Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ... - Ordbøgerne: G - græs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
græsselighed—grøn
1335
Engh—England
1312
farren, brødrene Holmes, nokturnens skaber John Field,
Parry, Prout, Stanford, A. Mackenzie, Gowen og mange
andre udmerkede kunstnere, men ingen stor skabende
aand, der i tonekunsten har kunnet give den kraftige
angelsachsiske races eiendommeligheder genialt udtryk.
Selv et saa betydeligt talent fra den nyere tid som Arthur
Sullivan havde neppe noget sterkt typisk racemerke,
fraregnet det drag af sødme, som gjennemgaaende
kommer frem baade i eng. og amer. musik. De senere aar
bærer imidlertid sikre tegn paa en gjenfødelse, og navne
som Edward Mac Dowell, der dog nærmest er amerikaner,
Algernon Ashton og især Sir William Elgar træder allerede
sterkt frem i det mellemfolkelige musikliv. Forøvrigt har
E. til alle tider med levende interesse tilkaldt alt, som
udenfor landet har havt ry og anseelse, og paa grund af
de overordentlig gunstige økonomiske vilkaar har
kunstnerne altid villig søgt did. Den største begeistring har
mødt, ikke bare virtuoserne, men ogsaa de store skabende
mestere fra Mozart og Haydn til vor tids Grieg med alle
mellemled. Overordentlig høit staar den kirkelige musik
og korsangen i det hele. De store musikfester er
verdensberømte. Nævnes maa ogsaa Krystalpaladsets koncerter
og Philharmonic society i London for klassisk musik. —
Teater. I E. som i de fleste europæiske lande kan
dramaets kunst føres tilbage til de kirkelige «mysterier»
eller «mirakelspil» i det 12 aarh., naive og opbyggelige
fremstillinger i dramatisk form af den hellige historie,
opført af geistlige. Besiegtet hermed er de ved
univer-sitetsskolerne udviklede «moraliteter», hvori indholdet
var af mere verdslig art. Efterhaanden ophørte kirkens
befatning med disse forestillinger, laugene tog dem i
arv, det komiske element blev mere fremherskende, idet
smaa humoristiske billeder af folkelivet, ofte grovkornet
platte i sin komik, tilknyttes de bibelske emner og lidt
efter lidt fik selvstændig betydning. I det 15 aarh. kom,
sammen med hofmoder af fransk oprindelse, smagen for
saakaldte «mellemspil», skuespil, hvis emne som regel var
hentet fra mytologien eller som forherligede en merkelig
historisk personlighed. Spirerne til en friere dramatisk
digtning var dermed tilstede, og omkr. 1560 møder vi
de første udslag af en saadan, samtidig i bloddryppende
rædselsdramaer og burleske komedier. Hurtig faar denne
digtning en frodig vekst. Medens hoffet og det øvrige
høie selskab behagede sig i et forskruet billedprangende,
anstrengt aandrigt og snart i regler stivnet kunstdrama,
repræsenteret navnlig af John Lilly (ca. 1580), groede det
nationale drama inden folkets brede lag i friere former
og med rigere stofvalg. Her finder vi en hel digterskole,
hvis betj^deligste, rigt overstrømmende talent var
Christopher Marlowe (1563—93). London var fra begyndelsen
af den engelske dramatiske litteraturs brændpunkt, men
i selve City blev teaterforestillinger 1574 forbudt, hvorfor
de tre første faste skuespilhuse i de nærmest følgende
aar blev opført paa denne bydels grænse, men udenfor
dens omraade. Dronning Elisabeth, som elskede skuespil,
valgte 1583 blandt de privilegerede selskabers personale
12 skuespillere (damer havde dengang endnu ikke adgang
til scenen), som fik ret til at kalde sig «the Queens
players». Standen havde rig tilgang, og bander af
skuespillere, ikke altid mors bedste børn, oversvømmede
ikke blot E., men fandt ogsaa vei til fastlandet, hvor disse
eng. «komedianter» opnaaede et vist vy. Paa den saaledes
forberedte jordbund opstod William Shakespeare (s. d.)
og omtrent samtidig Ben Johnson, hvis polemiske
lystspil ogsaa fandt et stort publikum og megen efterligning.
En hel række forfattere træder i Shakespeares og John-,
sons fodspor. Denne blomstring stanses brat af
puritanismens kolde pust: det lange parlament forbyder 1642
al teatervirksomhed, der ligger helt nede, indtil Karl II
1660 bestiger tronen. Reaktionen mod puritanismens
livsfiendske strenghed ytrer sig i den følgende tids drama
tiske kunst som overdrivelse og unatur: tragedien
deklamerer med opstyltet svulst (Drj^den, Otv^ay, Lee), komedien
boltrer sig i plump, brutalt aabenhjertig ublufærdighed
(Wycherley, Farquahr, Congreve). Teatrenes indre
indretning vedblev længe at være yderst primitiv ; egentlige
kulisser indføres forst af Davenant 1662. Kvinderne
betraadte først brædderne efter Stuarternes restauration.
I slutningen af det 18 aarh. fik E. en række ypperlige
skuespilforfattere i Oliver Goldsmith, Richard Cumberland
og Richard Sheridan, som gav skuespilkunsten
taknemlige opgaver. E. havde ogsaa i det 18 aarh. en stor
mængde fremragende skuespillere, fremfor alle David
Garrick, der i høi grad hævede standens sociale anseelse,
senere, i begyndelsen af det 19 aarh., Edmond Kean
og John og Charles Kemble. Den store digtning, som
holdt sit indtog ved begyndelsen af det 19 aarh., tog
andre veie end dramaets, og i hele forrige aarh. fandt
det engelske teater kun ringe støtte hos landets digtere.
Byrons, Shelleys, Brov^nings og Swinburnes verker i
dramatisk form er ikke skrevet med teatret for øie, og
Edward Bulwers skuespil hævede sig ikke over den
banale hverdagslighed. E.s teater levede i det 19 aarh.
overveiende paa tradition og paa overførelse fra fremmed
litteratur, navnlig det franske drama, og mod aarh.s
slutning giver Ibsen nye impulser, medens den ulykkelige
Oscar Wildes tid til at bryde igjennem ikke indtraf,
saalænge han levede. Et nj^t opvæld kommer med den
af Ibsen paavirkede Bernhard Shaw, E.s betydeligste
dramatiske forfatter i nyere tid. Blandt andre samtidige,
men ingenlunde som Shaws ligemænd kan nævnes A. W.
Pinero, H. A. Jones, Sidney Grundy, I. M. Barrie,
Haddon Chambers og Comyns Carr. [Litt.: Ward, «A
history of English dramatic literature» (2 bd., London
1875); Fitzgerald, «A new^ history of the English stage,
from the restauration to the libert3^ of the theatre»
(2 bd., London 1882); Hamilton, «The drame in E.
during the last three centuries» (London 1891).]
Presse. Før de trykte avisers tid hjalp man sig i
E., ligesom paa fastlandet, med haandskrevne breve for
at tilfredsstille behovet efter at erfare nyt. Disse breve
kaldtes news-letters, senere, da de blev noget mere
omfangsrige, neivs-pamphlets, nyhedshefter. Overgangen til
at levere disse i trykt form skede ved Nathaniel Butler,
som satte igang udgivelsen af den første egentlige avis i
E., «The courant or weekly news» (1622). Allerede 1641
var man naaet derhen, at det lange parlament lød udgive
officielle referater af sine forhandlinger i form af en
avis, noget dengang helt ukjendt. Den politiske
diskussion ude blandt folket fik derved en sterk opmuntring,
og i den nærmest følgende tid dukkede der op en hel
del presseforetagender, udgivet som ugeskrifter og de
græsselighed — ®
Grasslich-keit f - @ horridness - ®
horreur, atrocité f.
grætten — (t) mürrisch — @
peevish, cross, whimpering — ®
maussade, morose, bourru;
grondeur.
græv - (t) Hacke f — © piek,
mattock — ® blaireau m.
grævling — (t) Dachs m — (e)
badger, grey-bi’ock — (f) blaireau m.
grød - ® Brei m — (e) boiled
groats, stirabout, porridge, hasty
pudding ; (frugt-) marmelade - (ï)
bouillie f (de gruau).
grøde — ® Ernte f, Ertrag m
- crop, produce, product(ion)
- (f) fruits (m pl) de la terre,
récolte, moisson f.
grøft - ® Graben m - (e) ditch,
trench — È fossé m.
grøfte-graver — (t) Grabenarbeiter m
— @ ditcher — (f) fossoyeur m.
grøfte - (t) einen Graben ziehen
— @ ditch, trench - ® creuser
un (des) fossé(s).
grøn — ® grün - (e) green, (kun
om græs og fig.) verdant ® — vert.
grønfoder — ® Grünfutter n -
(e) green crops, green food (fodder
— (f) fourrages m pl ; vert m
grønirisk - (t) Grünfink,
Grünling m - (e) greenfinch - (f)
verdier m. grønkaal — ®
Grünkohl m — © kail, kale, horecole
— ® chou(x) vert(s) m (pl),
grønsager — ® Gemüse n — (e) greens,
vegetables — (f) légumes m pl (verts),
grønsaltet — (jO frisch gesalzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
