Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egteskab ... - Ordbøgerne: G - gilde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1137
Egteskab—Egteskabspligt
1138
stemmer som familiens hoved dens opholdssted ; hustruen
er dog ikke forpligtet til at følge ham udenfor landets
grænser. Er det hustruen, som ernærer familien, taler
meget for, at denne bestemmelsesret tilkommer hende. Hun
erhverver ved e. mandens navn, rang, stand. —
Formuesforholdet mellem egtefællerne har i tidens løb været
ordnet paa meget forskjellig vis. I nordisk ret synes
særeie at have været det oprindelige. Fællig, d. v. s.
formuesfællesskab, dog saaledes at ved e.s opløsning hver
egtefælles arvinger erholdt, hvad deres arvelader havde
indbragt i boet, blev regel allerede paa Magnus Lagabøters
tid. Dette formuesfællesskab udvikles ved Kristian
V’s lov til et fuldstændigt sameie, der uden særskilt
aftale indtræder i og med e.s stiftelse. Manden er
fælles-boets bestyrer og repræsentant; han kan dog ikke uden
hustruens samtykke bortskjænke mere end ^/lo af boet
og er uberettiget til paa egen haand at sælge, bortgive
eller pantsætte fast eiendom paa landet, som af hende er
indbragt i boet. Hendes samtykke er ogsaa nødvendigt til
erhvervelse af føderaad (1. af 1888 § 14). Forpligtelser, som
hustruen indgaar til fælles nytte eller fornødenhed, kan
kræves fyldestgjort af boet. Ellers kan manden ene
forpligte dette; erstatningsansvar udenfor
kontraktsforhold og udgifter ved strafbart forhold, som hustruen
under e. paadrager sig, kan dog kræves udredet af boet,
men med ret for manden til dækning i hendes særeie
eller boeslod ved deling (§ 17). Hendes gjæld fra før e.
paahviler fællesboet 1 samme udstrækning som mandens.
— Hustru er, selv om udbyttet af hendes selvstændige
virksomhed paa grund af formuesfællesskabet bliver fælles
eiendom, eneberettiget til at raade over, hvad hun herved
erhverver, samt over, hvad hun dermed bevislig har
anskaffet (§ 31). Gaver mellem egtefæller under e. maa
for at være gyldige ske ved egtepagt, undtagen forsaavidt
de bestaar i gjenstande til personligt brug, hvis værdi
ikke staar i misforhold til giverens kaar, eller i
livsforsikringssum eller livrente, der sikres hustruen (§§ 24
—30). — Særeie i større eller mindre udstrækning kan
oprettes før e. ved egtepagt. Denne udfærdiges skriftlig,
under parternes haand, og skal efter at være langsomt
og tydelig oplæst af dem vedkjendes i nærvær af mindst
to vidner, som er anmodet om at overvære
handlingen. Egtepagten skal tinglyses (§§ 1—3). Til oprettelse
af særeie efter e.s indgaaelse kræves endnu flere former,
bl. a. bekjendtgjøreise i «Norsk kundgjørelsestidende»,
særlig af hensyn til kreditorerne, se §§ 4—8. Over sit
særeie har hustruen fuld raadighed; hun kan dog ikke
paadrage sig ansvar for mandens eller fællesboets gjæld
uden med overformynderiets samtykke (§ 13). Hendes
særeiegjenstande maa dog som regel holdes ude af mandens
besiddelse for at opretholdes mod dennes kreditorer eller
mod personer, til hvem han har afhændet, pantsat eller
bortleiet dem (§§ 21—22). — Formuesfællesskabet kan
bringes til ophør, foruden ved e.s opløsning, hvis manden
ved uforstand eller letsindighed i boets bestyrelse giver
velgrundet anledning til frygt for, at han sætter dets
midler overstyr; ligeledes naar manden bliver
umyndiggjort, eller hustruen er forladt af sin mand, uden at
dødsformodningsdom (s. d.) over ham kan faaes. Som følge
af det ved e. indtraadte fuldstændige sameie bliver boet
i alle tilfælde af bosondring at fordele med en halvpart
gilde-Gipfel
paa hver af egtefællerne (eller arvinger), efterat midler
til dækning af den boet paahvilende gjæld er aflagt. —
4. Suspension af visse af e.s retsvirkninger.
Uden at e. opløses kan samlivsforholdet og de dertil
knyttede gjensidige rettigheder og pligter bringes til
ophør ved separation (s.d.) ved offentlig myndigheds
mellemkomst. — 5. Opløsning af e. Dette kan i
egtefællernes levende live ske dels som følge af, at det
viser sig, at der ved dets indstiftelse klæber mangler,
som berettiger til at erklære det ugyldigt, dels fordi
særlige skilsmissegrunde foreligger (se nærmere
Skilsmisse). — [Litt.: H. Scheel, «Om ægtefællers
formues-forhold efter norsk ret» (1892), Oscar Platou,
«Forelæsninger over ægteskabs stiftelse og skilsmisse» (1899).]
Egteskab, Blandet, er et e. mellem personer
tilhørende forskjellige trosbekjendelser. I middelalderen
havde saadanne e. kun ringe praktisk betydning, da
kjettere overhovedet ikke kunde indgaa et retsgyldigt e.
Som sakrament var dette de (katolsk) troende forbeholdt.
Dette standpunkt har den katolske kirke i principet
sogt opretholdt indtil den nyeste tid, men har i alle
lande, hvor den er herskende religion, i praksis maattet
gjøre væsentlige indrømmelser til religionsfrihedens krav.
Skjønt heller ikke den evangeliske kirke saa paa de
b. e. med gunstige øine, bøiede den sig efterhaanden for
toleranceprincipet. Den ældre dansk-norske lovgivning
søgte saaledes at lægge forskjellige hindringer iveien for
saadanne e., ja jøder og kristne maatte end ikke indgaa
e. uden kgl. bevilling, der stedse forudsatte, at børnene
skulde opdrages i den kristne tro. Alle saadanne
skranker for den individuelle frihed er nu faldt, hos os ved
dissenterloven af 16 juli 1845. Efter denne kan b. e.
indgaaes uden særskilt tilladelse eller betingelser forøvrigt
fra det offentliges side. Under enhver omstændighed kan
e. stiftes som borgerligt for notarius. Mellem et medlem
af statskirken og en kristelig dissenter kan det indgaaes
ogsaa ved statsborgerlig vielse. Og endelig kan det
fuldbyrdes ved vielse af prest eller forstander for en ordnet»
dissentermenighed i tilfælde, hvor den ene af parterne
tilhører vedkommende trossamfund og den anden
statskirken eller et andet kristeligt trossamfund. Børn af
egtefolk, hvoraf den ene tilhører statskirken, ansees at
tilhøre denne, medmindre forældrene afgiver udtrykkelig
erklæring om det modsatte, inden barnet fylder 15 aar.
De gjældende lovbestemmelser om b. e. er af 27 juni 1891.
Egteskabsløfte havde i ældre ret under visse vilkaar
betydelige retsvirkninger, endog ret til ved dom og tvang
at kræve egteskabet fuldbyrdet eller en hæderlig hjemgift
(se frd. af 5 mars 1734, der endnu gjælder i Danmark).
Denne forordning ophævedes i Norge ved straffeloven af
22 mai 1902. Dennes § 210 sætter derimod straf af
fængsel indtil 4 maaneder for den, som uden gyldig
grund vægrer sig ved at indgaa egteskab med en kvinde,
som han efter sit fyldte 21 aar under vitterlig forlovelse
eller i tillid til givet e. har besvangret. Offentlig paatale
sker kun efter fornærmedes begjæring.
Egteskabspligt el. juridisk pligt til kjønslig omgang
inden egteskabet anerkjendes ikke i norsk ret. Ældre
forfattere har dog været tilbøielige til at opstille en saadan
pligt. Noget andet er, at unddragelse fra samleie muligens
kan aabne adgang for den anden part til skilsmisse (s.d.).
Gastmahl, Gelag n — (g) feast,
banquet, merry-making — (£) festin,
banquet m, fête f. Se ogs. laug,
gilde se gjelde.
Gilde (t) f, laug,
gilding — ® Verschnittener,
Eunuch m — @ eunuch - ®
eunuque, châtré m.
gilet (f) m, vest; (uld)trøie.
gill © (fisks) gjelle; kjødlap
under fugleneb ; underansigt; (pl)
fadermordere; et maal, 0.142 liter;
(bot ) korsknap.
gille (^ m, dompap, fæ, fjog.
gilly-flower © levkøi,
gyldenlak m. fl.
gilt © forgyldt,
gimblette ® f, kringle,
gimcrack @ legetøi,
snurrepiberi, bagatel.
gimlet © (bore med) vridbor.
gimp (ê) gepyr, silkekniplinger.
Gimpel ® m, dompap; tosk,
dumrian.
gin © & (f) m, genever; © ogs.
maskine; is. løfteverk;
egrenerings-maskine til bomuld ; slags
marterredskab.
gindre (f) m, bagersvend,
gingas ® m, rudet bolster.
gingembre (î) m, ginger ©
ingefær.
gingham © slags skotsk tøi.
gingival © tandkjød-.
ginglymus © (anat.)
hængselled.
ginguet (^ (m), daarlig (vin).
Ginster ® m, (bot.) visse,
gip © gane (sild).
Gipfel (D m, top(punkt); tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
