Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fadjejev ... - Ordbøgerne: H - herbeiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fadj e’j ev—Fagernes
10
herbeiller—herbringen
romerkirken og den græsk-katolske kirke bruger F. uden
denne. Det er omstridt, naar F. blev fast led af
gudstjenesten. Tidlig blev den et fast led i den kristne
børnelærdom, saaledes er den tredje hovedafsnit i begge
Luthers katekismer.
Fadje’jev, Rostislav Andrejevitsj (1824—83), rus.
militærforfatter. Deltog i Krimkrigen og tjente flere aar
i Kaukasien under Barjatinskij. Har skrevet en officiel
historie om de kaukasiske felttog samt en række
militærpolitiske artikler, hvoraf flere i sin tid vakte megen
opmerksomhed. Nævnes kan de i «Russkij Vjestnik» 1867
publicerede artikler «Ruslands stridskræfter» og hans
«Anskuelser om det orientalske sporsmaal».
Fadost, se Pultost.
Faënza, by i Italien, prov. Ravenna, paa en frugtbar
slette ved Zanellikanalens forening med Lamone; 22 240
indb.(1901). F. har teknisk skole, gymnasium og bibliotek.
Den er især berømt for sine lervarer, fajance, og driver
handel med vin, silke og hamp.
Faes [fas], P i e t e r van der, se L e 1 y, P. D.
Fa’ëton var efter græske sagn en søn af solguden Helios.
Da han efter mange forgjæves bønner fik lov til at kjøre
solspandet over himmelen, kunde han ikke styre hestene,
som løb ud af den sedvanlige bane. Da himmel og jord
holdt paa at komme i brand, dræbte Zeus ham med sit
lyn. Det heder, at F. styrtede ned i elven Eridanos, og
at melkeveien opstod ved hans fart over himmelen.
Sagnet er ofte behandlet af digtere og fremstillet i kunsten,
saaledes i sarkofagrelieffer.
Fa’ëton, en høi, let vogn, aaben eller med kalesche
over bagsædet.
Fâfnir, en drage el. orm (d. e. slange), som dræbtes
af den unge volsunghelt Sigurd, der saa faar navnet
F’âfnisbani. Dette omhandles i eddakvadet «Fâfnismâl»,
en ’samtale mellem Sigurd og den døende F., derefter
mellem Sigurd og Regin, F.s broder. Sigurd lover at
stege F.s hjerte til Regin og faar noget blod deraf paa
handen, som han stikker i munden; han forstaar da
fuglenes tale; de advarer han mod Regin, og da saa
Sigurd har dræbt denne, raader fuglene ham til at ride
til kong Gjuke, men undgaa Hindarfjeld, hvor Brynhild
sover; han følger ikke raadet. «Fâfnismâl» hører til de
senere eddadigte (fra henimod aar 1000).
Fag vil egentlig sige et afdelt rum eller felt og bruges
i bygningssproget om et af stolper, sparrer el. 1. begrænset
rum i en bindingsvæg eller et tag. Heraf f.-verk om
bindingsverk. Fra at betegne et f. vinduer er ordet
overført paa f. gardiner.
Fag, bro-f. Se ogsaa Broer.
Fag, de to sæt, hvori rendingen i en vævestol deles
(over-og under-f.) for at danne den aabning, hvorigjennem
islættraaden føres ved hjælp af skyttelen. Se Vævning.
¥3.g_[fæg] (eng.), se Fagging.
Fagaceæ (bot.), cupuliferæ, se Skaalbærende.
Fagära pteröta, et træ af fam. rutaceœ,
hjemmehørende i Amerika; det udmerker sig især ved sin haarde
ved («jerntræ fra Jamaica»), som i England anvendes
som skibstømmer. En anden art, f. flava, giver
«vestindisk silketræ », som bl. a. bruges i møbelindustrien.
Fagärasilke, silke fra en silkeorm (bomhiix cijnthia),
som i Kina og Japan lever paa en plante (ailanthus
glandulosa; s. d.). F. kommer meget nær den egte, som
stammer fra silkeormen bombux mori.
Fagedænisk (græ.), om sig gribende, om saar.
Fagel, nederlandsk adelsslegt. 1. Gasper F. (1629—
88), dr. jur., 1672 raadspensionær i Holland i Jan de
Witts sted. Trofast tilhænger af Vilhelm III, hvem han
hjalp til ar^ ^eligt statholderskab og til toget til England
1688. — 2. François Nicolaas F., baron (1645—1718),
nevø af ovenn., general, senere keiserlig feltmarskalk,
udmerkede sig i krigene med Frankrige og Spanien. —
3. Hendrik F. (1765—1838), sluttede som statssekretær
1794 forbund mellem Holland, Preussen og England mod
Frankrige; fulgte Vilhelm I i landflygtighed til 1813;
derefter gesandt i London, 1829 minister.
Fager er nu nærmest et poetisk ord for «skjøn». I
stedsnavne er det hyppigt, sigtende til naturskjøn beliggenhed.
Fagerbakfoss, vandfald (256 m.) i den elv, der fra
Sisvand falder i Andkilvandet, Sørfolden herred,
Nordlands amt.
Fagerdalen, hyppig forekommende navn paa
dalfører; særlig nævnes F. i Ullensvang, Hardanger, en liden
sæterdal mellem Veigos og Kinsos dalføre i den
nordvestlige del af Hardangervidden, samt F. i Jostedalen,
hvorigjennem fjeldvei fører til Lyster (Mørkrisdalen).
Fagerdalsfoss, vandfald (76 m.) i Førdelven ved
bunden af Jøsenfjorden, Hjelmeland herred, Stavanger amt.
Fagergaas, se Gravand.
Fagerhøi sanatorium (Storhaugen), fjeldsanatorium,
1017 m. o. h., ligger over trægrænsen, vest for
Gudbrandsdalen, Søndre Fron herred. Til sanatoriet, hvorfra haves
et vidt rundskue, fører god kjørevei fra Tretten
jernbanestation om Gausdal sanatorium eller fra Hundorp
station enten om Tofte eller Vendalen.
Fagerli, hyppig forekommende navn paa sætre og
gaarde; navnet betegner, at stedet er vakkert, venligt og
smilende. F.-sætrene ved F.-vandet, straks syd for
Fefor sanatorium, Nordre Fron, Gudbrandsdalen; ved
sætrene er flere private fjeldhytter. F.-hotelved
Grinda-heim. Vang i Valdres. F. i Sulitelma ved østre ende
af Storvandet o. s. v.
Fagerlin, Ferdinand Julius (1825—1907), sv.
maler. Var først officer. Fra 1853 elev af Sohn og
Schadow i Düsseldorf, 1856—58 af Couture i Paris,
hvorefter han bosatte sig i Düsseldorf. Malte først
folketyper (f. eks. «Fiolsælgersken», 1857, Göteborgs museum),
derefter scener af hollandsk fiskerliv (f. eks.
«Ungkars-livets besværligheder», 1866, Kunstmuseet i Kra.). Blandt
figurmalerne i den svenske Düsseldorferskole er F. den
betydeligste.
Fagerlund, stort hotel og skydsstation lige ved
Fagernes jernbanestation og hotel (s. d.). Nordre Aurdal, Valdres.
Fagernes, stort, landskjendt hotel med post, skyds
og telefon ved Valdresbanens nordlige endepunkt
(jernbanestation af samme navn). Nordre Aurdal, Valdres.
Stedet ligger særdeles vakkert paa et nes ved
Strandefjorden, hvor elven gjennem Østre Slidre (Neselven)
falder i fjorden. Herfra udgaar veien gjennem
hoveddalføret over Filefjeld og veien gjennem Østre Slidre
til Jotunheimen. Navnet F. er forøvrigt hyppig
forekommende betegnelse for vakre, venlige nes eller gaarde,
saaledes bør nævnes F. straks syd for Narvik ved ind-
tilveiebringe. h.führen med-,
paaføre; volde, sich h Jassen
nedlade sig til ; indlade sig paa.
herbeiller ® beite, græsse (om
vildsvin).
herber (f) blege (paa græs),
herberge - ® Herberge f — ©
inn; lodging; quarters - (f)
logement. logis; (natteleie) gîte; asile
m (de nuit); (gjestgiveri) auberge f.
herberg(er)e ~ (t) herbergen
— (ê) harbour, lodge, quarter - (f)
héberger, loger.
herbestellen (t) bestille (stevne)
hid.
h erbeten ® fremsige, ramse
op.
h er bette ® f, kort, fint græs.
herbeux (|) græsklædt.
Herbheit, Herbigkeit ® f,
bitterhed, beskhed,
strenghed,barskhed.
herbière (f) f, grøntkone.
herbitten (t) indbyde,
herbivore (g (m),
herbivorous @ planteædende (dyi’).
herborisateur (g m,
herbo-rist (e) botaniker, plantesamler,
herborisation (f) f, herbo-
rization @ botanisering; (f) ogs.
botanisk udflugt.
herboriser herborize ©
botanisere.
herboriseur ® m, botaniker,
herboriste ® m,
medicinalhandler.
herboristerie (f) f,
medicinalhandel.
herbringen (t) bringe hid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
