Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Død ... - Ordbøgerne: G - gehæng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1061 Død—Dødelighed
Geisselung—Geklingel
Herfra gjælder dog en vigtig undtagelse. For
aldersklasserne mellem det 15de og 30te aar er d. for
mændenes vedkommende større end i andre lande; og saalangt
fra at udjevne sig er forskjellen tvertimod blevet større,
idet nemlig d. for de nævnte grupper i Norge har været
i stigende. Denne høist beklagelige udvikling finder
antagelig sin hovedforklaring gjennem udvandringen samt
udvandredes hjemkomst, efterat de er rammet af sygdom.
Det er netop i denne alder, og særlig i aarene 20—30,
at lungetuberkulosen herjer værst, og det er denne
sygdom, som i første linje bevirker den høie dødsprocent.
Følgen er, at procenten af døde blandt mænd stiger
sterkt til 1.0 k 1.1 pet. ved 20—25-aarsalderen, siden
aftagende til midten af 30-aarene, medens andre landes
dødskurve viser et regelmæssigere forløb uden denne
voldsomme stigning i 20-aarene. Kvinderne har i det hele
lavere d. end mænd; den er betydelig lavere i det første
leveaar, men forskjellen formindskes saa senere. Omvendt
er forholdet mellem det 6te og 16de aldersaar; her er
gutternes d. lavere. Siden holder kvindernes d. sig under
mændenes. Ogsaa egteskabelig stilling indvirker paa
mortaliteten. De gifte mænd har i alle aldersklasser en
betydelig lavere d. end de ugifte. Dette forklares derved,
at mange svagelige personer udelukkes fra egteskab, og
de gifte danner derfor en udvalgt befolkningsmasse,
ligesom levesættet vil være mere regelmæssigt. Anderledes
stiller forholdet sig for kvinderne; her har de gifte noget
større d. end de ugifte, bl. a. paa grund af de med
barnefødsler forbundne sygdomme; fra 45-aarsalderen
synker dog hustruernes d. under de ugifte kvinders. — Af
andre momenter, der øver indflydelse, kan nævnes yrke
(arbeide i usunde omgivelser, i livsfarlige bedrifter o. s. v.),
økonomiske kaar (sammenhobning af mennesker i trange
og usunde boliger) samt bosted (by eller land). Med
hensyn til det sidste punkt bemerkes, at forholdene
vistnok i sin almindelighed stiller sig gunstigere i
bygderne end i byerne; men for enkelte aldersklasser kan
der være undtagelser. Saaledes er d. mellem det 15de
og 30te aar gunstigere i Kristiania end paa landet, og
det beror paa tilstrømningen af unge friske arbeidskræfter
til hovedstaden. — Barne-d. er et spørsmaal af særlig
stor interesse. Her kan Norge fremvise meget gunstige
tal. Af afgjørende betydning er her ernæringsmaaden,
idet d. blandt børn, der faar die, er langt lavere end
blandt kunstig ernærede børn. Derved forklares for en
stor del den større d. blandt børn, født udenfor
egteskab, og paa grund af den stigende udstrækning, i hvilken
saadanne børn bortsættes, er d. blandt saadanne endog
steget, medens den for børn i egteskab stadig er gaaet
nedad. Der dør i første leveaar pr. 1000 levendefødte
børn i egteskab 79 i bygderne, 112 i byerne og udenfor
egteskabet 154 i bygderne, 272 i byerne. D. er alier
størst den første dag efter fødselen og aftager fra dag
til dag. — D. svinger periodisk i de enkelte dele af aaret.
Maksimum naaes i vintermaanederne jan.—mars, og
gunstigst stiller den sig i september og eftersommeren i det
hele. — Ved en d.s-tabel forstaaes en statistisk
fremstilling af, hvorledes en samtidig født masse efterhaanden
uddør indtil sidste mand (mortalitetstabel, livs- og
døds-tabeller, vitalitetstabel). Fremgangsmaaden er i korthed
følgende: Man beregner dødsrisikoen for hvert enkelt
1063
aldersaar og bygger saa op en tabel paa grundlag heraf,
idet man gaar ud fra en grundmasse af 100 000 gutter
og 100 000 piger. Af disse 100 000 gutter dør i første
aar 10 525, altsaa gjenlevende ved fyldt 1 aar 89 475; i
andet aar dør 2538, altsaa gjenlevende ved fyldt andet
aar 86 937 o. s. v., indtil sidste mand er død. Man
beregner videre summen af tilbagelagte leveaar og
summen af gjenstaaende leveaar ved hvert alderstrin og kan
5aa finde den gjennemsnitlige tilbagestaaende levetid og
den sandsynlige levetid. Saadanne livs- og dødstabeller
yder det praktisk bekvemmeste middel til at maale
livsvarigheden og til at finde variationerne heri. — Den
gjennemsnitlige levetid (vie moyeimé) betegner
summen af leveaar, som gjenstaar ved et bestemt
alderstrin, divideret med antallet af personer i denne alder
(for 100 000 nyfødte gutter er summen af gjenstaaende
leveaar 5 041 160, altsaa gjennemsnitlig levealder 50.41
aar). Forskjellig herfra er det sandsynlige antal
tilbagestaaende leveaar (vie probable), hvorved
forstaaes den tid, der forløber, indtil antallet af personer
ved et bestemt alderstrin formindskes til det halve (for
nyfødte gutter 59.85 aar, idet der efter denne tid
gjenlever 50 000, medens de øvrige er døde). De sidste
foreliggende tabeller for Norge er «Livs- og dødstabeller
for det norske folk efter erfaringer fra tiaaret 1891/92—
1900/01», udgivet af det Statistiske centralbureau.
Lignende beregninger foreligger for tiaarene 1871/81 og
1881/91 samt paa grundlag af mere ufuldkomne metoder
tilbage til 1821. De viser, at livsvarigheden har været
i stigning, idet levetiden for alle aldre (undtagen for
den mandlige ungdom) er forlænget. For nyfødte gutter
var den gjennemsnitlige levetid i 1841—50 44.5 aar,
men ef nu forlænget med 6 aar (50.41). Den er større for
det norske folk end i andre lande; alene Sverige staar
her paa lige linje med os. — Nedenstaaende tabel viser
gjenemsnitlig tilbagestaaende levetid over følgende aldre:
Mænd.
1 Ved |fødselen jlOaar 20 aar 1 30 aar 60 aar i 80 aar
Norge......150.41 51.05 43.58 37.69 16.39 5.64
Sverige.....150.94 52.79 44.75 37.50 15.44 4.88
Danmark . . . . 150.20 52.80 44.50 36.80 14.70 4.90
England ogWales 144.13 49.63 i 41.02 33.07 12.93 4.62
Preussen .... | 42.07 | 49.95 | 41.53 | 33.69 13.03 4.48
Kvinder.
Norge......|i 54.14 54.11 46.54 | 39.43 17.46 6.14
Sverige.....153.63 54.61 46.76 | 39.31 16.56 5.40
Danmark. . . . 153.20 54.70 46.70 38.90 16.00 5.30
England OgWales 147.77 51.97 43.44 35.39 14.10 5.05
Preussen .... 45.84 52.64 44.27 36.42 14.01 4.71
Livs- og dødstabeller for et helt folk vil selvfølgelig ikke
passe paa forholdene for de enkelte dele eller samfundslag.
Ved livsforsikring finder et udvalg sted; paa grund af
lægeundersøgelse og andre kontrolmidler udskilles
daar-ligere liv. Vore livsforsikringsselskaber anvender en
engelsk tabel, bj^gget paa 20 selskabers erfaringer. [Litt.:
Eilert Sundt, «Om dødeligheden i Norge»; «Den officielle
statistik».!
Geisselung (t) f, piskning,
tugtelse.
Geissler ® m, flagellant.
Geist ® m, aand, sjæl;
gjen-færd. G.erbannm, aandemanen.
g.erbleich ligbleg. g.erhaft
spøgelseagtig. G.erspuk m,
spøgeri. g.eskrank sindssyg.
geistig ® aand(el)ig: aandrig;
spirituøs, sterk. G.keit f,
aand-righed, aandelighed.
geistlig - (D geistlich - ©
clerical, ecclesiastical; (the Lords)
Spiritual; (a) clergyman - ®
ec-clésiastique, clérical; (ordre m)
religieux; (droit m) canon(ique);
(sb) homme (m) d’église.
geistlighed — ® GeisUichkeit
f — © clergy — (f) clergé; ec-
clésiastiques, gens (m pl) d’église.
Geiz ® m, gierrighed.
G.-drache, -hals, -hammel, -kra-
gen m, gjerrigknark, gnier.
geizen (t) være gjerrig, knibe
(paa). nach etw. g. aUraa, hige
efter.
geizig (t) gnieragtig, glerrig.
Gejage (t) n, jagen, ]ag.
Gejammer ® n, jamren.
Gejauchze,Gejodel,Gejohle
® n, jublen, jodlen.
Gekeife ® n, skjenderi.
Gekicher ® n, fnisen.
Gekiaff ® n, bjef, glam.
Geklapper (t) n, klapren.
Geklatsch ® n, klasken.sladder.
Geklimper ® n, klimpren.
Geklingel ® n, ringning,
bjelde-klang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
