Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias ... - Ordbøgerne: H - han ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1421
Esaîas—Escoria’l
1422
han—hand
kunstnerisk udtrykssæt. Hans typer er slanke, de
arkitektoniske og ornamentale omramninger gotiske,
landskabs-detaljer realistiske.
Esaias el. J es aj a (hebr. Jescha’jâhû, d. e. Jahve giver
frelse), en judæer, som i kong Usias dødsaar (ca. 740
f. Kr.) følte sig kaldet til profet (kap. 6), og som virkede i
Jerusalem under Jotham, Ahas og Hiskia. E. træder
frem som en majestætisk skikkelse; i et vældigt og
kraftigt sprog skildrer han Jahve (Jehova) som Israels
almægtige gud, der benytter det overmodige Assur som et
viljeløst redskab, hvormed han fremmer sine planer (10, 5.
15); og samtidig er denne gud rettens og retfærdighedens
haandhæver, derpaa kommer det an, og ikke paa mængden
af slagtofre (1, 10—20); derfor maa det ugudelige Israel
og Juda gaa tilgrunde, kun en liden rest skal reddes og
opleve den herlige messianske tid. — Vor nuværende
E.s bog skriver sig ikke i sin helhed fra profeten E.,
men er sammensat af bestanddele fra forskjellige tider.
A. Proto-Jesaja: 1. kap. 1—12, den ældste gruppe;
2. kap. 13 — 23, orakler mod fremmede folkeslag (kap. 22
mod Jerusalem); 3. kap. 24—27, den saakaldte
Jesaja-apokalypse (sandsynligvis fra slutningen af 4 aarh. f. Kr.);
4. kap. 28—33, omhandlende Sanheribs angreb (701),
men med mange senere tilføielser; 5. kap. 34 og 35, mod
Edom (tidligst fra eksilets tid); 6. kap. 36—39, et
historisk anhang. B. Deutero-Jesaja: 1. kap. 40—48; 2. kap.
49—55, tilblevet paa eksilets tid og indeholdende trøst for
de landflygtige judæere i Babylonien. G. Trito-Jesaja, de
sidste kapitler fra kap. 56 af, eller muligens først fra
kap. 63, rimeligvis fra Esras og Nehemias’ tid.
Esau («den lodne»), Isaks og Rebekkas ældste søn,
Jakobs tvillingbroder. Hans historie fortælles 1 Mos.
Hans bopæl Seier (1 Mos. 32, 3 jfr. 36, 8) er et bjergland
i det sydlige Juda. Tilnavnet Edom (den røde) udledes
enten af en rødlig hudfarve (1 Mos. 25, 25) eller af hans
forkjærlighed for en rødlig linseret (1 Mos. 25, 30). Han
er det edomitiske folks stamfader.
Esbern Snare (omtr. 1127—1204), d. stormand, ældste
søn af Asser Rig og broder af Absalon. Sluttede sig tidlig
til Valdemar den store, hvem han 1157 førte fra Roskilde
til Jylland. Raadsnar og tapper i kamp, besindig og
høi-modig i raad. Deltog i Rügens erobring 1168 og i andre
kampe mod venderne. Som broderens høvedsmand i
Skaane deltog han i bondekampen her 1182. Byggede
fæstningen Kalundborg og den femtaarnede kirke der.
Begravet i Sorø.
Esbjerg, by i Danmark, paa vestkysten af Jylland
indenfor Fanø, 15 665 indb. (1906). Meget vigtig
udfør-selshavn for landbrugsprodukter. Herfra udføres af
alt det udførte flesk. Vs af smørret og ^/s af eggene.
Næsten al udførsel foregaar til engelske havne (Grimsby,
Parkeston etc.) og Hamburg. E. er bare lidt over 30 aar gl.
Havnen blev aabnet 1874, men er senere stadig blevet
udvidet. E. er ogsaa en stor fiskerby og har en betydelig
dampskibsflaade.
Escanaba [eskdnåba]^ by i de Forenede stater, Michigan,
ved Green Bay, en nordvestlig bugt af Michigansjøen ; 9549
indb. (1900). Tømmer- og jernhandel.
Escaut [eskå’J, fr. navn paa Scheide.
Eschatologi, se Eskatologi.
Eschel, se Smalte.
Eschenbach, Wolfram v., se Wolfram.
Eschenburg, Johann Joachim (1743—1820), t.
litterat, professor i litteratur ved Garolinum i
Braun-schw^eig, især bekjendt ved sine arbeider om engelsk
litteratur («Britisches Museum», «Annalen der britischen
Litteratur») og sine oversættelser fra engelsk. Han
oversatte engelske og skotske folkeviser, som nylig var
udgivet af Percy, og fuldendte og rettede den første tyske
prosa-oversættelse af Shakespeare («Shakespeares
theatralische Werke», 1775 fl’.), som Wieland havde begyndt.
Escher, Johann Heinrich Alfred (1819—82),
schv^eiz. statsmand. Studerede retsvidenskab og blev
1844 docent i sin fødeby Zürich. Spillede en betydelig
rolle her som liberal politiker og indtog en ledende
stilling indtil demokraternes seier 1867. Virkede ivrig
for den schv^eiz. forfatningsrevision 1848 og var 1849—
50 og senere præsident i nationalraadet. Gjennemførte
loven om blandede egteskaber og arbeidede ivrig for
bygning af nye jernbaner.
Escher von der Linth, Arnold (1807—72\ schw.
geolog, blev i 1834 docent ved universitetet i Zürich og
1856 professor ved polyteknikum sammesteds. Hans
fleste videnskabelige arbeider omhandler Alpernes geologi.
Escher von der Linth, Johann Conrad (1767—
1823), Schweiz, statsmand. Født i Zürich, kjøbmand,
geolog og fmtdannet skjønaand. Kjæmpede med
maade-hold for den franske revolutions idéer. 1798—1802
fremragende medlem af den lovgivende forsamling.
Gjennemførte 1807—22 det store og fortjenstfulde verk at
kanalisere Linthelven; fik derfor af staten tillagt navnet
V. d. Linth.
Eschricht, Daniel Frederik (1798—1863), d.
fysiolog, professor 1829—63-, for konservativ til at kunne
følge med den moderne kemisk-fysiske retning i
fysiologien. Bekjendt for sine undersøgelser indenfor
udviklingslæren og den komparative anatomi. Har udgivet
en haandbog i fysiologi 1834—41, desuden talrige
afhandlinger.
Eschscho’ltzia caHfo’rnica, énaarig plante af
valmuefamilien, med fjærdelte, lidt graalige blade og enlige,
store, gule blomster paa lange stilke. Planten dyrkes
alm. i haver helt til de nordligste egne af vort land.
E^schwege, by i Preussen, prov. Hessen Nassau, 40
km. s.ø. f. Cassel, ved Werra; 11113 indb. (1900). E.,
som har livlig handel og industri, kaldes undertiden «det
hessiske Elberfeld».
E^schweiler, by i Preussen, regjeringsdistr. Aachen,
ved elven Inde; 23 624 indb. (1905). Jernverk, bly-,
kobber-, zink- og kulgruber; en mængde fabriker.
Escoiquiz [eskojki’s], Juan (1762—1820), sp. prest
og politiker; blev lærer for kronprinsen (Ferdinand VII),
men fjernedes 1798 paa grund af Godoys fiendskab.
1808 blev E. statsraad og underskrev i Bayonne
Ferdinand VII’s abdikationsakt. Minister 1813, faldt i unaade
for sine liberale anskuelser. Skrev «Expocisiön de los
motivos», d. e. grundene til Ferdinands reise til Bayonne;
en vigtig kilde til tidens historie.
Escoria^l kaldes det store, berømte spanske slot og
kloster, som Fihp II lod opføre ved landsbyen E. (50
km. n.v. f. Madrid) til ære for St. Laurentius, paa hvis
helgendag, 10 aug., spanierne vandt slaget ved St. Quentin
der — (F) sexe (m) mâle; (gram.)
(genre) masculin m.
han (D um! puh!
hanap ® m, pokal, støb, krus.
hanche (f) f, hofte; (sjøudtr.)
laaring; (i fegtn.) se mettre sur
la h. sætte sig i positur,
hanchu (f) hoftebred.
Hand ® f, haand. kurzer H.
kort, kort og godt. an die H.
ihænde. an der H. ved hjælp
af. an der (flachen) H. Hegen
ligge i dagen. aus der H. fra
sig. von langer H. længe i
forveien. von der H. weisen
afvise. H.brief m, haandskrivelse.
h.fertig fingernem, nævenyttig.
H.geld n, handsel; penge paa
haanden. h.gemein werden
ryge i slagsmaal. H.griff m.
haandlag; manipulation; fif.
H.-habe f, haandtag, skaft, h.haben
haandtere, tumle med, føre ;
haand-hæve, hævde. H.håber m,
haandhæver. H.habung f, haandtering,
brug; haandhævelse, hævdelse.
H.-langerm,haandlanger. H.schelle
f, haandjern. H.schrift f,
haand-skrift; (gjæ]ds)bevis. H.schuh m,
hanske. H.speiche f, haand-
spak. H.streich m, kup.
H.-teller m, haandflade. im
H.-umdrehen i en haandvending,
ruf, fart. H.zeichen n, bomerke.
H.Zeichnung f, underskrift.
hand (g) haand; (ur) viser;
haandsbred; side, retning;
færdighed; arbeider, mand, (pl)
folk(e-hjælp); haand(skrift). be h. and
glove være intime venner, bear
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
