Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erichsen ... - Ordbøgerne: H - habitual ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1389
Erichsen—Ericsson
1390
1863—77 lærer ved Aars og Voss’skole i Kra., derefter rektor
i Tromsø indtil 1892, senere i Stavanger. Foruden
lærebøger i modersmaal, historie og litteraturhist. har han paa
grundlag af første haands arkivstudier udgivet en række
kritiske og historiske arbeider, bl. a. «Petter Dass’samlede
skrifter» (bd. 1—III, Kra. 1874—77) og et bd. «Dassiana»
(Kra. 1891), gjennem hvilke norsk litteraturhistorie er
beriget med første rangs rydningsarbeider, samt
værdifulde «Samlinger til Stavanger historie» (bd. I—II,
Stavanger 1903, 1906), «Bergens kathedralskoles historie»
(Bergen 1906) etc. Talrige mindre afhandlinger, der
bærer vidnesbyrd om hans lærdom, samlerflid og kritiske
sans, findes spredt i tidsskrifter og programmer.
Erichsen, Isaach (1834—), n. officer, søn af
stats-raad O. W. E., løitnant 1852, chef for depotafdelingen i
Trondhjem 1885, faldt for aldersgrænsen som oberst og
chef for Nordmøre korps 1899. Fra 1856—71 ansat, med
afbrydelser, i statens jernbanevæsen. Deltog i sin tid i
striden mellem bredt og smalt spor som tilhænger af
det brede for hovedbaner. Arbeidede i 1890-aarene som
formand i Trondhjems forsvarsforening særlig for
Trond-hjemsfjordens befæstning.
Erichsen, Johan Gottfried (ca. 1713—68), læge,
f. i Brandenburg, studerede i Halle, ansattes 1744 som
livlæge hos grev Reuss, stiftamtmand i Kristiansand;
døde i Skien. Synes at have været den første, som
udførte tangforløsning i Norge, og er den første, som
bestemt vides at have udført fodvending sammesteds (jfr.
Joh. Scharffenberg, «Norsk magazin for lægevidensk.» 1901).
Erichsen, Johan Willoch (1842—), n. biskop.
Blev teol. kand. 1864, var 1865—68 lærer ved Nissens
skole i Kra. og ved en privat pigeskole i Kristiansand,
udnævntes 1868 til personelkapellan i Eidsvold, 1873 i
Bragernes, 1875 til resid. kap. i Skien og 1890 til
sogneprest i Gjerpen, hvor han tillige fra 1893 var provst i
Skiens provsti. 1899 valgtes han til biskop i Bergen.
Han har udgivet flere prækener og skrevet opsatser i
kirkelige og teologiske tidsskrifter.
Erichsen, Jon (Jon Eirfksson) (1728—87), isl.
videnskabsmand, rentekammerdeputeret og bibliotekar; kom
1743 i Skålholt lærde skole, blev af den senere biskop
L. Harboe taget med til Norge, dimitteredes 1748 fra
Trondhjem til Kbh.s universitet; studerede jus og blev
1759 juridisk professor ved Sorø akademi. E. var ivrig
interesseret for Islands økonomiske opkomst, bidrog til
nedsættelsen af en landbokommission 1770 til
undersøgelse af islandske forhold; medlem af kommissioner
angaaende islandske sager, undervisningsvæsen og danske
landboforliold ; var en særdeles dygtig administrativ
embedsmand. 1772 medlem af den arnamagnæanske
kommission og fra 1779 formand i det da oprettede
«Islandske litteraturselskab». 1780 bibliotekar ved det
Store kgl. bibliotek, som han overtog i en daarlig
forfatning; men han ordnede og kompletterede biblioteket
og paabegyndte katalogiseringen. E. led af tungsindighed
og druknede sig.
Erichsen, Ludvig Mylius, se Mylius E.
Erichsen, Ole Wilhelm (1793—1860), n. sjøofficer
og statsraad. 1811 officer i den danske marine, men
tjenstgjorde ved roflotillen i Norge og blev 1814
divisionschef i denne med station ved Hvaløerne. 1817—21
habitual—Hack
i fransk koffarditjeneste, men gjenindtraadte 1824 i den
norske marine. Havde 1826 paa statens vegne tilsyn
med de to første dampskibe, Norge anskaffede i England.
1842 medlem af den første unionskomité. 1845
verfts-chef paa Horten, hvor han meget bidrog til udviklingen
af marinens etablissement. 1848—56 statsraad og chef
for marinedepartementet. Forfatter af et par smaaskrifter
om den norske marines organisation.
Erichsen, Thorvald (1868–), n. maler. Elev af
Bergsliens malerskole og Kunst- og haandverksskolen,
derpaa af Zahrtmann i Kbh. Landskaber og figurer i
ny-impressionistisk retning. Repræsenteret i
Kunstmuseet med fem billeder.
Erichsen, V i g i 1 i u s (1722—82), d. portrætmaler, elev
af J. S Wahl, kaldtes 1757 til St. Petersburg, hvor han
blev Katharina Il s hofmaler og gjorde stor lykke; 1772
vendte han tilbage til Kbh. og blev hofportrætmaler.
Paa Rosenborg og Frederiksborg findes enkelte billeder
af kgl. personer («Juliane Marie»), som E. har malet; især
i stofgjengivelsen er han naaet høit, og han maa heri
opfattes som Juels lærer. E. har malet mange miniaturer.
Erichsen, se ogsaa Eriksen.
Erichstrup, Jens (1775—1826), n. embedsmand og
eidsvoldsmand, jur. embedseksamen 1798, fuldmægtig i
rentekammeret 1803, foged i Lister 1810 og i Larvik
1818, amtmand i Stavanger 1825. Repræsenterede Lister
amt i rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814, sad paa
stortinget 1818 og 1821—22, hvor han var medlem af talrige
komitéer.
Ericht, Loch, sjø i Skotland, paa grænsen af grevsk.
Inverness og Perth, ligger i Grampiansfjeldene, 331 m. o. h.
Gjennem Loch Rannoch har den afløb til Tay.
Ericson, Nils, friherre (1802—70), sv. ingeniør;
blev 1823 løitnant ved ingeniørerne, senere kaptein.
Fremsatte en plan til slusebygningen ved Trollhättan
og kom selv til at lede arbeidet, der blev fuldført 1844.
Udførte desuden flere ingeniørarbeider i Stockholm. Et af
hans hovedverker er kanalen mellem Saima og den Finske
bugt. Dette arbeide, som han baade har givet plan til
og ledet, er et af nutidens interessanteste ingeniørarbeider;
blev 1854 adlet og
ændrede samtidig sit navn
fra Ericsson til Ericson.
E. er endvidere skaber
af Sveriges jernbanenet.
1860 friherre. Rigsdagen
gav ham 1862 en aarlig
pension af 15 000 kr.
Ericsson, John (1803
—89), foreg.s broder,
berømt SV. ingeniør og
opfinder, f. i Varmland. E.
blev først officer, men
forlod 1826 Sverige for
at drage til England og
udnytte sin opfindelse,
den saakaldte ildmaskine.
Istedetfor damp
anvendtes i denne
forbrændingsprodukterne fra ildstedet.
Udnyttelsen af denne op-
habitual habituel (f)
tilvant; vanemæssig; sedvanlig; stadig,
habituate ©. habituer ®
vænne (til), s’h. ® slaa sig ned,
til ro.
habitude (f) f, (sed)vane;
be-kjendtskab, omgang; (med.)
habitus.
habitué (f) m, stamgjest; fast
kunde.
hâbler ® braute, skryde,
hâblerie f, praleri, skryd, hâbleur
m, pralhans, storskryder, blære.
Habschaft ® f, eiendom.
Habseligkeiten (t) pl,
eien-dele, pakkenelliker.
Habsucht ® f, havesyge,
habsüchtig ® havesyg,
hachage (f) m, hakning,
hache ® f, øks, bile.
hache-légumes ® m,
hakke-kniv.
hachement (f) m, (tekn.)
afstemning, -høvling.
hache-paille (f) m,
hakkelsemaskine.
hacher (f) hakke (i stykker);
(mil., en pièces) hugge ned;
ødelægge; slaa ned (hagl); (tekn.)
afstemme, -høvle; skravere.
hachereau (f)m, hachette f,
(liden) øks.
hachis (f) m, hakkemad,
hachoir (f) m, hakkekniv;
hak-kebret, -blok.
hachure @ & (f) f, skravering,
hacienda © (amerik.) (større)
gaard, plantage; isoleret gaard.
Hack ® n: H. und Mack
sammensurium; rakkerpak.
Jolin Ericsson.
(Efter tegning fra 1865.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
