Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esslingen ... - Ordbøgerne: H - harmoni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1441
Esslingen—Ester
1442
anseelse som en af nutidens betydeligste
pianokunstnerinder. Besøgte Kra. senest 1892.
Esslingen (Es sl in g), l. Se Asp er n. — 2. By i
Würltemberg,Neckarkreds,ved Neckar; 29 045 indb.(1905).
E. har to raadhuse, en vakker gotisk kirke (1350—1516)
og en romansk fra 11 aarh., gymnasium og realskole.
I E. ligger Württembergs største maskinfabrik med 2200
arbeidere, andre jernvare- og tekstilfabriker, en stor
litografisk anstalt og fabriker for hansker, guid- og
sølv-arbeider. E. er bekjendt for sin vin (mousserende
Neckar-vin). E. blev 1209 fri rigsstad og kom 180^ under
Württemberg.
Essonnes [æså’n], by i det n.v. Frankrige, depart.
Seine-et-Oise, ved E son ne, bielv til Seine; 7097 indb.
(1901). E. har papirfabrik med 2000 arbeidere,
metal-støberi og maskinfabriker. Nord for E. fmdes verksteder
for transportable jernbaner (system Decauville). Her
kapitulerede Marmont 4 apr. 1814 for de allierede.
Es Sur, by i tyrk. Syrien, ved Middelhavet, det gamle
Tyrus; omtr. 6000 indb., hvoraf mange kristne. Mange
kirker og skoler, sæde for en græsk erkebiskop. Udfører
bomuld og tobak.
Essæer, jødisk sekt paa Jesu tid, som bl. a. omtales
af Filon, Josefus og Plinius, men nævnes ikke under det
navn i det nye testamente. Navnets betydning er
omstridt, maaske kan det oversættes «de fromme». De
levede i smaa samfund, tildels af munkeagtig karakter.
De fordrede fuldkomment eiendomsfællesskab, den
munke-agtige del af dem forkastede i regelen egteskab, desuden
slaveri og al edsaflæggelse, med undtagelse af den ed, som
aflagdes ved indtrædelsen i samfundet. De ernærede sig
ved akerbrug og kvægavl, men forbød al handel og flere
haandverk, specielt forfærdigelse af vaaben. De hyldede
frihed, lighed og broderskab. Loven overholdtes strengt,
navnlig sabbatsbudet; derimod deltog de ikke i
tempeltjenesten. 1 moralsk henseende lagde de vegt paa askese
og renhed. I dogmatisk henseende troede de paa sjælens
udødelighed, ligesom de skal have udviklet en udførlig
englelære. De dannede et mysteriesamfund. Den af den
svenske biskop C. A. Agardh 1855 fremstillede teori, at
e. fortsatte de gamle profeters samfund, har i nyere tid
vundet mere tilslutning. Saaledes Rabbi Klein,
«Religionshistoriske forelæsninger» (Stockholm 1898), og Chr. A.
Bugge, «De tre religionsretninger i Israel» (i «Norsk theol,
tidsskrift», 1908).
Estafette [œstafœt], se Stafet.
Estakader, rækker af nedrammede pæle i sjø eller
vasdrag. Væsentlig til begrænsning af bestemte
om-raader, f. eks. oplagspladse for tømmer, skibsløb i trange
farvand, ledning af isdrift m. m. Pælenes afstand omkr.
2—5 m.; høide over vandet 1 m. eller mere; neppe
anvendt ved større vanddybde end 4 à 5 m. Ofte
forbindes rækkens pæle med tømmer, enten oventil eller i
vandfladen.
Esta’ncia (sp., bolig) betegner i Sydamerika
bondegaarde, hvor der udelukkende drives kvægavl og meieri.
Deres eiere kaldes estancieros. Navn paa 2 smaabyer i
Brasilien. — 1. E. i prov. Sergipe nær Atlanterhavet under
ca. 11° 10’ s. br. — 2. E. Velha i prøv. Rio Grande do
Sul under ca. 28° s. br.
Estandart, se Standart.
harmoni—harnisk
! Estatüto real (sp.), det kgl. statut, forfatning udstedt
af enkedronning Kristine 15 apr. 1834; ændrede cortes i
liberal retning, ophævedes ved militærrevolte i La Granja
aug. 1836, men gjenindførtes 1845 og holdt sig næsten
uforandret til septemberrevolutionen 1868.
E’ste, ældgammel ital. fyrsteslcgt, knyttet til Ferrara,
hvor dens hof vandt stort ry i renaissancetiden. Det
ældste sikre medlem er A d a 1 b e r t (d. 917). — O b i z z o
II anerkjendtes som herre i E. og Ferrara 1276 og blev
1288—90 Modenas og Reggios fyrste. Slegtens følgende
historie er en mørk kamp om herredømmet. — N i c o 1 o
III (d. 1441), der førte et pragtfuldt hof, lod 1425 sin
hustru Parisina Malatesta henrette, og samme skjæbne
rammede sønnen Ugo. — Bors o (d. 1471), Nicolo’s søn,
fik af keiseren titel af hertug af Modena og Reggio
samt af paven titelen hertug af Ferrara. — Hans broder
Ercole (1433—1505) samlede lærde humanister ved sit
hof og skabte en blomstringsperiode for universitetet. —
Sønnen Alfonso I (1486—1534) var tillige en dygtig
statsmand^ der som kirkens gonfaloniere i Julius II’s
navn bekjæmpede Venedig. Siden kom han i strid med
paven, banlystes og mistede en tid sine lande, som
keiseren gjengav ham. Hans anden hustru var Lucrezia
Borgia. — Hans søn Ercole II (1508 — 59) stod paa
Spaniens side. Han var gift med Renée af Frankrige
(Ludvig XII s datter). — Med Alfonso II (d. 1597),
ved hvis hof Tasso levede, uddøde husets egte linje. —
En uegte gren af siegten overtog med Cesare (1562—
1628) landet, men paven fratog ham Ferrara. 1694
overtog en ny linje med kardinal Ri nal do (d. 1737)
herredømmet i Modena og Reggio. Dennes sønnesøn Rin al do
mistede ved freden i Campo Formio 1797 sine lande,
men fik 1801 i Lunévillefreden Breisgau som erstatning.
Med ham uddøde slegtens mandslinje. Datteren mistede
ved freden i Pressburg 1805 atter Breisgau.
E’ste, by i det nordlige Italien, prov. Padua, ved elven
Frassine; 8876 indb. (1901). Porcellæns-og fajancefabriker.
Este’lla, by i det nordlige Spanien, prøv. Navarra,
ved elven Ega; 5736 indb. (1900). Don Carlos havde
1833 sit hovedkvarter her. 24 aug. 1873 besattes E. af
carlisterne, befæstedes, angrebes forgjæves 1874 af
republikanerne og overgav sig først 16 febr. 1876.
Estêpa, by i det sydlige Spanien, prov. Sevilla, i en
bjergfuld, olivenrig egn; 8591 indb. (1900). E. har en
vakker k^rke; var tidligere en vigtig fæstning.
Estepöna, by i det sydlige Spanien, prøv. Malaga,
ved Middelhavet; 9310 indb. (1900). Frugt-, vin- og
sukkeravl; betydelig handel og fiskeri.
Ester, et med finlænderne (kvænerne) nær besiegtet
folk i Estland og det nordlige Livland samt tilgrænsende
russiske guvernementer, desuden smaa udflytterkolonier
i Syd-Rusland, Kaukasus etc., ialt (1897) 1002 738, hvoraf
omtr. 200 000 ortodokse (græ.-kat.), resten lutheranere; i
Estland 365 959 (89 pet. af landets befolkning), i Livland
518 594 (40 pet. af befolkningen). — Naar e. har bosat
sig i Estland og Livland, vides ikke med sikkerhed. Navnet
e. er vistnok overført paa dem fra deres baltiske nabofolk,
letterne og litauerne, som Tacitus kalder æstni. — E. er
og har, saa langt man kjender deres historie, altid været
et jordbrugerfolk, desuden dygtige sjømænd. I ældre
tider havde de ogsaa ry som tapre krigere. I begyndelsen
(keeping) ; sympathize — (F)
s’accorder, s’harmoniser, sympathiser.
harmoni — ® Harmonie f —
@ harmony, concord, unison — ®
harmonie f.
harmonika — ® Harmonika f
- (e) harmonica, (glas-) musical
glasses, accordion — (g accordéon,
harmonica m.
harmonisk — ® harmonisch
- (e) harmonie; harmonious - (f)
harmonieux; harmonique.
harmonist (g), harmoniste
(g m, harmonik]ender, harmonist.
harmonium — ® Harmonium,
Harmonien - (e) & (f)
harmonium m.
Harn ® m, urin.
harnachement (g) m, (op)sad-
ling, forspæuding; ridetøi, sæle(tøi);
(flg.) latterlig dragt.
harnacher (f) (op)sadle,
paa-sæle, spænde for; jugle, udstaffere.
harnais (f) m, harness ©
rustning; sæletoi, ridetøi; (ö ogs.
iføre rustning; paasæle. h.-maker
(e) sadelmager, h.-paste ©
lædersmørelse.
harnen ® lade vandet.
hämischen ® klæde i harnisk,
væbne.
harnisk — ® Harnisch m,
Rüstung f - © armour - (g
armure ; (brvnje) cuirasse f.
komme, bringe ih. - ® in
Harnisch geraten, jagen, treiben — (e)
fire up; provoke, enrage — ®
s’emporter; (se) mettre en colère,
(s)’irriter.
46 — Illustreret
•sk konversationsleksikon
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
