Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumping ... - Ordbøgerne: G - galipoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Dumping—Duncan
1002
galipoter—gallion
(begge 1794). [Litt.: Bogiislawski, «Leben des Generals D.»
(1878—79, 2bd.) og skildringer af Monchaniii, Welschinger
og Ghuquet.]
’ Dumping [dv’mpii}] (af eng. dump, kaste eller falde
ind) er i handelsverdenen betegnelsen for udbydelse af
en vare paa et udenlandsk marked til lavere pris end
den, som forlanges og opnaaes i hjemlandet.
Undertiden kan d.-prisen endog synke under produktionsprisen.
D. hører udelukkende hjemme i den store industri, for
hvilken det hjemlige marked ikke er tilstrækkeligt, og
som maa drive sin produktion op i det størst mulige
omfang for derigjennem at opnaa de mindst mulige,
gjennemsnitlige produktionsomkostninger. D. anvendes
særlig af de store truster og karteller. Deres formaal
med at drive d. er dels at befri sig for sin
overproduktion uden derved at «demoralisere» det hjemlige marked,
dels ved de lavere, al konkurrance tilintetgjørende priser
at erobre det fremmede marked. Er først dette lykkedes,
kan producenterne med saa meget større lethed tage sit
mon igjen. En af de mest anvendte og mest berettigede
midler til at møde d. trafiken er en effektiv industritold.
Dum spiro, spéro (lat.), saalænge jeg lever, haaber
jeg. saalænge der er liv, er der haab.
Dun og dunvær. Det er ederfuglen eller efuglen,
som giver den kostbareste dun (ederdun). Indsamling
af dun har fra umindelige tider været en indtægtskilde
i det nordlige Norge, og de steder, hvor efuglen bygger
sine reder og ruger, kaldes dunvær. Paa de steder, hvor
dun indsamles, gjør man istand rugekasser for fuglene, dels
smaa huse, ehuse^ dels bruges gamle baade, ebaade, ofte
er der tiere reder paa rad, det kaldes ebane. I
parringstiden i april kommer efuglene vraltende op fra fjæren
klokken 2 — 3 om morgenen for at søge rugepladse, og
omkring klokken 8 gaar de tilbage til sjøen. De maa
da ikke forstyrres. Katte og hunde stænges inde eller
tjores eller sendes bort fra øen. Ehunnerne plukker af
bryst og bug den kostbare dun, som skal holde eggene
varme. Omtrent midt i rugetiden tages dunen fra rederne,
og saa plukker fuglen lidt ny dun af sig, som den faar
beholde, til rugningen er forbi. Dunen er uren og maa
renses. 4—5 kg. urenset dun giver 1 kg. renset. Der
gaar 60 reder til 1 kg. renset dun. Udbyttet af dun er
vanskeligt at angive, maaske kan det ansættes til 2500
kg. renset dun for hele Norge, hvilket efter en pris af
26 kr. pr. kg. giver 85 000 kr. om aaret for det hele land.
Dun (kelt.), høi, hyppig forekommende bestanddel i
stedsnavne i Gallien og de Britiske øer ( dunum).
Duna (ung.), d. s. s. Donau.
Duna-Foldvår, landsby i Ungarn, komitatet Tolna,
ved Donau. 12 000 indb., der driver vinavl.
Dunajec/’-a’jefsy, bielv fra høire til Weiehsel i Galizien,
udspringer paa Tatrafjeldene og falder ud ved Opatoviec,
250 km. lang. Den optager Poprad og Biala.
Duna^jev, Wanda von, se Sacher Masoch.
Dunant [dijnå’], Henri (1828-), schw. filantrop og
banebryder paa det praktiske fredsarbeides omraade. D.
deltog som militærlæge i slaget ved Solferino (1859) og blev
her grebet af krigens rædsler (40 000 faldne eller saarede og
40 000 syge). Hans skildring af sine indtryk af denne gru og
af det daværende sanitetsvæsens utilstrækkelighed i skriftet
«Le souvenir de Solferino» gav stødet til, at der 1863
første gang i Genf blev afholdt en kongres, af
hvis-beslutninger Genferkonventionen af 22 aug. 1864 fremgik.
Den fastslaar som grundsætning, at saarede og syge samt
sanitetspersonel og - materiel skal være fredlyst under krig,
og betegner et epokegjørende fremskridt i den
internationale ret. Den suppleres af den internationale
organisation «Det røde kors» (s. d.), som ogsaa har D. til
ophavsmand. Ogsaa senere har D. i skrift og tale utrættelig
arbeidet for fredens og menneskekjærlighedens sag. Under
denne propaganda tabte han hele sin formue, saa han
kom i ren nød. Han var en aarrække forsvundet for
verden, og man glemte ham.
Endelig slog øieblikket for
hans anerkjendelse, da
professor Rudolf Muller
i «Entstehungsgeschichte
des Roten Kreuzes und
der Genferkonvention»
(1887) slog til lyd for hans
uegennyttige opofrelser.
Et internationalt arbeide
blev optaget for at hjælpe
ham, i Norge af dr. Hans
Daae. 1901 fik D.
halvdelen at Nobels fredspris.
Paa sin 80-aarige
fødselsdag 8 mai 1908 var han
gjenstand for store
æresbevisninger. [Litt.: Hans
Daae, «H. D., en
kultur-hist.skitse»(1899), «H.D.s
arbeide for fred» (1901).]
Dunbar [dv’nbad], William (14657-1530?), skotsk
digter, var en franciskanermunk, som senere af Jakob IV
anvendtes som diplomat. Af digte kan nævnes «The two
Maryit Wemen» og «The friars of Berwick» i Chancers stil.
Dunbar [dn’nhad], havneby og badested i det s.ø.-lige
Skotland, grevskabet Haddington, ved Nordsjøen; 3581
indb. (1901). D. har betydeligt sildefiskeri og udførsel
af poteter. Den 27 april 1296 seirede her Edvard I over
John Baliol, og 3 sept. 1650 vandt Cromwell en seier
over de presbyterianske skotter under Leslie.
Dunblane [ddnblén], by i Mellemskotland, grevskabet
Perth, ved Allan, 8 km. n. f. Stirling; 2516 indb. (1901).
D. var tidligere bispesæde. Ved Gromlix, 2 km. n. f. D.,
findes mineralkilder.
Duncan I [dv’nkdn], konge i Skotland (1034—40),
sønnesøn af Malcolm II, dræbtes paa et felttog af
høvdingen Macbeth (s. d.), som delte hans lande med
Thorfinn Jarl paa Orknøerne. Duncan II, foreg.s
sønnesøn, konge i Skotland 1093 — 94, blev snigmyrdet af
Donald Bane (s. d.).
Duncan [do’nkon], Henry (1774 — 1846), skotsk prest,
oprettede 1810 i sit sogn Ruthwell (1100 indb.) en liden
sparekasse, som ved hans ivrige propaganda afgav
forbilledet for talrige andre. Herved blev han sparebankernes
fader i Skotland og en vindskibelighedens foregangsmand.
Hans erfaringer og program er nedlagt i «Essay on the
nature and advantages of parish banks» (1815).
Duncan [dv’nkon], Isadora (f. omkr. 1880), amer.
danserinde, har foretaget omfattende turnéer med det
galipoter (f) smøre med
harpiks.
gall © galde ; galæble; (of glass)
glasgalle; gnave, gnide (huden af);
(sjøudtr.) skamfile; saare, krænke,
ærgre; plage, genere; gnavsaar.
gal(l)a - ® Gaia f - (^ State;
court, full (dress);
gala(-representa-tion); dress (uniform) — ® gala m.
gall ant @ kjæk, tapper;
ædel-(modig); galant; galan; være ens
kavaler.
gallantry © tapperhed;
galanteri; artighed, ridderlighed; (pi)
galante eventyr.
Gallapfel (t) m, galæble.
Galle (t) f, galde; galle,
galæble. Gallensucht f, gulsot,
galle ® f, (bot.) galle, noix
(f) de g. galæble. mouche (f)
de g. gallehveps.
galleon © galeon ^spansk skib),
galleri — ® Galerie f - ©
gallery - (D galerie f; amphithéåtre m.
Gallerte (t) f, gelé: gelaUn.
galley © galei; kabys,
gall-fly © gallehveps,
gallicht, gallig ® galdeartig,
bitter som galde.
gallic- © galæble-,
galligaskins © pi,
pludderbukser; (sportsmands) leggings.
gallimaufry © ruskomsnusk
(af kjød1, miskmask
gallinacés (f)mpl, hønsefugle,
gallinaceous © hønse .
gallin sect © gallehveps.
galHnsecte (f) m, skjoldlus,
gallion — (t) Galjon n - @
Henri Dunant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
