - fornemmelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
fornyelse—fornøielig
fille du Cid» (1839). Desuden en del komedier, hvoraf
kun «L’école des vieillards» (1823) modtoges med bifald.
Den engang feirede digter døde med de leiligheder, som
skabte ham. Hans patriotiske oder føltes allerede
hen-imod restaurationstidens slutning som kolde, blege
efterligninger af Tyrtaios. Glemt er nu ogsaa hans engang
yndede tragedier, hvor teatereffekt og udenpaasmurt
lokalfarve ikke formaar at dække følelsens og tankens
platte armodsdom, og som kun som overgangsled fra
den umulige sen-klassicisme til Hugos romantiske drama
kan siges at have en relativ historisk interesse. [Litt.:
«Oeuvres compl.» (1845); biografi af Vuacheux (1893).]
Delaware [de’ldwæd]. 1. En af Amerikas Forenede
stater, optager den n.ø. del af halvøen mellem
Chesapeake-bugten i V. og D.-bugten i ø. og omgives af Maryland,
Pennsylvania og New Jersey; Unionens næst mindste
stat (efter Rhode Island), 5310 km.^ med 184 735 indb.
(1900), 35 pr. km.^ Den største del af staten er ganske
lav og flad, og jorden er i det hele meget frugtbar. Af
landet er 85 pet. opdyrket; mest dyrkes der af mais og
hvede, men der avles ogsaa meget frugt (særlig kirsebær)
og tomater. Der er ikke liden industri, især
lædervarefabriker, dernæst jernbanevognfabriker, støberier,
maskinfabriker etc. Befolkningen vokser som i de fleste østlige
stater noksaa langsomt; omtr. 14 000 er født i udlandet
(deraf bare 49 i Norge). Negerne udgjør en betydelig
del af befolkningen, 30 700 eller 16.6 pet., derimod er
der ingen indianere. Hovedstaden heder Dover, men
den største by er Wilmington, som har 82 580 indb. (1904).
Til kongressen sendes to senatorer og en repræsentant.
D. er en af de opr. 13 stater, som dannede Unionen;
først af alle staterne antog den i 1787 unionsforfatningen.
D. blev koloniseret i 1638 af svensker (Ny-Sverige), men
blev i 1655 erobret af hollænderne, i 1664 af
engelskmændene. — 2. By i de Forenede stater, Ohio, 40 km. n. f.
Columbus, 7940 indb. (1900). — 3. Elv i de Forenede stater,
udspringer ved foden af Catskillsfjeldene i staten New
York, gjennembryder nogle af Alleghanysystemets østlige
kjeder og falder efter et næsten 600 km. langt løb i
D.-bugten. Seilbar for større skibe til Trenton.
Delawares [de’ldwædzj (leni-lenåpe), forbund af
algonkinstammer, der ved europæernes ankomst til
Nordamerika var bosat i Delawaredalen fra kysten til det
østlige Pennsylvanien. Fortrængt af de indflyttende
kolonister forlod de sit stammeland og vandrede i den
første halvdel af det 18 aarh. mod vest, først til Ohio
og Indiana, siden til Kansas og Texas. De fleste samledes
i den sidste halvdel af det 19 aarh. i Indianerterritoriet
og Oklahoma, mindre grupper bor spredt i Kansas,
Wisconsin og Ontario; deres nuværende antal nær 2000.
Delbriick, Berthold (1842—), t. sprogforsker, siden
1869 professor i sanskrit og sammenlignende
sprogvidenskab i Jena. Har gjort sig særlig fortjent som
grundlægger af den sammenlignende indoeuropæiske syntaks
(«Syntakt. Forschungen» I—V, 1871—88, «Vergleichende
Syntax der indogerm. Sprachen» I—III, 1893—1900).
Delbriick, Hans (1848—), t. historiker, 1885
ekstraordinær, 1896 ordinær professor i Berlin. 1882—85
medlem af preussisk abgeordnetenhaus, 1884—90
medlem af rigsdagen, hvor han tilhørte de frikonservative.
Blandt hans skrifter kan anføres: «Leben des Feldmar-
Delaware—Del credere
720
schalls Grafen Neithardt von Gneisenau» (Berlin 1880);
«Die Perserkriege und die Burgunderkriege» (sst. 1887);
«Friedrich, Napoleon, Moltke, altere und neuere Strategie»
(sst. 1892). 1883 indtraadte D. i redaktionen for
«Preus-sische Jahrbiicher», som han fra 1889 udgiver alene.
Delbriiek, Martin Friedrich Rudolf von (1817
—1903), t. finansmand, blev 1849 foredragende raad og
1859 direktør i det prens, handelsministerium;
arbeidede for det tyske toldforbund og gjennemførte vigtige
handelstraktater, blev 1868 preus. statsminister og var
Bismarcks raadgiver i alle finansielle spørsmaal. 1870
ledede han underhandlingerne med de sydtyske
regjeringer, der førte til det Tyske riges oprettelse. 1 de
følgende aar gjennemførte D. en frihandelsvenlig
toldtarif, og da Bismarck 1876 slog ind paa protektionismen,
nedlagde D. sit embede. Som medlem af den tyske
rigsdag 1878—81 bekjæmpede han ivrig den nye toldlov.
Delcassé, Théophile (1852—), fr. politiker. Skabte
sig i 1880-aarene et navn som udenrigspolitisk
medarbeider ved det moderat republikanske blad «République
fran^aise» og ved «Le journal». 1889 deputeret. 1894
koloniminister i Dupuys
ministerium. Fra 1898—
juni 1905 udenrigsminister
i Brissons (1898), Dupuys
(1898), Waldeck-Rousseaus
(1899-1902), Combes (1902
—05) og Rouviers
ministerier og vandt i denne
usedvanlig lange
ministertid stor anseelse,
saa-ledes 1898 ved ordningen
af den ved
Marchand-ekspeditionen fremkaldte
F’aschodaaffære (s. d.), ved
sine af stormagterne
billigede forslag til ordning
af det kinesiske spørsmaal
efter bokseroprøret (s. d.)
og endelig ved sine
heldige bestræbelser for at
hidføre en venskabelig
forstaaelse mellem
Frankrige og England 1904 og mellem Frankrige og Italien.
Herved neutraliseredes triplealliancens overlegenhed over
Frankrige-Rusland, men de radikale partiers frygt for,
at D. ved tilslutning til England skulde tænke paa at
føre Frankrige ind i en formentlig af England ønsket
krig med Tyskland tvan^ i juni 1905 D. til at gaa ud
af ministeriet. I den følgende tid deltog han lidet i
den offentlige debat, men i jan. 1908 kastede han sig
ivrig ind i deputeretkamrets drøftelse af Frankriges
forhold til Marokko, dog foreløbig uden afgjørende resultat
for sin egen politiske fremtid.
Del credere (ital.), «paa tro og love», handelsudtryk,
som betegner, at der foreligger en overtagelse af borgen
(garanti) i et forretningsforhold. At staa d. c. siges om
en kommissionær, naar han ligeoverfor sælgeren
inde-staar for kjøbesummens rigtige erlæggelse. For at
overtage dette ansvar oppebærer mellemmanden som regel
visse procenter af kjøbesummen. D. c.-konto hører
(Fot. af Ogerau, Paris.)
Théophile Delcassé.
renew, renovate, (veksel) prolong
— (f) renouveler; recommencer,
reprendre; réveiller, faire renaitre
(revivre); renouer (amitié avec q);
nourrir (un billet de loterie).
fornyelse — ® Erneuerung f
— (e) renewal, renovation — (f)
renouvellement; recommencement
m, reprise; renaissance f.
fornærme — ® beleidigen —
@ offend, insult, afTront - (g
of-fenser, blesser; affronter, insulter,
outrager; (i ord) injurier.
fornærmelig - (t) beleidigend
- (e) insulting, offensive - ®
of-fensant, blessant; insultant,
out-rageux; injurieux.
fornærmelse — ® Beleidigung
f — (e) insult, atrront - ® offense
f; affront m, insulte f. outragem;
injure f.
fornærmet: være f. paa —
(t) eim. bose sein, eim. ztirnen —
@ be ofFended with, (over) take
offence at — (f) étre fåché contre,
aprés.
fornøden(hed) se
nødvendig-(hed), livsfornødenheder. have
fornøden se trænge.
fornøie — ® erfreuen;
amii-sieren, ergotzen : (-t) vergniigt, froh,
zufrieden - (e) content, please;
delight, gratify; (-t) ogs. pleased,
happy (at), glad (of); content(ed) —
(f) satisfaire, contenter; (more)
amuser, divertir; (glæde) réjouir;
faire plaisir å; (-t) content,
satis-fait, joyeux.
fornøielig - (t) vergniiglich.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
