Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filip ... - Ordbøgerne: H - hverver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Filiöque-Filip
170
hverver-hvil(e)
fortsattes, først med Olivarez 1621—43, efter ham Luis
Mendez de Haro indtil 1661. Tilløb til reformer blev gjort,
akerbruget forbedret, fremmede kolonister indkaldt, men
finanserne ødelagdes ved de ustanselige krige for at hævde
Spaniens stormagtsstilling; Portugal løsrev sig 1640,
Nederlandene (anerkjendt) 1648. Englænderne ødelagde
kolonihandelen, og opstande herjede provinserne. F. var først
gift med Isabella (d. 1640), Henrik IV’s datter, derpaa
med keiser Ferdinand Ill’s datter, Maria Anna, som fødte
sønnen Karl II. — 5. F. V (1683—1746), konge i Spanien
1700 — 13, sønnesøn af Ludvig XIV, søn af dauphinen
Ludvig og Maria Anna af Ba\^ern; blev ved Karl II’s
testamente 1700 arving til Spanien, blev kronet i Madrid
1701 og anerkjendt 1713 efter den blodige spanske
arvefølgekrig. F’, var svag og holdningsløs, havde medfødt
tendens til sindssyge; først gift (1701) med Marie Louise
af Savoien (d. 1714), hvis yndling grevinde Orsini helt
beherskede ham, derpaa med Elisabeth Farnese af Parma,
hvis yndlinge kardinal Alberoni og baron v. Ripperda
styrede alt. F. havde i første egteskab sønnen Ferdinand
VI, i andet Karl III og Filip (hertug af Parma). F.
hensank i sine sidste aar i vanvittigt tungsind, hvorunder
kun sangeren Farinelli kunde opmuntre ham.
Filip (1720-65), Hertug af Parma, infant af Spanien,
søn af kong F. V og Elisabeth af Parma. Moderens energi
fik gjennemfort, at Parma, hvor Farneserne 1731 var
uddød og Østerrige var blevet herre 1735, ved freden i
Aachen 1748 sammen med Piacenza og Guastalla blev
overladt til F. Denne styrede sit nye fyrstendømme med
klogskab og dygtighed og støttede kunst og videnskab.
Filip af Schwaben (1178-1208), tysk konge 1198
—1208, yngste son af Fredrik Barbarossa, blev bestemt
til den geistlige stand og blev biskop af Würzburg,
men efter sine to brødres død valgt til konge. Det
w^elfiske parti opstillede som modkonge Otto af
Braunschweig. F. seirede imidlertid i kampen og stod netop
i begreb med ganske at beseire welferne, da han blev
snigmyrdet af pfalzgreve Otto af Wittelsbach. F. var gift
med Irene, datter af den b3"zantinske keiser Isak Angelos.
Filip den hoi modige (1504—67), landgreve af
Hessen 1509—67, overtog regjeringen 1518, gik 1525 over til
Luthers lære og blev en virksom støtte for reformationen.
Han havde en væsentlig del i seiren over de oprørske bønder
ved Frankenhausen, men viste siden mildhed mod de
overvundne. Han var med at stifte det schmalkaldiske forbund
og deltog i den schmalkaldiske krig. I tillid til sin
svigersøn Hertug Moritz af Sachsens indflydelse begav han sig
efter nederlaget til Karl V; men denne holdt ham i fem aar i
strengt fangenskab, hvorfra han først slap løs ved
Passauer-forliget 1552. Efter sin frigivelse var han virksom for at
ophjælpe sine lande og ordne kirkeforholdene der. 1523
havde han egtet Christine, datter af Georg den skjeggede
af Sachsen. Da han 1539 blev forelsket i Margarete von der
Saal, indgik han efter patriarkernes eksempel og med
Luthers billigelse et dobbeltegteskab med sin elskede. Dette
egteskab skulde holdes hemmelig, men blev snart alm.
kjendt og vakte stor forargelse. Før sin død delte F. sine
lande mellem sine fire sønner af første egteskab. Med
Margarete havde han syv sønner og en datter.
Filip (fr. Philippe), hertuger af Burgund. 1. F. I, den
dristige (1342—1404), yngre søn af den franske konge
Johan den gode, stifter af det yngre burgundiske hus
(se Burgund), idet Johan den gode 1363 skjænkede
ham hertugdømmet Burgund. Ved egteskab med Margrete
af Flandern fik han ved sin svigerfaders død 1384 Flandern
og Artois samt grevskabet Burgund, og grundede
saa-ledes et betydeligt rige mellem Frankrige og Tyskland.
— 2. F. II, d en go d e, foregaaendes sønnesøn, Johan den
uforfærdedes søn, regjerede 1419 — 67. Tiltog sig, sammen
med dronningen, Isabeau, styrelsen af Frankrige i den
sindssyge konge Karl VTs navn og sluttede 1420 den ydmygende
overenskomst i Trøyes, hvorved tronfølgen i Frankrige
gik over til det engelske kongehus. Efter Karl VI’s død
1421 anerkjendte han da ogsaa den engelske prins Henrik
(VI) som fransk konge og støttede England i krigen mod
dauphinen Karl (VII). Senere søgte han at mægle, og da
England ikke vilde give efter, sluttede han 1435 formelig
fred med Karl VII mod betydelige landafstaaelser, der
sammen med Karl VII mod bet3’delige landafstaaelser, der
sammen med andre erhvervelser (Hennegau, Holland,
Brabant, Luxemburg o. m.) øgede og afrundede hans
rige, saa det strakte sig fra Loire og Saône mod syd til
Somme, Scheide og Maas mod nord. De burgundiske
lande var i hans tid hjemsted for en rig og mangesidig
materiel og aandelig kultur. F. er stifteren af ordenen
det Gyldne vlies. [Litt.: Barante, «Histoire des dues de
Bourgogne», 1—13 (Paris 1824).]
Filipe’ns, se Acne.
Filipëpi, se Botticelli.
Filipinos, indbyggerne paa Filippinerne (s. d.).
Filippa(l 393—1430), d.-n.-sv. dronning, datter af Henrik
IV af England, 1406 gift med Erik af Pommern. Deres
egteskab var barnløst, men forholdet mellem egtefællerne godt.
F. viste flere gange kløgt og hensynsfuldhed som kongens
repræsentant i Danmark eller Sverige; fortællingen om
hendes ledelse af Kbh.s forsvar 1428 er dog neppe korrekt.
Begravet i Vadstena, i hvis birgittinerkloster hun havde
ladet sig indskrive.
Filippa af Hai naut (omkr. 1314-69), eng. dronning,
datter af Vilhelm den gode, greve af Holland og Hainaut;
egtede 1328 Edvard III af England og fødte ham syv
sønner og fem døtre. F. var mild og menneskekjærlig,
elsket af folket; ved Galais’ erobring 1347 bad hun kongen
skaane de udleverede borgere. Hun beskj^ttede
historieskriveren Froissart.
Filippe’nserbrevet, Paulus’ brev til menigheden i
Filippi, skrevet paa hans anden missionsreise (Ap. g,j. 16,
12—40,jfr.lThess. 2, 2). Anledningen var, at filippenserne
havde sendt Paulus en pengegave, hvorfor han udtaler
sin tak. Samtidig retter han kjærlighedsfulde formaninger
om enighed og nidkjærhed i arbeidet, og advarer mod
judaistiske og libertinske vranglærere. Brevet er skrevet
under Paulus’ fangenskab i Rom, hvorom han giver
forskjellige oplysninger. Filippensermenigheden synes at
have staaet Paulus særlig nær, hvilket ogsaa brevets
hjertelige tone viser.
Filippi, i oldtiden by i Makedonien, opr. attisk koloni,
senere erobret af kong Filip af Makedonien. Aar 42 f.
Kr. kjæmpede her Octavian (se Augustus) og Antonius
mod Brutus (s. d.) og Gassius i to slag; i det første
seirede Antonius over Gassus, som dræbte sig i fortvilelse,
medens Brutus slog Octavian; i det andet blev Brutus be-
hverver — ® Werber — ©
reci’uiting officer — ® enrôleur,
officier de recrutement.
hvervning — (t) Werbung f —
© enlisting recruiting — (f)
engage-, enrôle-, recrutement;
racolage, embauchage m.
hvid - (t) weiss - © white
-® blanc, hvidgarve — ®
weiss-gar machen — @ taw — ® passer
en mégie; mégisser, hvidgarver
— (t) Welssgerber m — © tawer
— ® mégissier m. hvidglødende
— (t) weissglühend — © heated to
whiteness, white hot, incandescent
— (f) chaufTé à blanc ; incandescent,
hvidetirsdag — ® Fastnachts
dienstag m — © Shrove Tuesday
— (f) mardi (m) gras.
hvidevarer — ® Weisswaren pl — ©
linen drapery — (f) toilerie, lin
gerie f; blanc m. hvidløg - ®
Knublauch m - © garlic - ®
(tête (f) d’)ail m. hvidræv - ®
Polarfuchs m - © arctic (polar)
fox - ® renard (m) blanc,
hvid-veis — ® weisse Anemone f —
(e) windflovver, wood anemone —
® anémone (f) blanche.
hvidhed — ® Weisse f — ©
whiteness - (f) blancheur f.
hvidlig — ® weisslich — ©
whitish — (D blanchâtre.
hvidte — 0 tünchen, weissen
— © white-wash — (f) blanchir.
hvil(e) — ® Ruhe f : Rast
(machen) - © breathing, spell, rest,
repose; (make a) halt — (f) repos
m; relâche; pause; (faire) halte f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
