Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dividende ... - Ordbøgerne: F - Fremdling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
857
Divide’nde—Diæt
858
Divide’nde kaldes den del, som efter fordeling falder
paa enhver parthaver i et interessentskabsforhold;
benyttes især i konkurs om de alm. fordringshaveres
til-faldne anpart af boets nettoværdi og om aktionærers
aars-d. i aktieselskaber. D. beregnes regelmæssig
procentvis af kapitalen (se ogsaa Aktie).
Dividere, se Division.
Dividivi (bot.), de paa garvesyre rige beige af
cæsal-pinia coriaria, et træ fra det tropiske Amerika.
Divination (lat.), 1. evne til at forudane det fremtidige
(dertil hos romerne varselsvæsen, spaapresters lærdom
o. s. v.); 2. i det rom. retsvæsen en retslig afgjørelse af,
hvem af to eller flere anklagere, der melder sig, skal
vælges til at føre klagen.
Divinitét (lat.), guddom.
Divisi el. div. i et orkesterpartitur betyder, at
vedkommende strygeinstrumenter skal dele de anførte
stemmer mellem sig som enkeltstemmer.
Division (lat.), ligedeling. 1. (Regn.). D. er den fjerde
regningsart, det omvendte af multiplikation. Ved d.
fmdes det tal, kvotienten, som angiver, hvormange
gange et givet tal, divisor, indeholdes i et andet givet
tal, dividenden. D.s rigtighed prøves ved «divisor
gange kvotient lig dividend». At udføre en d. kaldes at
dividere, og tegnet herfor er : eller en brøkstreg. — 2.
(Mil.). Benævnelsen d. opkom i det 18 aarh. som betegnelse
for større troppeenheder, sammensat af forskjellige
vaaben-arter. I vor tid skilles mellem: a. infanteri-d. (el.armé-d.,
i Norge og Sverige kaldt arméfordeling), i regelen den
mindste troppeenhed, som organisationsmæssig er
sammensat af alle troppearter, saa den kan optræde fuldt
selvstændig i felt under kamp. Infanteristyrken er
gjerne 12 bataljoner eller mere og styrken ialt 12—16 000
mand; b. kavaleri-d. (opsættes ikke hos os) bestaar
af kavaleri (16—24 eskadroner) og ridende artilleri (2—3
batterier) samt undertiden mitraljøser og ingeniører; c.
artilleri-d. (hos os artilleribataljon) bestaaende af
2—3 batterier. — 3. (Maritimt). D. er den mindste
selvstændig manøvrerende enhed ved større flaadestyrkers
taktiske inddeling. Hver d. bestaar af flere (i alm. 4)
ensartede fartøier.
Divisor, se Division.
Divra, se Dibra.
DlVUS (lat.), guddommelig, hos romerne tilnavn for
mennesker, som var optaget blandt guderne, særlig for
keiserne, f. eks. D. Julius, betegnelse for Cæsar som gud.
Dix, John Adams (1798—1879), nordamer. officer
og politiker; deltog i krigen mod England 1812—15;
1833 statssekretær; 1845—49 medlem af senatet, 1861
finansminister i Buchanans kabinet; var demokratisk
sindet, men arbeidede dog energisk for unionens bestaaen.
1866—69 minister i Paris og 1873—75 guvernør i staten
New York. Hans søn Morgan D. udgav «Memoirs of
J. A. D.» (2 bd., 1883).
Di’xi (lat.), jeg har talt, ofte anvendt som angivelse
af, at en tale el. 1. er sluttet. D. et liberavi (salvavi)
animam meam, jeg har talt og befriet (frelst) min
sjæl, nu har jeg sagt min mening, saa jeg har intet
ansvar, hvis man ikke vil rette sig derefter.
Dixon [di’ksdn], William Hepworth (1821—79),
eng. forfatter; vakte tidlig opmerksomhed ved en artikel-
Fremdling—fremgang
serie «London prisons» i «The daily news» og redigerede
1853—69 tidsskriftet «Athenæum». D. har skrevet flere
biografier: «William Penn» (1851) og «The personal
history of Lord Bacon» (1860). Sine mange reiser beskrev
han i interessante reisebeskrivelser: «The Holy Land»
(1865), «New America» (1867), «Free Bussia» (2 bd., 1870).
Dixon [di’ksdii], by i Nordamerika, staten Illinois,
150 km. v. f. Chicago, ved Rock River; 7917 indb. (1900).
Kornmøller, sagverk, jernindustri.
Dizain [dizæ’J (fr., af dix, 10), betegnelse for et digt
paa 10 verslinjer.
Dizful, by i Persien, se Dis ful.
Diæresis (gram), opløsning af en diftong (s. d.) i to
stavelser (sml. den dobbelte udtale af Kain, Kristian);
(i antike vers) fast ordafslutning ved enden af en versfod,
sml. Cæsur.
Diæt er den ernæringsmaade, som egner sig for det
enkelte individ efter de forskjellige forhold, hvorunder
han lever, efter hans alder, konstitution, beskjæftigelse
o. s. v. I snævrere forstand er d. den kostmængde og
kostsammensætning, som gives under forskjellige sygelige
tilstande. For det sunde individ gjælder kun særlige
diætetiske forskrifter i barnealderen. Det spæde barn
maa kun nyde melk i passende blandinger (se
Barnepleie), senere gaaes, dog med indskrænkning af kjød i
de første barneaar, over til alm. kost. Ved denne
kommer det an paa, at der er et passende forhold mellem de
kvælstof holdige næringsmidler, f. eks. kjød, og de
kvælstoffri fedtstoffe og kulhydrater, omtrent som 1 : 5. Hvad
an-gaar mængden, pleier f. eks. kostregulativet for mænd af
den gjennemsnitlige legemsvegt at kræve ca. 120 gr.
egge-hvide, 56 gr. fedt og 500 gr. kulhydrater (se
Næringsmidler) pr. individ og dag under forudsætning af et
middels tungt legemligt arbeide. Der er dog strid om,
hvorvidt ikke den nævnte eggehvidemængde er større
end nødvendigt. I de senere aar er der reist en ret
kraftig bevægelse i retning af en forøgelse af kulhydrater
og planteeggehvidestoff’e, den saakaldte vegetarianske
d., der efter sine strengeste regler ganske forbyder
nydelsen af kjød, eg o. s. v., men hvis videnskabelige
begrundelse endnu ikke ligger klar. — Overfor syge falder
den alm. diætetiske behandling i tre hovedgrupper :
feber-d., den roborerende d. og afmagrings-d. Ved siden
heraf spiller den specielle diætetik en stor rolle ved
behandlingen af de enkelte organsygdomme, mave- og
tarmsygdomme, nyrelidelser o. s. v., og ved enkelte
konstitutionelle sygdomme som sukkersyge (s. d.). Ved
feber-d. er det navnlig mængden af eggehvidestoft’e,
som indskrænkes, og de gives kun i den lettest
fordøie-lige form, f. eks. som melk. Hovedmidlet er kulhydrater
i form af havresuppe, bygsuppe o. 1. I det hele er
kvantiteten formindsket ved de akute febrile sygdomme.
Derimod er d. kraftigere og rigeligere ved de kronisk
febrile tilstande, f. eks. tuberkulose. — Ved den
roborerende d. gjælder det at tilføre patienten saa meget
næringsstof som mulig. Den anvendes hos
rekonvalescenter, hos tuberkuløse, nervøse o. s. v., og da store
kvanta af eggehvide- og fedtstoffe paavirker
fordøielses-kanalen skadelig, er det navnlig kulhydratmængden,
som forøges. Denne d, støttes i regelen af styrkende
midler som jern, kinin o. a., medens alkohol ikke mere
again; (and so) forth, on — (f) de
plus, encore; toujours,
Fremdling ® m, fremmed,
fremdrage — ® hervorziehen,
an den Tag bringen - (e) draw
forth; bring to light - ® (re)tirer;
produire; révéler; publier.
fremelske - ® ziehen, fordern
— © grow, raise, rear; (fig.)
che-rish, foster, fornent - (g élever,
cultiver; encourager; protéger;
faire naitre.
fremfor - (t) vor - (e) before,
above, beyond, in preference to,
rather than - ©avant; plus que;
(f. alt) ogs. par-dessus tout.
fremfusende — ® iibereilt,
unbesonnen, unbedachtsam — @
headlong, precipitate, impetuous
(f) etourdi, inconsidéré, brusque.
fremfusenhed — ®
Unbeson-nenheit, Ubereilung f - ©
pre-cipitancy, impetuosity — (f)
étour-derie, brusquerie f.
fremfærd - ® Eifer m,
Ent-schlossenheit f - © efficiency,
energy — ® énergie, activité f. Se
ogs. adfærd.
fremføre - ® dar-,
(her)vor-bringen, anfiihren; ausriehten
© adduce, advance - ® offrir;
proférer; dire, rapporter, exposer;
alléguer (des raisons); faire (ses
excuses).
fremgaa — ® hervorgehen, sich
ergeben — © be evident, appear
— ® résulter, ressortir, s’ensuivre
(de).
fremgang ® l\)rtschritt,
-gang, Erfolgm; Forderung f - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
