Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - grue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grumset—grund
1319
Engh—England
1312
Den største handel foregaar med kolonierne, som sender
raastoffe og madvarer til øerne, medens de modtager
fabrikvarer, dernæst med de Forenede stater (hvorfra faaes
korn og bomuld). Frankrige (herfra kommer luksusvarer),
Tyskland, Rusland etc. Handelen med Norge var (i 1906;
brit. angivelser) omtr. 190 mill.kr., deraf indførtes fra Norge
omtr.for 125 mill.kr. (tømmer, træmasse, papir, jernmalm,
fisk etc.). — Skibsfart. Handelstlaaden er den største
i verden, halvparten af hele verdensflaaden. Den talte i
1906 9857 seilskibe paa tilsammen 1 555 000 tons og 10 907
dampskibe paa tilsammen 9 612 000 tons (netto). Denne
vældige flaade havde en besætning af omtr. 271 000 mand,
hvoraf 38 000 udlændinger og 44 000 laskarer (malaier
og andre asiater). En stor del af flaaden er
sammensluttet i store selskaber med rutegaaende skibe fra E.
til alle lande. Mange er dog ogsaa «tramps» af samme
art som de norske skibe. Skibsfarten i de britiske
havne er sterkt stigende. I 1902 var drægtigheden af
de ind- og udgaaende skibe i udenrigsk fart 99 291 000
tons, i 1906 var den 120 790 000 tons. Heraf faldt
44 324 000 tons paa udenlandske skibe, deraf omtr. 9
mill, tons paa tyske og 7\2 mill, tons paa norske skibe;
dernæst følger svenske, danske o. s. v. De britiske
havne er den norske flaades største fragtmarked, men
skjønt den norske skibsfart er steget her, er den
dog tiltaget mindre raskt end flere andre landes. De
største havne er London, verdens største sjøhavn, med
19 408 000 tons (ind- og udgaaende skibe), Liverpool
15 271 000 tons, Cardiff 13 489 000 tons etc. Mest besøgt
af norske skibe er London, Newcastle, Cardiff, Hartlepool,
Blyth. [Litt: «Statesman’s yearbook 1908»; Ashley,
«British industries» (London 1903); Bartholomew, «Atlas
of the world’s commerce» (London 1907); «Norske
konsulatberetninger», 1907.]
Samfærdsel. I 1906 var der 37 108 km. jernbaner
i landet, i forhold til landets størrelse det næst tætteste
jernbanenet (efter Belgien); paa E. falder 25 517 km.,
paa Skotland 6180 km. og paa Irland 5411 km. Banerne
befordrede 1240 mill, passagerer, mere end i noget andet
land, de Forenede stater indbefattet. Den i alle baner
anbragte kapital var omtr. 23 421 mill. kr. og
nettoindtægten var 809 mill. kr. — Kanalernes længde var (i
1898, ingen senere angivelse) 6600 km.; der er liden
trafik paa dem undtagen paa den store kanal fra havet
ind til Manchester, tilgjængelig for de største skibe. —
Af postkontorer var der i 1907 23 427, som ekspederede
3510 mill, breve og brevkort, 83 pr. indb., d. e. mere
end i noget andet land. — Der er (1907) 91 200 km.
telegraflinjer og 12 993 telegrafstationer, som ekspederede
89\ 2 mill, telegrammer, over 2 pr. indb. eller næsten
dobbelt saa meget som i noget andet land. Ved kabler
staar de Britiske øer i forbindelse med alle lande, og
de fleste af de store kabler er britiske (af det samlede
kabelnet 406 490 km. var i 1903 248 147 km. britiske).
— Telefonen er ikke udbredt forholdsvis saa sterkt som
f. eks. i Norge, men dens benyttelse stiger sterkt.
Forfatning. E. udgjør sammen med Skotland
(siden 1707) og Irland (siden 1800) kongeriget
Storbritannien og Irland, en helstat under fælles styre
af konge, ministerium og parlament, med særskilte
ministre for de skotske og irske sager, samt en vice-
konge i Dublin. Nogen egentlig grundlov, hvis bud staar
over alm. love, kjendes ikke. Forfatningen er resultatet
af en lang, interessant historisk udvikling; dens regler
er væsentlig uddannet sedvaneretslig, støttet af enkelte
vigtige lovbud: Magna eharta (1215), Petition of rights
(1628), Act of settlement (1689) og reformloven (1832).
Det eiendommelige saak. parlamentariske styre, som
herved er udviklet, arbeider med følgende organer:
1. Kongen. Kronen er arvelig i huset
Sachsen-Coburg-Gotha, ogsaa paa spindesiden; dog gaar søn inden samme
søskendekuld foran datter. Kongen maa tilhøre
statskirken, «The King can do no wrong»: kongen kan ikke
for domstolene trækkes til ansvar for sine handlinger; for
disse maa ministrene tage det fulde ansvar. Tidligere havde
kongen stor magt og førte en personlig politik. Med
parlamentarismens sukcessive gjennemførelse er dette blevet
anderledes. I 1707 benyttedes det kgl. absolute lovveto
sidste gang. Med det fulde politiske ansvar er magten
gaaet over paa ministeriet; efter dettes raad maa kongen
udøve den store myndighed i alle styrelsens retninger,
der efter forfatningen tilligger ham. Kongen har dog
vigtige pligter som
statens repræsentant,
udad og indad, af mere
social og national
karakter; under
ministerkrise forudsættes han
at overdrage det n^^e
ministeriums dannelse
til den mand, som
efter den hele politiske
situation har størst
udsigt til at finde støtte
hos flertallet i det
siddende eller i tilfælde
af appel til vælgerne
gjennem parlamentets
opløsning i et nyvalgt
underhus; denne
vanskelige opgave kan han
kun opfylde, naar han
staar udenfor og over de politiske partier, som kjæmper
om magten i parlament og regjering. 2. Ministeriet,
ca. 50 medlemmer, hvoraf dog atter høist 20 danner det
egentlig styrende kabinet, med premierministeren i
spidsen. Ministrene maa, praktisk talt, være medlemmer
af et af parlamentets huse, da de kun i saadan
egenskab har adgang til her at forsvare regjeringens politik.
De vigtigste ministre, foruden førsteministeren, er:
Lord high chancellor, præsident i overhuset og høieste
dommer, chancellor of the exchequer, finansminister og
underhusets leder, hvis førsteministeren har sæde i
overhuset, 5 statssekretærer (for inden- og for udenrigske
sager, hær, flaade, kolonier). 3. Parlamentet.
Overhuset bestaar af de kgl. prinser, 2 erkebiskoper og 24
biskoper, alle engelske lorder, 16 for hver periode valgte
skotske og 28 paa livstid valgte irske lorder, ialt ca. 600.
Underhuset bestaar af 670 folkevalgte repræsentanter,
hvoraf 30 fra Wales, 72 fra Skotland, 103 fra Irland;
337 fra land, 284 fra by og 9 fra universiteterne.
Parlamentsperioden er 7 aar, men kongen (med mini-
(e) sediments, grounds pl — (D
sediment; (kaffe-) mare m.
grumset — (t) trübe, mit
Bodensatz vermischt — © muddy, thick,
turbid — ® trouble.
grün ® grøn; huld. G. n,
grøn farve, grønt. G.donnerstag
m, skjærtorsdag. G.kram m,
grønsager. G.schnabel m,
grønskolling, jypling. G.Span m.
spanskgrønt. G.specht m,
grøn-spette; grønskolling.
grund — ® Grund, Boden m
- (i) ground; (jord) soil;
(bygnings) ogs. plot, site, (amerik.) lot;
(fornufts-) reason; (from the)
bottom (of my heart), (i g. en) at
bottom, in the main; after all,
considering all things; (i bund og g.)
utterly, totally; (on my) premises
pi ; (komme paa g.) run aground,
strike; (gaa til g.e) be ruined ; (ligge
til g. for) underlie; (lægge til g.
for) follow, take for one’s base,
make . . . the base (of) - (f)
fond(e-ment); terrain m; base f; (jord)
ogs. sol jn; (lægge til g.) ogs.
prendre pour point de départ; se
fonder (se baser) sur; partir de ; (støde
paa g.) échouer; toucher (le fond.
un écueil); (gaa til g.e) périr;
(aar-sag) cause, raison f; (anledn.)
sujet, lieu m; (bevæg-)motif;
(fornufts-) ogs. argument (m), paa
g. af - (t) wegen (m. gen.) - (e)
on account of, owing to^ by
reason of — ® à cause (par suite, en
vertu) de. grundafgift, -skat
- (t) Grundsteuer f - © land-tax
— (f) impôt (m) foncier, grund-
Englands rigsvaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
