Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri ... - Ordbøgerne: I - illusion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Iltis-imbibe
sig i ferskvand, hos os fornemmelig laks og sjøørret.
Fisket af disse to arter, navnlig laks, er hos os det
vigtigste ferskvands-f. Laksefisket, som i gamle dage var
meget rigt i elvene, var i forrige aarh. gaaet meget tilbage,
men tiltog i høi grad i aarhundredets sidste halvdel.
Siden aarhundredskiftet har der atter været nedgang.
Den samlede fangst af laks og sjøørret kan for tiden
ansættes til omkr. 1 mill. kg. aarlig til værdi af ca. 1.3 mill.
kr. (de officielle opgaver har noget lavere tal). Hertil
kommer et mindst ligesaa stort beløb, der af udlændinger
betales for sportsfiske i lakseelvene, dels i direkte
leie-afgift, dels som udgifter iøvrigt under opholdet her. I
sjøen foregaar laksefisket nu væsentlig i kilenøter (s. d.),
i det vestenfjeldske ogsaa i laksevarp (s. d.), hvorimod
sjøørretten især fanges i garn og kastenøter. I
lakseelvene bliver fisket mere og mere bortleiet til sport; iøvrigt
foregaar det i disse dels i faststaaende indretninger af
mange slags, dels med nøter, sættegarn og drivgarn. Af
den samlede fangst, af hvilken en forholdsvis liden del
bestaar af sjøørret, falder kun omtrent en femtedel paa
elvene, resten paa sjøen. De vigtigste sjøfiskedistrikter
er strækningen mellem Søndhordland og Stad samt
Trond-hjemsamterne. Blandt elvene maa navnlig fremhæves
Gula, Tana, Laagen, Namsen og Orkla, tidligere
Drammens-elven og Mandalselven. For at forebygge altfor sterk
opfiskning er der fastsat strenge fredningsbestemmelser
for laksefisket, hvoraf navnlig maa fremhæves:
aarsfred-ning fra 26 aug. (eller for stangfisket fra 15 sept.) til 14
april, en ugentlig fredningstid af 3 døgn og forbud mod
brug af mindre masker end 58 mm. i kvadrat. For
sjøørretfisket i sjøen med sættegarn og kastenot gjælder
disse regler ikke. Over udbyttet af det øvrige ferskvands-f.
(indlandsfisket) foreligger ingen samlet opgave. Men
sandsynligvis ligger det mellem og 1 mill. kr. aarlig. Den
vigtigste fiskesort er ørreten, der er gjenstand for fiske
næsten over hele landet. En meget skattet form af denne
er den store hunnerørret i Mjøsen og Laagen. Mere
lokal end ørretfisket, men mangesteds af stor betydning,
er fangsten af røie og sik. I de østlige landsdele, navnlig
i lavlandet, er gjeddefisket mange steder det vigtigste
ferskvands-f. Af mindre, om end paa sine steder ikke uvæsentlig
betydning er fisket af abor, lake, har og de karpeartede
fiske (brasen, id, mort, sørv, hersling, asp, løie m. fl.)
samt gjørs, hvilke fiskearter væsentlig kun forekommer
i mere eller mindre begrænsede dele af landets sydøstlige
egne samt tildels i Finmarken. Et lokalt fiske af megen
betydninger lakesildfisket i Mjøsen, navnlig omkring
Helgeøen og om høsten i indsjøens øvre ende og den nederste
del af Laagen. Af aal fiskes, foruden i sjøen, navnlig i
de sydlige og sydvestlige l^ystdistrikters bække og
smaa-elve endel om høsten i aalekister under fiskens
udvandring til havet. Iøvrigt benyttes til fangst af de fleste
ovenfor nævnte fiskearter garn af forskjelligt slags, og
hvor fisken optræder i større mængde, kastenøter. Ørret,
gjedde, abor, lake og flere karpeartede fiske, tildels ogsaa
lakesild og sik, fanges derhos i forskjellige slags
faststaaende indretninger. De fleste arter fiskes ogsaa paa krog
med naturligt eller kunstigt agn. Endel krebs fiskes i dele
af Smaalenene, Akershus og Buskeruds amter. For at
bevare og ophjælpe ferskvandsfisket er der for ca. 150
herreder ved kgl. resolution udfærdiget forbud mod fiske
Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
til visse tider, navnlig under fiskens gydning, eller mod
visse redskaber, ligesom der er anlagt talrige, i regelen dog
smaa, anstalter for kunstig udklækning af rogn af
ørret-artede fiske. Et stort antal forhen fisketomme vande er
blevet besat med fisk, som oftest med godt eller udmerket
resultat. Som regel er enhver grundeier eneberettiget
til fiske i den ham tilhørende del af en elv eller et vand.
I almenningsvande antages fiskeretten normalt at tilkomme
eierne og de brugsberettigede, og i statens høifjeldsvande
samt paa statens jord i Finmarken kan i regelen enhver
nordmand fiske. Men retsforholdet er saavel ved
offentlige vande som ved private vande, der eies af flere i
fællesskab, paa grund af gammel skik og brug eller
slendrian ofte uklart. (Se ogsaa art. Sportsfiske og
pi. Fiskeri I—II (Ferskvandsfiske).)
Fiskeribeskyttelse tilsigter en rationel udnyttelse af
fiskebestanden ved, hvor det er nødvendigt, at indføre
lovbestemmelser, hvis hensigt er at regulere fiskeriet.
Der, hvor man har indført saadanne lovbestemmelser,
kan disse klassificeres i to kategorier. Den ene er
politibestemmelser, hvis hensigt er at tilveiebringe lov og
orden paa fiskepladsene. Den anden er
fredningsbestemmelser. Disse sidste tilsigter at hindre en for sterk
udnyttelse af fiskebestanden, og dette søges gjerne
fremmet paa følgende maader: 1. Forbud mod anvendelse
af visse redskaber eller fangstmaader. 2. Beskyttelse af
fisken i gydetiden (aarsfredning). 3. Beskyttelse af yngre
eller ikke madnyttig fisk ved forbud mod bestemte
redskaber eller ved forbud mod salg af undermaalsfisk.
Fiskeridirektør, -inspektør, se Norge, fiskerier.
Fiskerilovgivning. Fiskeriernes store økonomiske be {+-+}
tydning for vort land har medført, at lovgivningen i ikke
liden udstrækning har maattet beskjæftige sig med dem.
Deres indbyrdes forskjellige art og den omstændighed,
at de i de forskjellige distrikter drives paa forskjellig
maade, og at der f. eks. ved visse, til kortere tider af
aaret begrænsede fiskerier strømmer en masse fiskere til
fra tildels fjerne egne, har endvidere medført, at der er
givet en række special- og lokallove i emnet. En
fuldstændig fremstilling heraf kan selvfølgelig ikke gives her,
og i det følgende vil der kun blive givet en kort oversigt.
Til f. pleier man af praktiske grunde ogsaa at henregne
lovgivningen om fangst af hummer, hval og sæl. — Som
vigtige lovbestemmelser angaaende fiskerierne kan nævnes:
for laks- og sjøørretfiske lov af 8 april 1905; for
vaar-sildfisket lov af 24 sep. 1851 med en række tillægslove;
for sildefiskerierne forøvrigt lov af 26 juni 1893; for
skreifiskerierne i Lofoten lov af 6 aug. 1897 med
tillægs-lov af 21 feb. 1905; for fiskerierne i Nordlands, Tromsø
og Finmarkens amter 2 love af 3 aug. 1897, jfr. lov af
Û mai 1860, og lov af 9 juni 1905; for fiskerierne i
Namdalen fogderi lov af 22 mars 1879; for
vaarsild-fiskeriet ved Søndmørs kyster lov af 6 juni 1878. Se
ogsaa N. L. 5—11. — Med hensyn til ret til fiske er
hovedregelen, at den i elv og ferskvand tilligger
grund-eieren som eneret (idet midtstrømslinjen deler mellem
eierne paa de forskjellige sider), ligesom grundeieren i
sjøen og ved udløb af elv har eneret til laks- og
sjøørretfiske med visse redskaber (N. L. 5—11—2 og 3, lov
af 8 mai 1905 § 1). Paa norsk sjøterritorium er derimod
regelen, at fisket er frit for alle norske borgere og under-
Iltis ® m, (zool ) ilder;
kort-halet skjældyr
ilægge se idømme,
ilægning (i ovn) - ® Heizung
f - © firing ^ (|) chaufïVige m.
image @ & (f) f, billede; (f)
ogs. (pl) illustrerte blade ; (fig )
billede, forestilling, billedligt udtryk ;
(e) ogs. afbilde; afspeiie; forestille
sig.
imager (f) illustrere; gjøre
(stilen) billedrig.
imager ® m, billedfabrikant,
-handler.
imagerie (?) f, billedfabrikation,
-handel.
imagery © (fig.) billeder ;
billedrigdom.
imaginable © & (fj (op)tænkelig.
imaginaire imaginary ©
indbildt, (ogs mat.) imaginær
(størrelse); tænkt, fingeret.
imaginatif imaginative
© opfindsom, fantasirig.
imagination © & (f) f,
indbildningskraft, fantasi ;
indbildning, forestilling.
imagine ©, (s’)imaginer (|)
forestille (tænke) sig; op-, udtænke,
finde paa; indbilde sig.
imaret (?) m, (tyrkisk) herberge,
imbâtî ® u(be)bygget.
imbecile (e), imbécile (f)
aands-sløv, -svag; (F) ogs. dum; m, fæ,
fjog.
imbécilité (f) f, imbecility (e)
aandssvaghed, -sløvhed; dumhed,
imberbe (f) skjegløs, glat.
imbibe © (ind)drikke; trække
(suge) til, i sig; indsuge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
