Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demetrios ... - Ordbøgerne: F - forsaavidt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
Demetrios—Demokrati
734
kjæmpede uafbrudt mod nabofolk. — 3. D. III (d. 181
f. Kr.), prins, søn af Filip V af Makedonien, gidsel og
gesandt i Rom, mistænkeliggjort af sin broder Perseus
og forgivet af sin fader.
Demetrios, syriske konger. 1. D. I Soter (d. 151
f. Kr.), søn af Seleukos IV; ved dennes død levede D.
i Rom som gidsel, men undveg derfra 163 f. Kr., og 161
blev han herre over Syrien. Kjæmpede uden resultat
mod jøderne. Senere beseiret af en oprører og dræbt.
— 2. D. II Ni kat or (d. 126 f. Kr.), søn af D. I,
gjen-vandt Syrien 146 efter at have levet i landflygtighed;
efter en paa vekslende tilskikkelser rig regjering blev
han slaaet ved Damaskus af en rival og dræbt kort efter.
Demetrios Faléreus (d. e. fra Faleron) (omkr. 345
—omkr. 280 f. Kr.), græ. filosof, discipel af Theofrast,
sattes af Kassandros til at styre Athen fra 318—307,
hvilket han gjorde glimrende; 307 gik han til Ægypten,
hvor han medvirkede ved indretningen af Alexandrias
bibliotek; intet skrift af ham bevaret.
Demétrms, rus. storfyrster, se Dimitrij.
Demetsåna, se Dimitsana.
liemetz [ddmæ’s], Frédéric Aug us te (1796—1873),
fr. kriminalreformator; besøgte 1837 de Forenede stater
for at studere strafanstalterne der og fik herunder
stadfæstet sine erfaringer som dommer for, at det herskende
straffesystem med isoleret indespærring hverken forbedrer
forbryderen eller betrygger mod tilbagefald. Straffangen
skulde ikke ruge over sin skjæbne og fortætte sit
sam-fundshad inden cellens vægge, men vænnes til arbeide i
det frie, dog fjernet fra storbyernes fristelser. For at
prøve sit system anlagde han 1839 sammen med en ven
paa dennes gods Mettray (ved Tours) en jordbrugskoloni
og forbedringsanstalt for unge, løsladte forbrydere. Den
blev berømt (se Mettray).
Demidov. 1. Nikita D. (f. omkr. 1665) var opr.
smed, men vandt Peter den stores yndest og opnaaede
at faa ledelsen af Sibiriens første jernverk, som 1702
blev hans eiendom og kilden til slegtens rigdomme. D.
ophøiedes i adelstanden. — 2. Paul N i k o 1 a j e v i t s j
D. (1798—1840) var 1831—34 guvernør i Kursk, men er
især bekjendt for sin velgjørenhed overfor Moskvas
fattige og forviste i Sibirien. — 3. A nat olj
Nikola-jevitsj D. (1812—70), broder af foreg. Foretog store
videnskabelige reiser i Syd-Rusland, som han beskrev i
et verk. Han var gift med en datter af Jerome
Bonaparte (skilt 1845). Da han under Krimkrigen skjænkede
Rusland en million, udnævntes han til statsraad. I lang
tid var han gesandt i Florens, hvor han ophøiedes til
«fyrste af San Donato». Ligesom broderen udfoldede
han en storstilet virksomhed som mæcen og skjænkede
store summer til velgjørenhed.
Demijohn [démidzån], se Damejeanne.
Demimonde [ddmimo’d] (fr), eg. «halvverden», udtryk
indført af Dumas den yngre som betegnelse for de
halv-dannede, halvfme, umoralske og løse eksistenser, som i
det ydre søger at efterabe det gode selskab, folk, navnlig
kvinder, af tvilsomt rygte.
Deminutio ca’pitis, se Gapitis deminutio.
DemTr-Basch, «jernhovedet» (tyrkisk demir, jern,
hasch, hoved), en betegnelse, tyrkerne anvendte paa Karl
XII efter hans optræden under kalabalikken i Bender.
forsaavidt—forsatsblad
Demir Hessax («Jernborgen»), by i Tyrkiet, vilajetet
Saloniki, ligger ved jernbanen Dede—Agatsch—Saloniki;
8—13 000 indb. Den har et slot, flere moskéer og gamle
klippegrave.
Demir-Kapu, se Jernporten.
Demission, hjemsendelse eller opløsning af militær
afdeling efter endt tjeneste, saavel for kortere som
længere tid. Benyttes ogsaa om enkelte personer.
Demiu^rg (græ.). 1. Haandverker, indbefattende efter
græsk forestilling ogsaa læger og kunstnere. — 2.
Embedsmand i flere peloponnesiske og thessaliske byer. — 3.
Hos Platon (i skriftet «Timaios») Gud som den, der har
skabt verden og dannet verdenssjælen.
Demi-vierge [ddmivjcéiz] (eg. halv-jomfru), en
sansernes nysgjerrighed og som følge deraf ved sin usunde
«verdenserfaring» halvt fordærvet ung pige. Navnet er
skabt af romanforfatteren Marcel Prévost («Les
demi-vierges»).
Demmin, August (1823—98), t. kunsthistoriker; har
væsentlig skrevet om keramik og vaaben.
Demmin, by i Preussen, prov. Pommern, ved elven
Peene; 12 541 indb. (1905). D. har tre forstæder, et
gymnasium og en vinterlandbrugsskole, jernstøberier,
maskinfabriker, livlig handel med træ, landbrugsprodukter
og uld. Omtales første gang 1070.
Demnat, Nord vest-Afrika, Marokko, befæstet by i
distriktet Demnata, ca. 70 km. ø.n.ø. f. Merrakesch, ved
foden af Høie Atlas, 950 m. o. h. Vigtig markedsplads.
Demobilisering, en armés tilbagevenden fra
krigstil fredsorganisation efter en krig.
Demodex, acarws, se Midder.
Demografi el. befolkningslæren (ogs. demologi,
populationistik) behandler den paa statistiske iagttagelser
byggede kundskab om befolkningens sammensætning og
lovene for dens udvikling. Se Befolkning.
Demogeot [ddmåzå’J, Jacques Clande (1808—94),
fr. litterat, f. og d. i Paris, hvor han foredrog litteratur
ved Sorbonnen. Meget udbredt blev hans tiltalende,
men overfladiske og forældede «Histoire de la littérature
fran^aise etc.» (1851). Foruden mange lærebøger skrev
han ogsaa «Tableau de la littérat. fr. au XVII siede»
(1859) og en mere værdifuld «Histoire des littérat.
étran-géres considérées dans leurs rapports avec le
développe-ment de la_littérat. fr.» (1880—83).
Demokrater, se Forenede stater.
Demokrati (af græ. demos, folk, og kratein, herske),
folkets herredømme, de «brede lags» overvegt i staten,
folkeligt selvstyre, flertalsstyre. D.s historie er
magtkampenes historie i de forskjellige samfund, fra de ældste
virkelig politiske bevægelser opstod og indtil nu.
Udviklingen faar sit præg af, at magtens tyngdepunkt, den
afgjørende indflydelse paa statens styre og stel stadig
forskyves, saaledes at den gaar over fra faa til stadig flere
af samfundets medlemmer, men rigtignok med sterke
tilbagefald og svingninger iblandt. Læren om folkets,
d.v. s. borgernes delagtighed i magten, har sin oprindelse
i det gamle Grækenland. Antikens grækere forstod
ved d. en statsform, som var bygget paa principet om,
at alle frie medborgere havde lige ret til at deltage i
folkeforsamlingens afgjørelser, idet denne selv bestemte
over statens anliggender (umiddelbart d.); denne forfat-
forsaavidt — ® insofem — @
(konj) in so far as; (adv) thus far
— (f) jusque-lå, jusqu’å ce point;
(som) en tant (autant) que; en ce
sens que; si (toutefois).
forsage - ® (der Welt)
ent-sagen; (dem Teufel) absagen - (e)
forsake, abandon - (f) renoncer å
(qc).
forsagelse - ® Entsagung,
Selbstverleugnung f - @
resignation; renunciation - ®
renonce-ment m (å); abnégation (f) de
soi-méme.
forsagt — ® versagt, mutlos
— @ despondent, disheartened,
dispirited — (f) découragé, abattu;
timide, pusillanime.
forsagt: paa f. se akkord,
forsagthed — (t) Versagtheitf
- © despondency - (t)
décourage-ment m: pusillanimité, timidité.
forsake (e) forlade, svigte,
forsaker svigter; frafalden.
forsamle — ® versammeln —
(e) assemble, congregate, gather
together; (-s) meet, assemble - (f)
(r)assembler, réunir; convoquer.
forsamling — ® Versammlung
f — © assembly; assemblage.
meeting, convention, gathering —
©assemblée; réunion f; (tilhørere)
auditoire; (sammenstimling)
at-troupement m.
forsanger — ® Vårsanger m
- © leader (of the choir),
precen-tor - ® chanteur qui dirige un
chant; (i kirke) chantre m.
forsatsblad — ® weisses Blatt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
