Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fajardo ... - Ordbøgerne: H - Herrenbrot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Fajardo—Fakultet
Herrenbrot—Herrscher
Fajance: Terrin af Herrebøe-fajanc
Fabrikatet var en efterligning af delfter-f. Senere
anlagdes en del andre fabriker (Østerbro, Kastrup), hvis
gjen-stande dog i regelen ikke er signeret. Foruden en
række mindre betydelige provinsfabriker drives
f.-fabri-kationen nu af fabriken «Aluminia» (1860), som senere
i sig optog den kgl. porcellænsfabrik; her har
fabrikationen taget et stort opsving, særlig efter anvendelsen af
de sterke, dybe
farver paa hvid
grund. I Norge
kjendes fra
skriftlige kilder et par
fabriker for f.
Kun arbeider fra
Herrebøe er det
lykkedes at
bestemme. Fabriken anlagdes 1758
—59 af
postmester i
Fredriks-hald Peder
Hofnagel. 1762 gik
den over til et
interesseselskab
af kristianiafolk. 1772 ophørte den. Den har arbeidet
en række forskjellige f.-gjenstande, rigt og vakkert
dekoreret i rokoko med koboltblaat eller manganpurpur.
Ogsaa f.-ovne er arbeidet, hvoraf endel har været
eksporteret til Sverige. I nyere tid er særlig vaser og krukker
af f. blevet fremstillet af maleren Andreas Schneider, af
Egersunds fajancefabrik o. a.
Fajardo [fal^a’rdå], befæstet havneby paa
nordøstspidsen af øen Portorico i Vestindien; 3—4000 indb.
Fajüm (Fayum, gl-ægypt. Phiom, «myr»),
Nordøst-Afrika, prov. i Nedre-Ægypten, v. f. Nilen mellem 29 °
5 ’ og 29 ° 28 ’ n. br., en indsænkning (tildels depression)
i ørkenplateauet, indesluttet af de Libyske fjelde og kun
forbundet med Nildalen ved en trang kløft, gjennem
hvilken en arm af Nilen, Bahr Jussuf, sender sit vand
ind i F., hvor den ender i indsjøen Birket el Karun
(s. d.). Herved omdannes F. til en oase med et yderst
frugtbart, allerede i oldtiden dyrket kulturland, som har
en rig produktion af korn, bomuld, sukker og
fortræffelige frugter for markedet i Kairo. Ved en sidelinje (fra
El Wasta) er F. forbundet med Nil-banen. Hovedstad
Medinet el F. (23 m. o. h.) med 31 262 indb. (1897). F.
har talrige ruiner fra oldtiden; i den gamle hovedstad
Krokodilopolis er fundet templer og (ved Hav^ara) rester
af den berømte labyrint, bygget af Amenemhet 111.
Fakïr, se Dervish.
Fakkel anvendes nu sjeldnere, men var i tidligere tid
meget almindelig til belysning saavel i det fri som
indendørs. F. bestaar gjerne af træspaaner og tynde
træ-stave, helst af særlig harpiksholdig ved (tyrived, tyri-f.),
eller af andre brændbare emner som bast, siv o. 1.
gjennemtrukket af tjære, voks eller beg. Oldtidens og
middelalderens tro paa ildens hellighed og evne til at
beskytte mod mørkets onde magter bragte f. i anvendelse
særlig ved brylluper og begravelser.
Fakkel (astr.), se Solen.
Fakse, opblomstrende østsjællandsk stationsby, nord-
vest for F. bugt, 1342 indb. Kalkbrud. Fra F. gaar en
havnebane til F.s havneby, F. ladeplads, som udskiber
kalksten og tillige er badeby.
Faksefjeld, afrundet fjeldkolle, 887 m., paa grænsen
mod Sverige, Tryssil herred, Hedemarkens amt. F. er
den sydlige afslutning af den fjeldrække, der danner
grænsen mellem Norge og Sverige. S. f. F. gaar grænsen
mest gjennem skog, myrer (kjøler) og langs vasdrag.
Faksefjord, se FaxafjörÖur.
Faksekalk er en 10—15 m. mægtig kalkafleiring,
som tilhører den yngste del af kridtformationen. F. har
sit navn efter Fakse paa Sjælland og findes desuden i
Skåne. Det er en gulagtig, meget ren kalksten (99 pet.
GaCOg), som hovedsagelig bestaar af koralbrudstykker;
den giver ved brænding en fortræffelig murkalk.
Fakser kaldes hedenske gudebilleder af træ, hvoraf
eksemplarer (ifølge biskop A. Chr. Bang) endnu omkr.
1850 dyrkedes paa gaardene Rygnestad og Brokke i Valle
i Sætersdalen, derved at billederne indsmurtes med fedt
og tørredes i aaren. Lignende billeder fandtes i det 18
aarh. i Vraadal i Telemarken. De har vistnok fremstillet
lavere, lokale guddomme, i lighed med den af Haakon
jarl dyrkede Torgerd Hordebrud.
Faksi^mile, se Facsimile.
Fakstind, 1220 m. høi fjeldtop, nord for Salangen, paa
grænsen mellem Dyrøy og Ibbestad herreder, Tromsø amt.
Faktiön (lat.), agitatorisk sammenslutning, politisk
parti, især oprørsparti.
Fa^ktis, surrogat for kautschuk (s. d.).
Fa^ktor (lat^, den som forestaar den tekniske ledelse
af et bogtrykkeri. Tidligere brugtes f. alm. i betydningen
forretningsfører, men nu er denne brug sjelden; dog
bruges det om lederen af et faktori (s. d.).
Fa’ktor, i regnelæren det ene af to eller flere tal, som
multipliceres med hverandre.
Faktorï, handelsetablissement i oversjøiske lande; det
føres for et europæisk handelshus’ regning og har
depoter baade af europæiske og af vedk. lands frembringelser.
Faktotum, se Factotum.
Fa’ktum, se Factum.
Faktura (lat.; ital. fattura), specificeret regning over
kjøbte varer; en kommissionærs indkjøbsregning over
for regning af en anden, men i eget navn indkjøbte varer
med tillæg af samtlige omkostninger og
indkjøbsprovi-sionen. F.-beløb, en indkjøbsregnings hele beløb,
indeholdende varens kostende, samtlige omkostninger og
provisionen. F.-bog, den bog, hvori alle ind- og udgaaende
f. og vareregninger afskrives eller kopieres. Fakturere,
at udfærdige, udstede eller meddele f.
Faku’ltativ (lat.), som er overladt til ens fri vilje
(modsat obligatorisk), som man har ret til, vilkaarlig. —
F. (bot.), se Snylteplanter.
Fakultet. 1. Et led af universiteternes organisation,
bestaaende af lærerne i en gruppe af mere eller mindre
samhørige fag. F.s tal er ved de fleste universiteter 5,
ved Kra. univ. benævnt det teologiske, juridiske,
medicinske, historisk-filosofiske og det
matematisk-naturviden-skabelige f.; før 1860 dannede de 2 sidstnævnte ét f.,
det filosofiske. Nogle faa nyere univ. mangler tec4. f.
Medlemmer af et f. er kun den høieste klasse af
universitetslærere, professorerne. F. planlægger og ordner under-
Herrenbrot (t) n: H. essen
staa i ens tjeneste.
Herrenburg ® f, herresæde.
Herrendienst ® m,
hoveritjeneste.
Herrenhaus (t) n,
førstekammer, overhus.
Herrenreiten, -rennen (t) n,
gentlemanløb.
Herrensonntag (t) m, søndag
før faste.
Herrenstand ® m, adel.
Herrentag ® m,
forlystelses-dag: søndag; tingdag, retsdag.
Herrgott © m, Vorherre;
kri-stusbillede.
herrichten (t) lage istand,
indrette.
Herrin (t) f, herskerinde,
eier-inde, frue.
herring @ sild.
herrisch © hydende, mvndig,
tyrannisk.
herrjemine, herrjerum (t)
herregud !
herrlich ® herlig; prægtig;
fortrinlig.
Herrschaft ® f, herredømme;
herskab; gods. H.srechtn,
suverænitet.
herrschaftlich (t) herskabelig,
herskabs-.
herrschen (|) herske, regjere;
tale i en bydende tone.
Herrschbegierde (t) f,
herskesyge.
herrschbegierig ® herskesyg.
Herrscher (t) m, hei-sker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
