Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flekkerø ... - Ordbøgerne: I - incarner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Flekkerø—Fleming
290
Dette paabud kom dog ikke til udførelse, idet beboerne |
fik lov at bo i F. mod at udrede ^Vie af Kristiausands |
udgifter. I 1752 opgives der at have boet 100 familier |
paa stedet. I 1760 ansøgte indb. om^ at stedet maatte i
tilstaaes kjøbstadsrettigheder og gives navn af Fredriks- |
fjord. Dette afsloges. Ved reskript af 1771 fik dog !
stedet omsider ret til at fortolde en del nærmere opregnede i
varer, fremdeles mod at svare afgift til Kristiansand. I ;
1801 opgives indbyggerantallet til 596. 1 aarene 1825— |
35 voksede F. i lighed med de øvrige sydvestlandske |
smaasteder raskt som følge af det rige sildefiske og
den dermed fremblomstrende skibsbyggeribedrift og
skibsfart. I 1835 opgives saaledes stedet at have havt
1276 indb. og en skibstlaade paa 69 fartøier repræsenterende
en tonnage paa 1719 kommercelæster. Da sildefisket
imidlertid kort efter ophørte ligesaa braat som det var
begyndt, maatte indvaanerne se sig om efter nye
erhvervskilder og fandt i garveriindustrien et felt, der fremdeles
Kart over Flekkefjords omegn.
er af stor betydning for byen. Det første garveri anlagdes
1840. I 1842 blev F. kjøbstad. I 1878 hjemsøgtes byen
af en større ildebrand, der lagde 14 beboelseshuse og en
række pakboder i aske. Foruden de 2 store garverier:
Dalens og Aarenes, der tilsammen repræsenterer en værdi
paa ca. Va mill. kr. og som i 1905 beskjæftigede 75
arbeidere, er der en række andre fabriker i byen og
i dens nærmeste omegn. Særlig nævnes Fjeldsaa
trævarefabrik, Fjeldsaa filtfabrik, Skottevigens fabriker (sag,
høvleri og tøndefabrik), F. uldvarefabrik og F.
tøndefabrik m. fl. Handelsflaaden opgives i 1905 at være 5
dampskibe med en bruttotonnage paa 3500 tons og 7
seilskibe paa 406 tons. De vigtigste udførselsvarer er
garveriprodukter, landbo- og fiskeriprodukter samt tønder
og dunke. Toldintraderne beløb sig i 1906 til 61 220 kr.
incarner—incestueux
Byen har offentlig høiere almenskole (middelskole),
folkeskole samt tegne- og aftenskole. Der er to banker: F.
sparebank, oprettet 1837, og Privatbanken, oprettet 1898.
Byen har eget vandverk og elektricitetsverk, der faar
sin kraft fra Sagfossen ved Fedefjorden. Lige ved byen,
vest for denne, er et vakkert lidet parkanlæg. Der
udkommer to aviser: «F.-post en» og «Agder». Bygningernes
assurancesum opgives til 2 177 480 kr. Antagen formue
(1907) 2 990 000 kr., indtægt 665 000 kr. F. vælger én
stortingsrepræsentant. Ved F.-banen staar byen i
forbindelse med Egersund og Stavanger, ved offentlige veie
med sydenden af Sirdalsvandet, Gyland, Kvinesdal og
Lyngdal. Ved et kanalanlæg kaldt « Logerne» staar
Grisefjorden i forbindelse med Flikke (s. d.). F. anløbes af
de fleste rutegaaende kystdampskibe og staar i lokal
dampskibsforbindelse med de omliggende distrikter. [Litt.:
Hanssen, «F. før og nu > (1892); Urdal, «Turist-haandbog
for F.» (1906).]
Flekkerø, ytre, 2.95 km.^ stor ø syd for Kristiansand,
Oddernes herred. Lister og Mandal amt. Øen er
skog-bar, har en sterkt indskaaret kyst og er i det indre
smaaknauset med høider op til 56 m. Paa øen, hvor
der bor 650 mennesker i tætte gaardklynger, ligger F.
kystsanatorium med kolde og varme sjøbad. Paa 2
smaa holmer i F.-gabet, det vestre indløb til Kristiansand,
mellem F. og fastlandet, der her benævnes Indre F., ligger
F. gamle fæstningsverker, F.-hus. Disse verker, der sidste
gang istandsattes og besattes under Krimkrigen 1854, er
nu nedlagt, men vedligeholdes af det offentlige. Ved F.
var der i ældre tider ladeplads og toldbod, der fl^^ttedes
til Kristiansand, da denne by fik kjøbstadsrettigheder.
Fleksion er det samme som bøining (s. d.); om
flekterende sprog, se Sprog.
Fleksür (geol.; af lat. flexara, bøining) er en bøining
af lagene, som opstaar, hvor man har horisontale lag,
naar en del af
omraadet sænker
sig. Brister
lagenes sammenhæng
paa
bøiningsste-det, gaar f. over
til en
forkastning (s. d.).
Flektyfus, eksan tematisk t., plet-t., flekfeber,
er en smitsom sygdom, som begynder pludselig med høi
feber og oftest forløber med et udbredt udslet, der ligner
mæslinger, men ikke ledsages af snue, hoste og betændte
øine. F. er tildels meget smitsom og dødelig. Begynder
bl. a. ofte i lassaronherberger, af og til paa fiskeværene.
Flémalle [fLema’l], to byer i Belgien, prov. Lüttich,
ved Maas. F. Grande, 5108 indb. (1902), har store
kulgruber. F. Haute, 3953 indb. (1902), med stenbrud,
jernstøberier og vinbjerge.
Fleming, sv.-finsk adelsæt, opr. fra Flandern. 1. Erik
Joakimsson F. (d. 1548), statsmand og kriger; deltog i
befrielseskrigen 1521—23, hvorefter han 1523 sendtes til
Finland, som det lykkedes ham at fravriste Søren Norby.
Som løn udnævntes han til rigsraad og lagmand over
Syd-Finland, hvor han kom til at spille en stor rolle,
ivrig virkende for landets opkomst og Gustaf Vasas stadige
raadgiver i alle finske anliggender (tilnavnet «flos et co-
Fleksur: a den sunkne del; v tleksur.
incarner (f) blive menneske;
vokse ind, ned (i kjødet).
incartade ® f, grovhed,
uopdragenhed; dumhed, dum streg.
incavation © hulning;
ind-huling, søkk.
incendiaire (f), incendiary ©
tændende, brandstiftelses-,
(mord)-brands(-); oprørsk, (op)hidsende,
vigtende. Sb m, brandstifter;
op-vigler.
incendie (f)m, (ilde)brand, ilds
vaade; krig, oprør.
incendié ® brandlidt.
(s*)incendier (f) sætte ild paj
(sit hus), lægge i aske; oprøre
(op)hidse.
incense © antænde, opflamme
ophidse; røgelse, virak.
incentive © ansporende,
tilskyndende; spore, bevæggrund,
inception © begyndelse,
inceptive ©^ begyndende;
(gram.) inkoativ.
incérer (f) blande med voks.
incertain (f) usikker, uvis;
upaalidelig; ubestemt, vag.
incertitude (î) f. usikerhed;
ubestemthed; uvished, tvil.
incessant © & ® uafbrudt,
uophørlig, uanadelig.
incessibilité (f) f,
uafstaaelig-hed
incessible (f) uafstaaelig.
incest ©, inceste (f) m\
blodskam.
incestueux (f) f, incestuous
e) skyldig i blodskam ; (f) ogs. m,
blods kj ender.
10 — Illustreret norsk konversationsleksiko
HL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
