Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inspektør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Forenede stater
396
instant—instinktiv
og sydlige kolonier og paa Manhattanøen anlagt
Ny-Amsterdam (1634), medens en svensk koloni var grundet
ved Delav^are (1637); men allerede 1664 erobrede
englænderne disse egne og kaldte dem New^ York og New
Jersey. De sidst anlagte kolonier var kvækeren William
Penns Pennsylvania (1682) og Georgia (1732). Under
blodige, ofte grusomt førte krige mod indianerne
udvidede nybj^ggerne stadig sit herredømme vestover ind
i de store skoge, som de efterhaanden ryddede og
opdyrkede; samtidig maatte de ogsaa verne sin frihed
overfor moderlandet, hvor kongerne søgte at indskrænke
deres privilegier og parlamentet deres handelsfrihed ifølge
Navigationsakten, saa at England tiltog sig eneret til al
ind- og udførsel. I de store krige mellem England og
Frankrige 1690—97, 1702—13 og særlig kolonikrigen 1756
— 63 deltog kolonisterne med iver og søgte at hindre
franskmændene i at forbinde sine besiddelser i
Mississippidalen (Louisiana) med Canada. Navnlig erobringen
af Quebec 1759 og hele Canada skyldtes i høi grad en
hær udrustet af de nordlige kolonier. Efter freden i
Paris 1763, hvor Canada blev afstaaet til England,
forlangte den eng. regjering med støtte i største delen af
parlamentet, at kolonierne, for hvis skyld krigen tildels
var ført, ogsaa skulde bære sin del af de pekuniære
byrder ved at gaa med paa nye skattepaalæg. Parlamentet
vedtog en lov om stempelskat 1765, men en forsamling i
New York af udsendinger fra 9 kolonier hævdede deres
skattebevilgningsret ifølge frihedsbrevene og erklærede, at
repræsentationsret og bevilgningsmyndighed hørtesammen.
Paa grund af den vakte forbitrelse ophævedes
stempelloven 1766, men allerede 1767 vedtog parlamentet en
indførselstold, især paa te, og sendte tropper over til
kolonierne. De nye toldpaalæg vakte voldsom modstand,
og ved boycotting af engelske varer led Englands handel
og industri følelige tab. 1773 kastede 50 borgere i
Boston, forklædt som indianere, 3 skibsladninger te i vandet;
herpaa svarede regjeringen med at spærre Bostons havn
og ændre Massachusetts forfatning. Amerikanerne
forberedte sig nu til væbnet modstand mod parlament og
regjering, og en kongres fra 12 af kolonierne i Philadelphia
september 1774 vedtog at afbryde al handelsforbindelse
med England. April 1775 indtraf de første blodige
sammenstød ved Lexington og Concord, og i juni led
regje-ringstropperne et alvorligt nederlag ved Bunker Hill ved
Boston. En ny kongres valgte G. Washington til
overanfører; det lykkedes denne at fordrive englænderne fra
Boston mars 1776, og nordamer, kapere (Paul Jones)
tilføiede den engelske handelsflaade store tab. England
sendte derpaa en stor hær over havet, men samtidig
vedtog kongressen i Philadelphia 4 juli 1776 den berømte
uafhængighedserklæring, hovedsagelig forfattet af
Jefferson. Kort efter besatte general Howe Hudsonlinjen
for at skille de nordlige og sydlige stater, og trods mindre
seire af Washington ved Trenton og Princeton (dec. 1776)
saa det en tid daarligt ud for de F. s. ; Washington blev
slaaet ved Brandywine september 1777 og mistede endog
Philadelphia; men til gjengjæld blev den eng. general
Bourgoyne, der kom med en hær fra Canada, tvunget
til overgivelse med 6000 mand ved Saratoga (okt. 1777).
Følgen af denne seier var, at Franklin, som var sendt
som gesandt til Paris, opnaaede et forbund med Frank-
rige (feb. 1778). En fransk hjælpehær sendtes til Amerika,
og trods den engelske overgeneral Clintons seire lykkedes
det Washington i forening med franskmændene at tvinge
general Cornwallis til overgivelse med 8000 mand ved
Yorktown (okt. 1781). Denne seier blev afgjørende; thi
England var nu træt af krigen paa grund af de store tab,
den forvoldte, og ved freden i Paris sep. 1783 anerkjendtes
de F. s. som uafhængige. Efter krigen var de F. s. tilstand
yderst daarlig, hvilket dels skyldtes krigens ulykker,
statsgjælden var saaledes vokset til 43 mill. $, dels de
ret betydelige indre stridigheder. Staterne var uenige om
told- og handelsspørsmaal, nord- og sydstaterne stod
hinanden diametralt modsat i slavespørsmaalet, og hertil kom
striden om forfatningen : hvorvidt hovedprincipet skulde
være centralisation (føderalisterne) eller de enkelte staters
selvstændighed (republikanerne). Først 1787 valgtes et
konvent i Philadelphia til afgjørelse af sagen, og ved J. Madisons
og A. Hamiltons bestræbelser for et kompromis gik
konventet en mellemvei og vedtog den nugjældende
unions-forfatning. Denne forelagdes de enkelte stater til
vedtagelse, og 30 april 1789 traadte den i kraft. G. Washington
Uafhængighedserklæringen underskrives af kongressen i
Independence-Hall i Philadelphia 4 juli 1776.
(Efter maleri af John Trumbull.)
var de F. s.s første præsident (1789—97); han gjennemførte
streng neutralitet overfor de europæiske krige og sluttede en
handelstraktat med England 1794. Vermont optoges i
unionen 1791, Kentucky 1796 og Tennessee 1797. Efter J.
Adams (1797—1801) fulgte Th. Jefferson (1801—09), med
hvem demokraterne (de tidligere republikanere) seirede, og
den strengeste sparsommelighed i statsstyreisen
gjennem-førtes. 1802 blev Ohio stat, og 1803 kjøbtes Louisiana
af Frankrige. Under Napoleonskrigene vilde hverken
England eller Frankrige respektere de F. s.s neutralitet; det
lykkedes dog J. Madison (1809—17) at faa sluttet en
overenskomst med Frankrige 1811, medens det kom til
krig med England 1812—14. Den engelske blokade
besvaredes med kaperier; en landsat eng. hær ødelagde
Washington (aug. 1814), men Jackson slog til gjengjæld
en anden engelsk hær eftertrykkelig ved New Orleans
(jan. 1815). Paa grund af afspærringen fra udlandet havde
imidlertid de F. s.s industri udviklet sig sterkt, samtidig
med at baade velstand og folkemængde steg betydelig.
Under Monroe (1817—25) optoges 6 nye stater, Louisiana,
(court of the first) instance; (in
the last) resort ; (de lavere i.er) the
courts below — (Î) instance f;
res-sort m.
instant (g)&(f)(m), indstændig,
indtrængende; øieblik; @ ogs.
øie-blikkelig; løbende, indeværende;
® ogs. overhængende, truende.
instantané (f) m, øieblikkelig,
øiebliks(fotografi)-.
instantanéité (f) f, in stan
ta-neity (e) øieblikkelighed.
instantaneous (j^ øieblikkelig.
instar à Vi. de ligesom,
instate (i^ indsætte,
instauration ® f,
gjenopret-telse, -indsættelse.
instaurer (f) gjenoprette,
-indsætte.
Inste (t) m, inderst, indsidder.
instead © isteden,
instep © vrist.
Inster © n, indvolde; krøs.
instigate ©, instiguer®
tilskynde, egge.
instigateur ® m, instigator
@ ophavsmand; anstifter, opvigler.
instigation ©&® f, ophidselse,
tilskyndelse; anstiftelse.
instil © lade flyde (draabevis);
bibringe, indgyde, meddele.
instillation (g f, inddrypning.
instinct © drevet, bevæget,
fuld (af).
instinkt - ® Instinkt m —
© & ® instinct m.
instinktiv, instinktmæssig
— ® instinktiv, instinktartig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
