Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filipstad ... - Ordbøgerne: H - hvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Filipstad—Filologi
178
(1207). Ogsaa efter forliget med birkebeinerne i 1208,
da han anerkjendte kong Inges overhøihed, vedblev han
at føre kongetitel til sin død i 1217. Se forøvr. Bagler.
Filipstad, se Kristiania.
Filipstad, by i Sverige, Varmlands län, i en vakker
egn ved nordenden af sjøen Daglösen; 3983 indb. (1906).
F. har en elementærskole for bergvidenskab og driver
industri og handel især med jern og korn. Byen anlagdes
6 apr. 1611 af Karl IX og fik navn efter hans yngste søn,
Karl Filip.
-Fili’ster, 1. se Filistæer. — 2. En, som ikke er
student, af smaaskaaren tænkemaade, spidsborger; skal
stamme fra, at der til tekst for ligtalen over en student
i Jena, som var blevet dræbt af en borger, var brugt
Dalilas ord til Samson : «filisterne er over dig». Filistrøs,
smaaskaaren, spidsborgelig.
Filistàëer (filistre), et lidet folk, som boede i den
sj^dlige del af kystsletten ved Palæstina (et navn, der
kommer af F.). I slutningen af «dommertiden» var de
farlige fiender af israeliterne, fra hvem de bl. a. skilte
sig derved, at de ingen omskjærelse havde. Ifølge det
gamle testamente er de indvandret fra Kaftor (Kreta?).
De talte en kanaanæisk dialekt, og adskilligt taler for, at
de var semiter. Deres guddomme synes at have været
af fremmed oprindelse: den kanaanæiske Astarte (s. d.)
i Askalon, og ligesaa Baal-zebub (se Baal) i Ekron,
den sandsynligvis assyriske Dagon (s. d.) i Asdod og
Gath, og den aramæiske Derketo (s. d.) i Askalon; begge
de sidstnævnte var fiskeguddomme.
Fîlius (lat.), søn; filia, datter. F. legitimus (filia
légitima), egte søn (egte datter) ; f. (filia) naturalis,
naturlig (uegte) søn (datter).
Filian, herred i Søndre Trondhjems amt, ved kysten
mellem Kristiansund og Trondhjem nord for
Trondhjems-leden, 244.35 km.^ med 2 414 indb.; 10.34 pr. km.^
Herredet, der svarer til F. og Sandstad sogne af Hitteren
prestgjeld, er et kystdistrikt og bestaar udelukkende af
øer, hvoriblandt den østlige del (200 km.^) af den 565
km.’^ store Hitterø (Hittera), hele den 26.5 km.^ store
Fjeldværø foruden mange mindre øer. Østkysten er
sterkt indskaaret, sydkysten er forholdsvis jevn. Terrænet,
specielt paa Hittera, er sterkt myrlændt (torvmj^rer) og
opfyldt af større og mindre vande mellem lave, for
det meste træbare aaser og heier, der naar op i en
høide af 160 m. Arealet af aker og eng m. v. er endnu
ikke beregnet. Den vigtigste næringsvei er fiskeri og
skibsfart. Inden herredet foregaar dog intet fiske af
betydning; det samlede udbytte i 1906 var saaledes
20 000 kr., deraf ca. 9 000 kr. for laks og sjøørret. Herredets
befolkning driver sit væsentlige fiske i værene udenfor
(vestenfor) Frøya og Froøerne. S. f. Hittera, i
Trondhjems-leden, ligger Terningen fyr og ø. f Hittera ligger
Børø-holmen fyr. Indhitterens sparebank med sæde i Hestviken.
Antagen formue (1907) 843 000 kr., indtægt 151 000 kr.
Fille, raamateriale for fremstilling af de bedste sorter
papir (f.-papir), hvortil anvendes lin-f., seildugs-f. og
bomulds-f. Se Papirfabrikation.
Fillér, ung. skillemynt siden 1892, svarende til østerr.
heller =Vioo korona. Værdi 0.75 øre.
Fillias [filia’], Achille Étien ne (1821—81), fr.
forfatter og politiker. Blev 1851 udvist af Frankrige som
hvis—hvor
politisk agitator, men opnaaede ikke desto mindre faa
aar efter en høiere stilling i Algers forvaltning. Foruden
flere statistisk-økonomiske verker om denne koloni og
talrige med pseudonymet Gh. Besson signerede artikler
i tidsskrifter og aviser har han skrevet en «Histoire de
Suède et de Norvège» (Paris 1857).
Fillis, James (1830—), bekjendt eng. hestesportsmand
og skolerytter; deltog i sin ungdom adskillig i jagt- og
kapløbsridning og fik herunder stor interesse for
behandlingen af den engelske fuldblodshest. Under et
senere ophold i Frankrige beskjæftigede han sig med
stort held med hestedressur, særlig i den høiere skole.
Hans materiel var overveiende engelsk fuldblod, hvoraf
han har dresseret flere end nogen nulevende
skolerytter. Udgav 1890 i Paris «Principes de dressage et
d’equitation», et af den hippologiske litteraturs
standardverker. I det sidste tiaar har han virket som
staldmester ved det russiske hof og delvis som lærer ved det
militære rideinstitut i St. Petersburg.
Fillmore//z7måa7. Millard (1800—74), trettende
præsident i de Forenede stater; 1848 valgt af whigpartiet til
vicepræsident ; 1850—53 præsident, da general Taylor døde.
F. var temmelig uselvstændig, lod sig lede af
demokraterne til indrømmelser overfor slaveeierne ved antagelsen
af det Glay’ske kompromis 1850; var uden held
whigpartiets præsidentkandidat 1852 og 56, men opnaaede
ikke mere nogen indflydelse.
Film, flert. films feng.), hinde, paa norsk særlig i
betydning af 1. fotografiske f.s, d e. gjennemsij^tige tynde
baand eller plader af celluloid, overtrukket med
lysfølsom emulsion, og 2. de derpaa fremstillede negativer.
F. er dyrere end glasplader, men foretrækkes paa grund
af deres mindre vegt og rumfang, og fordi de kan oprulles.
F. anvendes navnlig i magasinkameraer og til optagelse
af «levende billeder» (s. d.).
Filochoros (d. 261 f. Kr.), historiker fra Athen,
henrettet af Antigonos Gonatas, hvem han havde bekjæmpet;
hans nu tabte attiske historie «Atthis> (fra den ældste
tid til 261) var høit anseet for sin grundighed.
Filogyn (græ.), kvindekjær, kvindeven.
Filoktêtes, i de græske sagn en berømt bueskytter, som
arvede Herakles’ bue; F. deltog i togft mod Troja, blev
paa reisen bidt af en slange og hjerteløst efterladt paa
Lemnos af sine landsmænd, men da de erfarede, at Troja
ikke kunde erobres uden hans bue, hentede de ham til
leiren, og han lægedes nu af guderne. Emnet behandledes
af oldtidens store tragikere i tragedier; bevaret er Sofokles’
(fra 409), medens Aischylos’ og Euripides’ er tabt.
Filolâos, græ. filosof fra Syd Italien, samtidig med
Sokrates, levede en tid i Grækenland, hvortil han var
flygtet; i et verk, hvoraf nu kun brudstykker er bevaret,
fremstillede han den pythagoræiske filosofi.
Filolog kaldes den. som beskjæftiger sig med filologi (s d.)
Filologi (græ. philologia, eg. kjærlighed til tale eller
diskussion, dernæst til lærd underholdning eller til videnskab
overhoved) er betegnelsen for et sprogstudium, som har
til maal at trænge ind i den kultur og det aandsliv, som
den sproglige overlevering er udtryk for. Opr. anvendtes
ordet ensbetydende med «klassisk f.», videnskaben om
de gamle grækeres og romeres sprog, litteratur og kultur.
Senere har der udviklet sig en række andre f., saaledes
eddy — (f) (faire) tournoyer; (bort)
emporter, disperser, chasser ; (intr.)
ogs tourbillonner.
hvis konj - ® wenn, falls,
wofern — (e) if. in case; (h ikke)
ogs. unless - ® si; (h ikke, adv)
sinon, autrement, sans cela, sans
quoi.
hvis gen — ® wessen; (rei.)
dessen, deren — whose, of which
- (t) de qui: qui est celui dont;
à qui : (rei.) dont de q.ii ; duquel.
hviske — ® flüstern, flistern.
raunen, zischeln; U skolen)
vorsagen © whisper - (f) chuchoter;
parler tout bas; (vind) murmurer ;
glisser, dire qc (un mot) à l’oreille
à q.
hvisken, hvisking — (t)
Flüstern, Raunen n — @ whispering
— ® chuchotement(s) m (pl);
murmure
hvisle — ® zischen, zischeln
- (e) hiss, whistle - ® siffler,
h.lyd (gram.) — (t) Zischlaut m
- @ sibilant — (f) (consonne)
sifflante f.
hvor — ® wo ; (om graden) wie
— @ where; (om graden) how;
(h. stor var ikke) what was (my
surprise) — ® où; (om graden)
combien; comme; que; (h længe)
ogs depuis quand; (h høi) de quelle
hauteur haut comment (h.
gammel er han) quel âge a t il : (h du
er dum) faut-il que tu sois bête,
hvoraf — (t) wovon, woher,
woraus — © whereof, of which, of
whom — (f) d’où: de quoi: dont,
hvorfor — ® weshalb, weswegen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
