- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
821-822

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dikrotisme ... - Ordbøgerne: F - fourchon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

821

Dikroti’sme—Dilling

822

Dikroti’sme, en abnormitet ved pulsen, som bestaar
deri, at der for hver hjertekontraktion føles to pulsslag.
Findes hyppigst ved febrile sygdomme, især tyfoid feber.

Diksmuide/’-møjc?e7 el. Dixmuiden (fr. Dixmude), by
i Belgien, prov. Vestflandern, ved den kanaliserede Yser,
32 km. s. f. Brugge; 3696 indb. (1902). D. driver handel
med kvæg, ost og især smør, der ansees som det bedste
fra Flandern.

Diktåmen, eg. det efter diktat nedskrevne; er i vor
historie kjendt som udtryk for den fra Bernadottetiden
personlige kongemagts skriftlige udtalelser i vigtige
statssager, særlig overfor regjering eller storting;
saa-danne udtalelser stemmer mindre med gjennemført
parlamentarisk statsskik; udtrykket ukjendt i grundlov og lov.

Diktat (lat.), hvad der foredrages til nedskrivning og
nedskrives efter foredrag; diktere, foredrage til
nedskrivning.

Diktator, navn paa en kun under overordentlige
forhold valgt embedsmand i den romerske republik; i
virkeligheden var embedet (diktaturen) kun en for en kort
tid (høist 6 maaneder) foretagen gjenoplivelse af
kongemagten; formaalet med valg af en d. var i regelen at
samle regjeringen (og krigskommandoen) paa én haand
(modsat de to konsuler) under vanskelige forhold, særlig
farlige krige; alle andre embedsmænd undtagen
almuetribunerne maatte vige for d. D. valgtes første gang
498 f. Kr.; sidste egenthge d. havde man i den anden
puniske krig (Sulla og Cæsar tiltog sig eneherredømme
under navn af d.). — I moderne forhold bruger man
navnet d. om en mand, som sætter sig ud over landets
forfatning; hans optræden kaldes diktatorisk
(«egenmægtig»).

Dikte, oldtidens navn for bjerget Lasithi, østlig paa
Kreta. Det var indviet til Zeus, som efter sagnene var
født i en hule paa dette bjerg.

Diktere, se Diktat.

Diktion (lat.), skrivemaade, stil, udtryksmaade.

Dikty’nna, se Br i tom årtis.

Diktys fra Kreta. Af en vis Q. Septimius (4 aarh.
e. Kr.) har vi et latinsk skrift, som udgiver sig for at
være en oversættelse af et græsk skrift af D., der skulde
have været med paa toget mod Troja og skrevet en
«dagbog» derom. Septimius’ skrift var meget læst
og benyttet i middelalderen (sml. Dåres). Muligvis
foreligger her et falskneri, saa at Septimius ikke har havt
nogen græsk original.

Dilaceration, dannelse af saar med uregelmæssige,
sønderrevne rande, navnlig fremkaldt ved knusning.

Dilatation. 1. (Fys.). Udvidelse, særlig legemers
udvidelse ved opvarmning. Se Varme. — 2. (Med.).
Ud-vidning, dels om en sygelig d. af organer, f. eks. af hjertet
ved visse hjertesygdomme, hvor der optræder
vanskelighed for blodafløbet, eller af mavesækken eller tarmen ved
forsnævring, af blæren o. s.v., dels som betegnelse for de
operationer, ved hvilke man udvider forsnævrede kanaler
enten ved indførelse af dilaterende instrumenter eller
ved blodige indgreb, f. eks. ved forsnævring af urin-,
spiserøret o. s. v.

Dilation (lat.), udsættelse, henstand, frist.

Dilatométer, en glasbeholder med kalibreret rør, som
tjener til maaling af vædskers udvidelse ved opvarmning.

fourchon—fournir

Dild (anethum graveolens), en plante af de
skjerm-blomstredes familie, opr. vildtvoksende i Sydeuropa,
men ellers alm. dyrket som kjøkkenvekst. D. er en
liden enaarig urt, glat og blaagrøn med gulblomstrede
skjerme; disse sidste anvendes før frugtmodningen som
krydderi.

Dile’mma (græ.). 1. Den knibe kun at have valget
mellem to (lige) ubehagelige alternativer. — 2. Logisk
gjendrivelse af en paastand ved at vise, at den kun kan
være sand under den ene eller den anden af to
forudsætninger, som begge er umulige.

Diletta’nt (ital.), en der sysler med en kunst eller
videnskab for sin fornøielses skyld, ofte uden de fornødne
forudsætninger eller tilstrækkelig ford^^belse i opgaven.
Derfor bruges d. og de afledede ord dilettanteri,
dilettantisme ofte nedsættende om en overfladisk
given sig af med et eller andet.

Diligencefart/"-saTjse-y. <’Den norske ekspresse», ogsaa
kaldt «den norske sølvpost», mellem Kjøbenhavn og
Kongsberg, som for offentlige midler blev igangsat for
pakkepostens skyld, medtog mod bestemte takster passagerer
fra 1770—1813. Den var saaledes en art offentlig d.
og, saavidt bekjendt, den første norske (se nærmere
herom Hans Berrums «Posthistorie 1720—1814», s. 421
ff.). Fra 1877—97 bevilgede stortinget aarlig midler til
underholdelse i turisttiden ved ruternes stationsholdere
af offentlig d. Lillehammer—Støren (1877—79),
Lillehammer—Veblungsnes (Nes) (1877—97), Gjøvik—Odnes
(1878—95), Odnes—Lærdal (1878—96), Gudvangen—Voss
—Eide (1884—95). Alm. postsager medsendtes 1885—89.
Helt private d. har været i drift i flere sterkt befærdede
ruter; diligencen mellem Kristiania og Drammen i
1860-aarene er vel en af de mest kjendte.

Dilke [dilk], Sir Charles Wentworth (1843—),
eng. forfatter og politiker; blev 1868 medlem af
underhuset, var ivrig radikal og erklæret tilhænger af den
republikanske statsform. 1880 understatssekretær i
udenrigsministeriet i Gladstones kabinet, 1882—85
minister for lokalforvaltningen og havde betydelig andel i
den nye valgkredsordning 1884. I nogle aar traadte D.
ud af aktiv politik paa grund af en skandaløs
egteskabs-proces, men valgtes atter 1892 til underhuset og har
særlig havt stor indflydelse paa udenrigspolitiken. D.
har skrevet flere politiske skrifter: «Problems of greater
Britain» (2 bd. 1890), hvori omhandles tanken om en
føderativ sammenslutning af hele det Britiske rige, og
\The British empire» (1898).

Dillenburg, by i Preussen, prov. Hessen-Nassau,
regjeringsdistriktet Wiesbaden, ved Dill, bielv til Lahn;
4458 indb. (1900). D. har en bergverksskole. I D. fmdes
et 40 m. høit taarn, Vilhelmstaarnet, til minde om
Vilhelm af Oranien, der fødtes her 1533.

Dilling, Lars (1848—87), n. forfatter. Udgav i
1870-aarene et par bind, væsentlig humoristiske, sange og
viser, for størstedelen skrevet for at foredrages i
Studentersamfundet, for hvis scene han ligeledes forfattede
smaa-stykker; for det store publikum blev han kjendt ved de
tre samlinger «Hverdagsmennesker» (1879—81), hvortil
sluttede sig de tre bind «Gjennem lorgnetten» (1882
—84). Det var let henkastede, smaapudsige skildringer
af livet i smaa forhold, og de gjorde saa meget mere

fourchon (f)m, gren (paa gaffel),
fourchu (f) kløftet, pied (m)
f. klov.

fourchure (f) f, deling,spaltning,
fourgat (f) m, hæler,
fourgon (f) m, ovnsgaffel,
ildrage ; ammunitions-, bagage-, gods-,
pakvogn.

fourgonner (f) kare, rage (om,
op i); rode (op i).

fourgue (^ m, hæler,
fourline ® m, f, tyv.
four-liner rapse.

fourmi (?) f, myre, maur.
fourmilier (f) m, (zool.)
myresluger.

fourmiliére (f) f, myretue;
mylder, vrimmel.

fourmilion (f)m, (zool.)
myre-løve.

fourmillante ® f, mylder,
trængsel.

fourmilier (£) myldre, vrimle;
krible.

fournage ® m, bagerløn.
fournaise ® f, (gloende) ovn;
hedt sted; falskmyntner.

fourneau (f) m, (fabriks)ovn;
(de cuisine) komfyr; (de charbon)

kulmile; (f. économique) damp-,
folkekjøkken; dosmer, fæ.

fournée (f) f, bagst; ovn fuld;
masseudnævnelse.

fournier ^ m, bager,
fournii (f) m, bageri; brygger-,
størhus; seng,

fourniment (f) m, læ(de)rtøi.
fournir (f) fuldbyrde, fuldende;
forsyne, udruste; sælge, levere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:21 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/2/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free