Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duchesnois ... - Ordbøgerne: G - gaade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gab—gabelou
987
Duderstadt—Due
988
encyklopædisterne, men mange blev tilbage og ofrede
hende sin hyldest, lige til hun døde. Særlig interessant og
vanskeligt at bestemme er det varme forhold mellem den
gamle, siden 1752 blinde kvinde, og Horace Walpole,
hvorom en stor korrespondance bærer vidne.
Duderstadt, by i Preussen, regjeringsdistr. Hildesheim
(Hannover), 22 km. ø. for Gottingen; 5795 indb. (1905).
Cigarfabriker; tekstilindustri.
Dudevant [dydvå’], Amandine Lucie Aurore,
f. Dupin (1804—76), berømt som fr. roman forfatterinde
under navnet George Sand, f. og d. i Nohant i Berry.
Faderen var søn af Morits af Sachsens uegte datter. Hun
opdroges hos sin bedstemoder og lærte gjennem hende at
kjende den franske rokoko; men samtidig fordybede hun
sig i hjemstavnens idylliske natur og læste Rousseau.
1817—20 var hun i et kloster i Paris, fik her et vist hang
til mysticisme. Efter bedstemoderens død egtede hun
1822 den ubetydelige og brutale Casimir D., med hvem
hun fik en søn, Maurice, og en datter. Af forargelse
over mandens liv drog hun 1831 til Paris, knyttede en
forbindelse med J. Sandeau og udgav sine første romaner
«Indiana» og «Valentine» (1832), der med «Lélia» (1833)
og «Jacques» (1834) giver det sterkeste udtryk for hendes
romantiske frigjørelsestrang. Hertil slutter sig hendes
«Lettres d’un voyageur» (1837), der tildels behandler
hendes forbindelse med Musset 1833—35, med hvem hun
var i Venedig og der bedrog. Hun stod i de følgende
aar i forhold til flere mænd, som afvekslende prægede
hendes digtning, bl. a. Chopin. Hun indledede 1835 en
skilsmisseproces med sin mand; fra 1839 levede hun
rolig i Nohant. — Hun grebes, efter at have skrevet
«Mauprat» (1837) og «Spiridion» (1839), af
saint-simon-ismens humanitære idéer, som hun gav udtryk for 1
flere nu ret glemte romaner, hvoraf nævnes «Consuelo»
(1842—43). Derfra vender hun sig til hjemstavnen og
sender ud mesterverkerne i den idylliske genre: «La
mare au Diable» (1846), «La petite fadette» (1848),
«Francois le champi» (1850), «Les maitres sonneurs»
(1853). I sin sidste, fjerde, periode skriver hun en lang
række borgerlige, aristokratiske idyller, bl. a. «Jean de
la Roche» (1860) og «Le marquis de Villemer» (1861).
Oftest glemmes hendes mindre noveller, hvor hun maaske
er finest: «Cora», «Lavinis», «Le secrétaire intime»,
«Teverino», «La marquise», «Metella» o. fl. — G. S. er
den idealistiske romans største repræsentant i det 19
aarh.; hun sætter sig ud over baade den sociale og sjælelige
virkelighed. Det moderne Frankrige, som har
gjennem-gaaet realismen, har derfor skudt hende tilside for Balzac;
kvindernes frigjørelseskamp har desuden nu gaaet andre
veie end hendes. Da hun imidlertid er en af sprogets
største skribenter paa prosa, vil maaske hendes navn
finde en ny morgenrøde. [Litt.: Hendes egen «Histoire
de ma vie» (1854—55), «Correspondance» (1882—86),
romanen «Elle et lui» og «Correspondance de J. Sandeau
et A. de Musset» ved Decori (1904), om det omstridte
forhold til Musset. — Brandes, «Romantiske skole i Frankrige»
(2 udg.); Garo, «George Sand» (1887); Karénine, «George
Sand» (1899—1901); Le Roy, «George Sand et ses amis»
(1903).]
Dudgeon [dD’dz^n], en banke ø. f. Docking Bank paa
Englands østkyst. Da dybden veksler mellem 3 og 8 m.,
er den farlig for kystseiladsen; den er afmerket med et
fyrskib.
Dudik, Beda Franziskus (1815—90), måhrisk
historiker, blev benediktinermunk, virkede i Briinn som
lærer i historie og klassiske sprog, udnævntes 1859 til
måhrisk landshistoriograf, foretog studiereiser til Sverige,
Italien, Belgien og Rusland og blev medlem af akademiet
i Wien. Hovedverk: «Måhrens allgemeine Geschichte»
(Briinn 1860—88, 12 bd.).
Dudley [dv’dli], eng. adelsslegt, nedstammer fra John
Sutton, 1308 baron af D. 1. John D. (1502—53), jarl
af Warwick og 1551 hertug af Northumberland, stod
som en dygtig kriger i høi gunst hos Henrik VIII, blev
1542 storadmiral og 1544—46 guvernør i Boulogne. D.
blev medformynder for Edvard VI og efter kongens
morbror, hertugen af Somersets (s. d.) fald 1549 leder
af regjeringen; støttede Granmer imod katolikerne og
udstedte en ny «Prayerbook» i zwingliansk aand. D.
styrede høist egenmægtig og overtalte Edvard til at
udelukke sine halvsøstre Maria og Elisabeth fra tronen,
men istedet designere Lady Jane Grey (s. d.), gift 1553
med D.s søn Guilford. Ved Edvards død s. a. besteg
J. Grey tronen, men D. blev slaaet af Maria Tudors
tilhængere, sat i Tower og henrettet. — 2. Robert D.,
foreg.s søn, jarl af Leicester [s. d.).
Dudley [dv’dli], by i Mellem-England, grevsk.
Worcester, ved D.-kanalen. 48 733 indb. (1901). D. har store
jernstøberier, maskinverksteder, glasverker og rige
kul-gruber. I omegnen findes mineralkilder.
Dudweiler, by i Preussen, regjeringsdistriktet Trier
(Rhinprovinsen), 6 km. n. n.ø. t. Saarbriicken, 320 m. o. h.;
19 431 indb. (1905). D. har jernstøberier og kulgruber.
I nærheden ligger det brændende fjeld, et kullag, som
i henved 200 aar har været i brand.
Due, Christian (1805—93), n. sjøofficer, ledsagede
professor Hansteen paa dennes reise til Sibirien 1828—
30 og udførte dels sammen med professor Hansteen dels
selvstændig magnetiske, meteorologiske og astronomiske
observationer saavel i Sibirien som paa reisen frem og
tilbage. Udnævntes 1849 til indrulleringschef og overlods
i Trondhjems distrikt.
Due, Frederik Gottschalck Haxthausen
(1796—1873), n. statsminister og diplomat. Deltog i felttoget
1814 som artilleriløitnant, blev 1815 ansat som adjutant
hos prins Oscar, 1822—41 statssekretær og chef for den
norske statsraadsafdelings kancelli i Stockholm og øvede
i denne stilling megen indflydelse, idet han ved sin
færdighed i fransk blev den foredragende for Carl Johan,
hvis yndest han havde. 1839 generalløitnant,
1841—58-n. statsminister i Stockholm, hvor han førte et gjestfrit
hus. 1858—71 var han n.-sv. sendemand i Wien. D.
var et let hoved og en glat hofmand, men besad ikke
en statsmands dybere egenskaber. Hans
dagbogsoptegnelser tra Stockholm og Wien er gaaet tabt. ~ Hans
hustru Alette Wilhelmine, f. Sibbern (1812—87),
statsminister G. C. Sibberns søster, var en ved skjønhed^
fin selskabelig takt og høi musikalsk begavelse udmerket
kvinde og midtpunktet i det livlige selskabsliv, som hun
og hendes mand udfoldede særlig i det norske
ministerhotel i Stockholm. Af hendes musikalske kompositioner
er kun et faatal trvkt.
(f) å la file (indlenne). gaasehud
(med.) — ® Gånsehaut f — ©
goose-skin, -flesh — ® chair(f)de
poule. gaaseunge — (t) junge
Gans f, Gånschen n — (e) gosling
— (f) oison m.
gab - (t) Maul n, Schlund,
Rachen m; Spalte f; (paa vid g.)
sperrweit, angehvelt offen - @
mouth, throat (of an animal); (aab-
ning) gap, opening, chasm; (paa
vid g.) Wide open - (f) gueule;
(aabning) ouverture; (i mur) bréclie
f; (kløft, svelg) gouffre, ablme m;
(paa vid g.) grande ouverte.
gab (e) kjæft.
gabaret)f, trækskib,
(førings)-pram; bundgarn.
gabarier ® m, pramfører,
-losser.
gabari(t) (f) m, model,
skabelon.
gabble © skravl(e(r)^.
gabe — ® gåhnen, gaffen;
klaffen — @ gape; (af søvnighed)
yawn — ® båiller; étre
entr’ou-vert.
Gabe (t) f, gave; almisse;
begavelse; portion, dosis,
gabegie ® f, kneb, svig.
Gabe! (t) f, gaffel; greip,
gabelage (f) m, tørring(stid)..
gabeler tørre (salt).
gabelig ® gaffelformet,
trekløvet.
gabelle (f) f, saltskat.
gabeln ® tage paa gaffelen,
sich g. dele sig i to grene.
gabelou ® m, salt(skatte)betjentj
posekiger (toldbetjent).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
