Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filarete ... - Ordbøgerne: H - huslig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
hutin—hvalp
«Fil» at betyde «Fjell» og ordet «File» at betyde «en
fjælevæg mellem to rum i et hus». Efter dette kan F.
helt enkelt betyde fjeldet, eller maaske heller fjeldet,
der stænger mellem øst og vest.
Filehne (Wielen), by i Preussen, prov. Posen,
regjerings-distriktet Bromberg, ved Netze; 4307 indb. (1900). F.
har to kirker, s3^nagoge og pædagogiet Ostrau.
File’lfo, Francesco (1398—1481), ital. humanist, lærte
græsk (som kun faa kjendte paa den tid) i Konstantinopel,
og bragte med sig hjem mange græske haandskrifter. Blev
kaldet til at holde forelæsninger i Florens, men ragede
uklar med Mediceerne. Kom saa til andre ital. byer,
hvor han tjente udmerket ved undervisning. Men hans
forfængelighed og trættekjærhed indviklede ham i
ubehagelige affærer. Han var sin tids største græker og
en af dens eleganteste latinere.
Filëmon og Bau kis var efter
gamle sagn et gammelt egtepar,
fattige fromme mennesker, som levede
i Frygien og gjestfrit modtog Zeus
og Hermes, da guderne ukjendt
kom til dem. Til gjengjæld
frelstes de fra en vandtlod, og hytten
blev forvandlet til et tempel, hvis
vogtere de gamle blev. Tilslut ba.l
de om en fælles død og blev da
begge forvandlet til et træ.
Filëmon (f. 362 f. Kr.), græsk
komedieforfatter, levede i Athen,
skrev høit skattede «nj^ere
komedier», døde hundredaarig; bevarede
brudstykker og to bearbeidelser af
Plautus, «Kjøbmanden» og
«Skatten», «Mercator» og «Trinummus».
Filëmon, kristen borger i
Ko-lossæ, til hvem Paulus har skrevet
det lille brev, som bærer F.s navn.
Anledningen var, at F.s slave
One-simus var løbet bort, havde mødt
Paulus i Rom og var blevet
vundet for kristendommen. Nu sender
apostelen ham tilbage til F. med
bøn om, at han vil tilgive ham og
modtage ham som en kristen broder.
Filëre, spinde, knytte traade
sammen til et net. Garnet lægges i en
løkke omkring en flad pinde, filer-
pin den, og meden naal, filernaalen, hvorpaa
traa-den er vundet op, slaaes en knude for hver maske.
Det derved dannede netagtige fletverk kaldes filet og
bruges til jagttasker, fiskenet o. s. v.
Filëre tonen kaldes i sangkunsten at spinde tonen
ud jevnt og vedholdende, uden messa di voce’s crescendo
og decrescendo.
Filet/"^Zéy, kjødet langs rygkammen (mørbraden), samt
forskjellige benfri stykker af fisk og vildt.
Filëtas (omkr. 300 f. Kr.), græ. digter, lærer for
Ptole-mæus II og digterenTheokrit; skrev berømte, men nu tabte
kjærlighedselegier, som bl. a. var forbilleder for Properts.
Filharmonisk (græ.), musikelskende; deraf f. selskaber,
koncerter o. s. v.
Filehne—Filigranglas
168
Filigrans sølvlirus fra 1681.
(Furnes kirke.)
Filhellenere, grækervenner, kaldtes de mænd, som
støttede grækerne i deres frihedskamp 1821—29.
Foreninger af f. til indsamling af penge dannedes i mængde i
Europa, især var genferen Eynard (s. d.) ivrig herfor, og
et korps af f oprettedes, men dette sprængtes fuldstændig
i slaget ved Peta 16 juli 1822. Berømte f. er Lord Byron
Cochrane og den danske naturforsker H. Krøyer.
Filhugning, se Fil.
Fïlia (lat.), datter, se Filius.
Filial (lat.) bruges oftest i sammensætninger om
institutioner, som tilhører, er udgaaet fra og afhængige af andre
større institutioner; f.-bank, f.-skole, f.-iorretning,
bank, skole, forretning, som henhørende under
hovedbanken o. s. V.
Filiation (lat.) kaldes det slegtsskabsforhold, der bestaar
mellem fader eller moder og barn,
seet fra dettes standpunkt;
anvendes ogsaa i forhold mellem
moder-og datterkirker.
Filibë, se Filippopel.
Filibusters [fi’libnstdz], se B o
u-c a n i e r s.
Filica’ja, Vin cenzo da (1642
— 1707), fremragende ital. lyriker,
høit skattet af den svenske
dronning Kristina, som understøttede
ham, og til hvis ære han skrev
overdrevne smigredigte. Samtiden
beundrede hans oder til Wiens
befrielse, medens de forekommer os
skruede og altfor billedprangende.
Men sand og dyb følelse lægger
han for dagen i sine patriotiske
sonetter, hvoraf den berømteste
(«Italien, du hvem skjæbnen gav
skjønhedens usalige gave») blev
oversat af Byron (i «Ghilde Harold»).
Han var en af de faa, som i de dage
vakte sine landsmænd til
bevidsthed om deres forfald og trældom.
Filicäles, se Fi li ci næ.
Fi’lices, eg.bregner, se Bregner.
Filicinæ, bregner (s. d.).
Filicüdi, en af de Lipariske
øer fs. d.).
Filigrän-arbeide er en i
guldsmedkunsten meget benyttet
udsmykning, hvorved ornamenterne dannes af bredere
guld- eller sølvtraade. Tekniken er gammel. Den
findes i Orienten og i antiken. Hos os findes den i
forhistorisk tid. I det 17 og 18 aarh. forekommer
ogsaa f. ofte med mønstre, hvor tidens akantus danner
grundmotivet. Herfra gik den over i vor folkelige
sølv^-smedkunst, hvor særlig de telemarkske broscher og
spænder er rige og vakre. I moderne tid har guldsmed
Jacob Tostrup igjen optaget tekniken og gjort den kjendt
og benyttet.
Filigränglas fremstilles ved, at man anbringer en
række farvede, tynde glasstave opreist langs væggen af
en rund beholder og derpaa forsigtig anbringer tyktflydende
glas i midten; stavene vil nu klæbe til glasset, og glas-
hutin (f) stridbar.
Hutstein ® m, grænse-, merke ,
skj eisten.
Hütte ® f, hutte (f) f, hytte,
rønne, b(a)rakke.
hütten ® udsmelte, udvinde
(metal)
Hütter ® m, støberiarbeider.
Hüttner ® m, hytteboer.
Hütung ® f, opsyn; gjæting.
Hutzel (D f, tørret frugt ;
skrumpen kjærring
hutzelig (t) tør, indskrumpet.
Hutzelmann (t) m,
indskrumpet olding
huzza (e) fraabe) hurra (for),
hvad — ® was; (h somhelst)
was es auch sei — (e) what;
(h.-enten) whether — ©quoi;
(qu’est-ce) que, qu’est-ce qui; ce qui.
ce que; (h.somhelst) quoi que ce
soit.
hval — ® Wal(fisch) m — ©
whale - ® baleine f hvalbarde
- ® Walfischbarte f - ©
whalebone, baleen - (f) fanon m, barde
(f) de baleine, hvalfanger - ®
Walfisch tanger, -fahrer m — ©
whale fisher, whaleman: (skib)
whaler - ® pêcheur de baleines;
baleinier m. hvalfangst - ®
Walfîschfangm - © whale-fishery,
whaling — (f) pêche (f) de la
baleine hvalrav — ® Walrat m
— © spermaceti — (f) blanc (m)
de baleine, hvalros — ®
Wal-ross n — © walrus, morse,
seahorse — (?) morse; cheval (m)
marin.
hvalp - ® Hündchen n; (pl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
