Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euskara ... - Ordbøgerne: H - hegn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heie-heilig
1487
Evangelical alliance—Evange^lium
1488
epistolarium. Undertiden sammenfattes begge under
navnet e.
Evangelical alliance [dvdndzélikdl ælai’dns], se
E v a n g e 1 i s k a 11 i a n c e.
Evangelical association of North America
[dimi-dzélikdl æsosiésn dv nådp æmérikæ] (Albrechtsfolkene), et
metodistisk samfund, stiftet af den tyskfødte amerikaner
Jacob Albrecht (1759—1808). 1796 begyndte han at
arbeide paa at vække religiøst liv blandt sine udvandrede
landsmænd. Han paavirkede store kredse, som 1816
antog ovennævnte navn. Baade med hensyn til lære
og forfatning organiserede de sig efter den biskoppelige
metodistkirkes mønster. Senere har de drevet mission
i Tyskland og Schw^eiz.
Evangelical friends [9vdndzélik9l frendz], se
Kvækerne.
Evangelieharmonï, en sammenarbeidelse af de 4
evangelier til én sammenhængende beretning, hvorved
de forskjellige afsnit søges forenet til et harmonisk hele.
Den ældste e. er Tatians «Diatessaron» fra 2 aarh. Ved
siden af den har Augustins ufuldendte verk «De consensu
evangelistarum» faaet stor betydning. 1 den lutherske
kirke har Oslander, som dannede navnet e., og Johann
Gerhard udgivet saadanne verker. Den nyere teologi har
i stigende grad vendt sig fra disse forsøg, idet den
betragter de fire evangelier som selvstændige kilder, der
ikke umiddelbart lader sig forene til enhed. Et udsnit af
en e. er den oversigt over «Vor Herres Jesu Kristi lidelses
historie», som findes i den norske kirkes salmebog.
Evangelier, se Evangelium.
Evangelieside betegner i den kirkelige symbolik den
nordre side af alteret i modsætning til epistelsiden, den
søndre. Under katolsk gudstjeneste oplæstes nemlig
evangelierne og epistlerne fra de respektive sider af alteret.
Evangelisation, protestantisk missionsvirksomhed i
katolske (særlig romanske) lande.
Evangelisk, d. e. overensstemmende med evangeliet
i den hellige skrift. Alle de protestantiske
kirkesamfund, som hævder, at det uforfalskede og ubeskaarne
evangelium er troens grund i modsætning til alle
menneskelærdomme, kalder sig evangeliske kirker. Undertiden
bruges adjektivet e. i snævrere betydning om den unerede
kirke i Preussen, som fremkom ved en sammensmeltning
af den lutherske og reformerte kirke.
Evangêliska fosterlandsstiftelsen, sv. selskab for
indre og ydre mission, stiftet 1856 i Stockholm. Med
hensyn til indre mission har det virket dels ved
udbredelsen af den hellige skrift (d. e, som bibelselskab),
opbyggelsesskrifter og kristelige blade, dels ved
udsendelsen af omreisende lægprædikanter og kolportører.
Med hensyn til ydre mission har det arbeidet dels i
Afrika i Kunama og senere i nærheden af Massaua i
Abessinien, dels i Gentralprovinserne i Indien. Desuden
har det udsendt sjømandsprester til forskjellige
havnebyer. Se «E. f.s 50-åriga verksamhet 1856—1906. Et
minnesskrift, utg. af stiftelsens styrelse» (1906).
Evangelisk alliance (Evangelical alliance), en
forening af protestantiske kristne af forskjellige bekjendelser
til fremme af protestantismens fælles formaal
ogbekjæm-pelse af romerkirken og den religiøse ligegyldighed.
Den stiftedes i London 1846 paa initiativ af prester og
lægfolk i den skotske frikirke. Alm. møder har været
afholdt i London 1851, Paris 1855, Berlin 1857, Genf
1861, Amsterdam 1867, New York 1873, Basel 1878,
Kbh. 1884, Florens 1891, London 1896. Foreningens
hovedorgan er «Evangelical Christianity».
Evangeliske raad, se Gonsilia evangelica.
Evangelisk-lutherske kirke er navnet paa de
kirkesamfund (landskirker), som vedkjender sig den lutherske
kristendomsopfatning, saaledes som den er formuleret i
de lutherske symbolske skrifter. De forskjellige lutherske
kirkesamfund anerkjender flere eller færre af disse som
norm og regel for lære og liv. Den norske kirke er ifølge
grundlovens § 2 evangelisk-luthersk. Den anerkjender
som sine symbolske skrifter, foruden de tre økumeniske
symboler, den uforandrede Augsburgske konfession og
Luthers lille katekismus.
Evangelisk-lutherske kirke i Nordamerika, se
Ellingianerne.
Evangelisk luthersk kirketidende, organ for den
norske synode i Amerika, begyndte at udkomme i
In-mansville. Wis., 1855 under titelen «Kirkelig
maaneds-tidende». Fra 1868 udkommer det i Decorah, la., siden
1874 under ovennævnte titel. Dets mere fremtrædende
redaktører har været pastor H. A. Preus, professorerne
J. B. Frich, H. G. Stub og Laur. Larsen.
Evangeli’st, den som forkynder evangeliet, er i det
nye testamente navn paa omreisende missionærer, som
stod under apostlene, sml. Ap. gj. 21, 8; Ef. 4, 11; 2 Tim.
4, 5. Senere har den kirkelige sprogbrug begrænset ordet
til forfatterne af de fire evangelier. Tidlig tillagde den
oldkirkelige kunst e. bestemte symboler, specielt de
Ezek. 1, 10 og Aab. 4, 7 omtalte fire skikkelser:
mennesket (Matthæus), løven (Markus), oksen (Lukas) og ørnen
(Johannes). Denne symbolik blev alm. fra 5 aarh.
Evange’lium (græ.), «det gode budskab», det gode
budskab om Guds naade mod menneskene. I det gamle
testamente fremtræder e. særlig i profetierne om Messias (s. d.).
1 Mos. 3, 15 har faaet navnet «protevangeliet». I det nye
testamente betegner e. budskabet om Guds rige, som er
kommet i Jesus Kristus, eller efter Jusu død budskabet
om den frelsesaabenbaring, som Jesus har bragt (Rom.
1, 2—4). I dogmatisk sprogbrug er e.s forkyndelse
ved siden af sakramenterne et naademiddel (s. d.). Jesus
har selv indstiftet e.s forkyndelse (Matt. 28, 19). E. er i
modsætning til loven indbegrebet af alle de gaver, som
• Gud skjænker gjennem Jusus Kristus. Medens loven
paabyder, tilbyder e. Det er omstridt, hvorvidt e.s
forkyndelse indeslutter loven eller kun bringer budskabet
om Guds naade (se Loven). 1 historisk henseende
betegner e. de skrifter fra den ældste kirkes dage, som
beretter Jesu liv og gjerning. Fortrinsvis bruges navnet
om de fire kanoniske evangelier, som kirken alene
anerkjender. Overskrifterne, som ordret oversat lyder: E.
efter Matthæus, efter Markus o. s. v., er senest fra 2 aarh.
De tre første e. er nøie besiegtet i form og indhold;
deres fællesnavn er synoptikerne (s. d.). Derimod afviger
Johannes e. fra dem baade i sprogbrug og stof. Ved
siden af de kanoniske e. findes en række apokryfe e.,
som kirken har afvist. De er vistnok fremkommet i
kjetterske samfund og har navnlig fundet udbredelse i
disse. Blandt dem kan nævnes «Hebræérevangeliet», «De
Heie ® f, (laggers) klubbe ;
rambuk, stensæUer(jomfru).
heien ® banke; stampe,
nedramme.
heifer © kvige,
height (e) høide. heighten
forhøie.
heikel(ig) ©delikat, ømtaalig;
vanskelig,
heil (t) hel; intakt; istand; i
bedste velgaaende; helbredet, frisk;
lægt (saar).
Heil ® n, frelse; lykke. im
Jahre des H.S anno domini . . .
H. dir Gud være med dig, hil
dig! Heil- i sammensætn. (oftest)
læge , sundheds-, kur-. H.anstalt
f, klinik. H.art f, kurmetode
H.bad n, mineralbad.
h.bringend heldbringende. H.(ig)butt
m, helleflyndre. H.gymnastik f,
sygegymnastik, h.los
uhelbredelig ; fortvilet ; beklagelsesværdig ;
ulykkebringende, ulykkelig;
fordærvet, ryggesløs; (fam.) voldsom,
uhyre. H.losigkeit f, opgivet
(fortvilet) tilstand; ugudelighed;
voldsomhed. H.sarmee f,
frelsesarmé. H.smittel n,
naademiddel.
Heiland (t) m, frelser,
heilbar ® helbredelig;
afhjæl-pelig.
heilen (t) blive frisk ; læges, gro;
helbrede ; bøde paa.
heilig (t) hellig; from, religiøs,
das h.e Ding rosen, die h.e
Krankheit f, fang, epilepsi, der
H.e helgenen.
heilig ® ganske sikkert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
