Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egga ... - Ordbøgerne: G - geyser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1129
Egga— Eggers
1130
geyser-gibberish
hulrum. De ved e. dannede celler kaldes furingsceller
el. bla s tom er er, det stadium, som betegner furingens
tilendebringelse, blastulastadie t eller
hulkugle-stadiet; det centrale hulrum kaldes furingshule
el. blastocøl, cellelaget blastoderm. E. foregaar
ved typiske indirekte celledelinger (s. d.), men viser den
eiendommelighed, at hele «egget» under furingen bevarer
sin oprindelige størrelse, saaledes at furingscellerne stadig
bliver mindre og mindre. E.s forløb er afhængig af
blommens mængde og anordning (se Egceller). 1.
Er blommemængden liden, vil hele egget fures, total e.
Egfuring el. -kløvning.
Ved diffus anordning af blommen faar alle furingsceller
samme størrelse, ækval e., medens ved sterkere
blommeansamling ved den vegetative pol cellerne her bliver
større end ved den animale pol, in ækval e. 2. Ved
større blommemængde bliver den blommerige del af
egget ikke rammet af e., partiel furing; hvor som
i fugleegget protoplasmaet med kimblæren danner en
liden skive ved den animale pol, faar vi en
skive-formig el. discoidal e.; er blommen derimod
ansamlet i eggets midte, faar vi en overfladisk eller
superficiel e.
Egga, brit. Vest-Afrika, by i landskabet Nupe i
Nord-Nigeria ved Niger, ca. 110 km. n. f. dens sammenløb
med Benue. Stor handel, særlig med elfenben.
Indbyggerantallet angives forskjellig, fra 8 til 25 tusen.
Egge, Peter (1869—), n. forfatter, f. i Trondhjem.
Debuterede 1891 med romanen «Almue», en skildring
af smaabyliv og smaabymennesker. Derefter fulgte en
sjøfortælling, en
psykologisk roman «Straf» samt
et bind smaastykker,
blandt hvilke
fortællingen «Anfægtelser»
fortjener at fremhæves. En
helt sikker og udpræget
personlig kunstform naar
E. først i sine
«Folkelivsskildringer» med
fortsættelserne «Nordfra»,
«Trøndere», «De graa
haar». I nær
sammenhæng med disse
ypperlige, ofte bredt
humoristiske billeder af folkets
liv staar E s udmerkede
komedier «Faddergaven »,
«Jakob og Kristoffer»,
«Sivert og hans
betænkeligheder», «Bryllups-
gaven» ; de har da ogsaa alle gjort stor lykke paa scenen.
Som romanforfatter slog E. igjennem med den store
karakterstudie «Gammelholm», en dybtfølt og gribende
skildring af to unge menneskers kjærlighedsliv. Siden
har E. udgivet «Mainætter», en egteskabsroman, «Oddvar
Hage og hans venner», en række løst sammenknyttede
skildringer, samt «Hjertet» (1907). Denne sidste bog,
ogsaa en egteskabsroman, betegner hidtil høidepunktet
af E.s produktion; som karakterstudie og
menneskeskildring hører den til vor litteraturs egteste og sandeste
verker. Den blev ogsaa en betydelig sukces.
Egge, herred i Nordre Trondhjems amt, ved bunden
af Stenkjærfjorden, 50.82 km.^ med 1071 indb.; 22.91
pr. km.^ Herredet, der svarer til E. sogn af Stenkjær
prestegjeld, ligger umiddelbart n. for ladestedet
Sten-kjær og begrænses i ø. af vasdraget fra Snaasenvandet
(Byelven). Herredet er en skogbygd med veldyrkede
gaarde langs kyst og i dalsænkninger. Skogaaserne naar
op i en høide af vel 300 m. Nogen beregning af arealer
af dyrket mark og skog foreligger ikke. En betydelig
del af skogen er paa udenbygds hænder. Inden herredet
ligger flere sagbrug, hvoriblandt Fossum og det store
træsliberi Helge-Rein-By brug ved Byafossen. Dette brug
har ialt i tidsrummet 1900—05 produceret 37 405 tons
træmasse. Gjennem Byelven nedfløtedes i 1905 4 286
tylvter tømmer. Ved bugten, ret v. f. Stenkjær ligger en
tæt samling smaahuse, der benævnes Eggebogen, med
ialt 113 indb. I Stenkjærelven (Byelven) foregaar noget
laksefiske; i 1905 fiskedes 825 kg. laks til en værdi af
1122 kr. Stenkjær—Sunnanbanen gaar igjennem
herredet. Antagen formue 1906 1 041 950 "kr., indtægt
273 560 kr.
Eggedal benævnes den øvre del af det dalføre, der
ligger mellem Krøderen i ø. og Numedal i v. Dalen,
der har en hovedretning fra s.ø. mod n.v., svarer til E.
sogn (420 km.^) og er en fortsættelse af Sigdal. Den
gjennemstrømmes af Eggedøla, der udspringer paa
fjeldene mellem Numedal og Hallingdal og som fortsætter
gjennem Sigdal som Sigdøla og videre under navn af
Simoa, indtil den falder i Dramselven ved Aamot. H^le
vasdragets nedslagsdistrikt er 965 km.’^ Dalføret, der er
et skogdistrikt (væsentlig gran), er i sin øvre del trangt
og vildt, men udvider sig i sit midtre parti omkring
kirken til en større bredde med den vakre, veldyrkede
hovedbj^gd indrammet i skog opunder østskraaningen
mod vestsiden af Norefjeld. Dalen staar i
hovedvei-forbindelse sydover til Aamot i Modum. Talrige, vakre
fjeldveie fører mod ø. over Norefjeld til Krøderen, mod
n. til Hallingdal og mod v. til Numedal.
Eggehvide, se Albuminer, Egalbumin,
Protein-Stoffe.
Eggeling, Julius (1842—), t. sanskritist. Blev 1869
sekretær og bibliotekar ved Royal Asiatic society i London,
1872 prof. i sanskrit ved University college, 1875 prof. i
sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab i Edinburgh.
Har udgivet og oversat forskjellige indiske tekster.
Eggers, Christian Ulrich Detlev, baron v. (1758
—1813), d. embedsmand og forfatter. 1802 overprokurør
i hertugdømmerne og 1813 overpræsident i Kiel. Var
nær knyttet til Bernstorff, hvis historie han skrev.
For-fegtede i talrige arbeider liberale og fysiokratiske an-
(Fot. af Hilfling-Rasmussen.)
Peter Egge.
rier. G.nägelein n, -nelke f,
kryddernellik.
geyser (e) & ® m, sprudlende,
koghed kilde.
gezackt (t) takket,
gezahnt ® tandet ; takket.
Gezänk (t)n, kiv, trætte, kjevl.
Gezappel ® n, sprellen.
Gezeche (t) n, svir(elag).
Gezeit ® f, tidevand.
Gezerr(e) ® n, trækken,
sliden, riven, halen.
Gezeter ® n, veraab, ramaskrig.
geziemen sich g. sømme
(passe) sig.
Geziere ® n, aflektation,
snerperi.
geziert (t) affekteret, snerpet.
Gezimmer ® n, tømmerverk,
-arbeide.
Gezisch(e) (t) n, hvislen,
hvæsen, piben, hyssen.
Gezischel ® n, hvisken, tisken,
hvislen.
Gezücht (t) n, yngel.
Gezweige (t) n, grene.
Gezwitscher (t) n, kvidren,
ghastly © dødbleg;
spøgelseagtig, uhyggelig, skrækkelig.
gherkin (e) (liden) syltet agurk.
ghetto (ê) jødekvarter,
ghost gjenfærd, spøgelse;
aand.
ghostly (e) aande(lig)-.
giallolino (g) neapelgult.
giant © kjæmpe; jette,
gib © hagekile ; lastkile; være sta.
gibber © sta hest.
gibberish © kraakemaal,
labe-lændsk; meningsløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
