Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyreriget ... - Ordbøgerne: G - Gebet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gebrechlich—Gedeck
1047
Dyretilbedelse—Dyrisk magneti’sme
1048
nogenlunde høit kulturniveau. I det gamle Ægypten var
det teologerne, som anvendte symbolistisk tydning paa
gudeskikkelserne, som der for en stor del var hentet fra
dyreriget. Saadan symbolik finder man ogsaa i Babylonien,
Persien, Grækenland, Indien o. s. v. En fremtrædende
rolle har d. spillet indenfor kristendommen, især fra
middelalderen af; gjennem formidling af renaissancens
kunst er saa de vigtigste dyresymboler bragt videre lige
indtil vor tid. Af saadanne kan nævnes, for Kristus:
lam («Guds lam», bl. a. paa et kors eller forblødende sig
i en kalk), løve («af Juda stamme»), fisk (bogstaverne i
den græske betegnelse er de samme som
begyndelsesbogstaverne i det græske udtryk for «Jesus Kristus, Guds
søn, frelseren»); for den Helligaand: due; for djævelen:
slange, abe (som den der gjerne vil efterabe Gud); for
evangelisten Matthæus: et menneske med vinger; Markus:
en bevinget løve; Lukas: en bevinget offerkalv; Johannes:
en ørn. (Jfr. Allegori.) En rig kilde at øse af har d. havt
i de middelalderske saak.«bestiarier», naturhist. lærebøger,
hvori visse dyr blev fremstillet som repræsentanter for
bestemte egenskaber, dyder og laster; saaledes er hesten
symbol paa overmod, mulæslet: dumhed, oksen:
arbeid-somhed, hunden: troskab o. s. v. Sommerfuglen
symboliserer udødeligheden, og fuglen føniks opstandelsen.
Dyretilbedelse (zoolatri) findes især hos primitive
folkeslag, som ikke har formaaet at hæve sig over en
væsentlig afhængighed af den dem omgivende natur, og
for hvem der ikke eksisterer nogen skarpt adskillende
grænse mellem menneske og dyr. Mennesket finder sig
paa adskillige omraader, f. eks. hvad styrke angaar, eller
hurtighed, smidighed, skarp sansning etc., som den
underlegne i forhold til mange dyr. Disse vinder da for det
primitive menneske lettelig betydning som bærere eller
aabenbarere af de sterke i naturen raadende magter eller
aander, som kan have sit sæde i dyr saavel som i planter,
elve, stene, vinde etc. (animisme, fetischisme);
guderne kan benytte saadanne dyr til at inkarnere sig i;
naar man tilbeder vedkommende dyr, tilbeder man altsaa
guden. I de hyppigste tilfælde er det ogsaa dyr som
udgjør et saakaldt totem, d. v. s. en klasse af materielle
objekter som det primitive menneske betragter med
overtroisk ærefrygt, idet han mener, at der bestaar et
særligt forhold mellem ham og alt hvad der tilhører
vedkommende klasse. Saadanne dyr er da «hellige», og
de maa ikke dræbes eller deres kjød spises; de betragtes
forsaavidt som «urene» (de to begreber dækker altsaa
hinanden). — D. møder man bl. a. hos naturfolkene i
Afrika (krokodiller, slanger, elefanter, leoparder, aber
etc.) og Amerika (især fugle, samt slangen). Men man
finder ogsaa d. hos kulturfolk, hvor den da er at betragte
som en levning af et primitivt fetischistisk religionstrin.
Særlig merkbar er den hos de konservative ægyptere.
En gud kunde inkarnere sig i et enkelt bestemt dyr,
som da fik sit tempel, sine prester, høitider o. s. v. De
mest bekjendte er oksen Apis (s. d.) i Memfis, Mnevis i
Heliopolis og Osiris-væderen i Mendes. Ved siden heraf
blev ogsaa hele dyrearter betragtet som hellige, f. eks.
høgen og katten; nogle, f. eks. krokodillen, blev enkelte
steder holdt i ære, andre steder derimod forfulgt.
Saadanne dyr blev balsameret; man har fundet tusender
af dyremumier paa de forskjellige steder. Ogsaa den
kinesiske folkereligion kjender d. Hos inderne
træffer man d. allerede i Veda-religionen; slangedyrkelse
o. 1. har holdt sig i indisk folkereligion indtil vor tid;
mange steder i Indien gjælder aben for hellig,
abehøvdingen Hanuman er nu en af de mest dj^rkede guder.
Koen er fremdeles betragtet som hellig, ligesom i Veda
og i parsismens hellige bog Avesta (hvor desuden hunden
er hellig). D. har ogsaa været karakteristisk for den
ældste græske religion og har efterladt sig talrige spor
i myte og kultus. Især forekom ofte slangekultus (jfr.
Asklepios’ slange og slangeguden Sosipolis i Olympia).
Dionysos blev opr. tilbedt i skikkelse af en tyr eller en
buk. Undertiden er de fra først af dyrkede dyr stillet
sammen med de menneskelige guddomme, som har
fortrængt deres kultus (f. eks. uglen og Athene, ulven og Mars).
Jfr. Bjørnetro.
Dyrhaugtinderne kaldes en gruppe af det mægtige
kompleks af stolte, spidse tinder, der med en
fællesbetegnelse benævnes Horungtinderne (Vest-Jotunheimen).
D., der ligger paa grænsen mellem Lyster og Aardal
herreder i Sogn, bestiges forholdsvis let og byder en
glimrende udsigt; den høieste top er 2144 m.
Dyrhedstilvekst, se Tilvekst.
Dyring, Johan Peder Michael (1849—), n.
skolemand. Blev 1875 ansat som andenlærer ved Asker
seminarium (senere flyttet til Holmestrand) og i 1877
overlærer sammesteds. Har udgivet flere skolebøger
og folkeskrifter med emne fra matematik og
naturvidenskab, samt en geografi «Kongeriget Norge, dets geografi,
samfundsindretninger etc.», som i 1904 udkom i 3dje opL
Dyring, Kristian Henrik (1858—), n.
fjærkræ-kyndig og politiker, har indlagt sig store fortjenester af
den norske fjærkræavls udvikling gjennem en række
afhandlinger og bøger, hvoriblandt: «Kan Norge ægføde
sig selv?», «Norsk hønsebog», hvoraf 4 opl. udkom 1907^
en «Regnskabsbog for hønsegaarden» i 2 opl., foruden
talrige artikler i dagspressen og i «Tidsskrift for
fjærkræ-avl», som han har redigeret siden 1893. D. er desuden
redaktør og udgiver af bladet «Grenmar» og eier af
brødrene D.s bogtrykkeri i Porsgrund. Valgt som
suppleant var han medlem af stortinget i 1896 og fra mai
1908. Han tilhører her samlingspartiet.
Diiringsfeld, Ida von (1815—76), t. forfatterinde,
f. i Militsch i Schlesien, d. i Stuttgart. Under navnet
Thekla udgav hun 1835 en samling «Gedichte» og flere
romaner, senere ogsaa reisebeskrivelser. Sammen med
sin mand Otto von Reinsberg skrev hun et verk om
bryllupskikke i Europa (1871) og det værdifulde
«Sprich-worter der german. und roman. Sprachen», 1872—75.
Dyrisk magneti’sme (mesmerisme) kaldtes af Mesmer
(1733—1815) den egenskab ved et menneske, at det er
istand til ved strygninger med hænderne at lade et
formentligt fluidum gaa over i andre mennesker og øve de
virkninger, man nutildags kalder hypnotiske. Samme
okkultistiske teori var fremsat langt tidligere, men Mesmer
var den første, som anvendte «magnetiske» kure som
helbredelsesmiddel. En undersøgelseskommission, som
nedsattes af den franske regjering, kom til det resultat,
at det væsentlig var patienternes egen indbildning, der
fremkaldte virkningerne, hvilke undertiden var saa
voldsomme, at patienterne døde under nervøse anfald;
gebrechlich © skrøbelig; skjør;
vanfør.
Gebrodel ® n, syden, surren,
kogen.
gebrokken — (t) gebrochen —
(e) broken; (tale g.t) jabber
(Norwegian) — (f) mauvais; (tale g.t)
écorcher la langue (le norvégien).
Gebriider (t) pi, brødre.
Gebrull ® n, brøKen).
Gebrumme(l) (t) n, brummen.
Gebuhr (t) f, skyldighed,
fortjeneste; gebyr.
gebiihren (^ tilkomme, sich
g. sømme sig, passe sig.
gebiihrend ® tilbørlig,
skyldig. gebuhrendermassen som
sig hør og bør.
Gebund (t) n, bundt, knippe.
Geburt ® f, fødsel; foster.
gebiirtig (t) barnefødt,
geburtsdag se fødselsdag.
Gebusch (t) n, buskads, krat.
gebyr — ® Gebiihr f - @ fee
— ® droits, frais, honoraires m pi.
gebærde — (t) Gebårde, Miene
f — @ gesture - (f) geste m.
gebærde sig se te sig.
Geck (t) m, nar, laps.
geckenhaft, geckisch (t)
naragtig, lapset.
Gecko (t) m, gecko (§ & (f) m,
(zool.) gekko.
GedMchtnis ® n, hukommelse;
erindring: minde.
Gedanke ® m, tanke; gran,
liden smule.
Gedarm ® n, tarme.
Gedeck(t)n, kuvert; dækketøi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
